Lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen

Præsentationer af emnet: "Lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen"— Præsentationens transcript:

1 Lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Emner: Forbrug af pesticider Evaluering af pesticidplan Realistisk mål for behandlingshyppighed Alternativ til behandlingshyppighed EU-lovgivning Godkendelser Fyldning og rengøring af sprøjter Genopdyrkning af brak

2 Salg af aktivstof Mængdemæssigt svarer salget af pesticider i Danmark til anvendelse af 1,46 kg aktivstof pr. ha i omdrift. Medlemsfirmaerne i Dansk Planteværn har opgjort salget i 2006 til en værdi af 674 mio. kr. Hertil kommer en vis omsætning fra ikke-medlemmer i Dansk Planteværn.

3 Behandlingshyppighed 1990-2006
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2006 viser stort set uændret behandlingshyppighed (BH) i forhold til Der er sket en svag stigning på godt 1 pct. i BH fra 2005 til 2006 beregnet efter den nye metode, mens BH beregnet efter den gamle metode er faldet næsten 2 pct.

4 Behandlingshyppighed 1997-2006
Der er sket en kraftig stigning i salg af skadedyrsmidler, mens salget af svampemidler og vækstregulerende midler er faldet.

5 Pesticidplan 2004-2009 Virkemiddelrapport
Afgifter skal være ekstremt høje Kvoter medfører meget bureaukrati Rådgivning begrænses af flaskehalse Planteværnsrådgivning fortsat virkemiddel Øget behov for pesticider Landscentret vurderer øget behov på 0,5 BI DJF og KU-LIFE anerkender de 0,33 BI Rapport om behandlingshyppighed som indikator Evaluering i 2008 del af regeringsgrundlag Mindre pesticidforbrug indgår i regeringsgrundlag Alternativ til behandlingshyppighed I har miljøministeren ladet udarbejde rapporter om virkemidler, landbrugets vurdering af øget behov for anvendelse af pesticider, og om behandlingshyppighed som indikator. Rådgivning om planteværn er fortsat virkemiddel i pesticidplanen i 2008 og regeringen har afsat midler til dette formål i 2009. I regeringsgrundlaget hedder det: ’Pesticidforbruget i dansk landbrug skal reduceres. Regeringen vil iværksætte en fremrykket evaluering i 2008 af Pesticidplan I forbindelse med evalueringen skal der udvikles en ny og mere retvisende miljøindikator, der i højere grad måler pesticidanvendelsens skadevirkninger, så der mere målrettet og effektivt kan sættes ind over for disse virkninger’.

6 Planteværnsrådgivning i 3 moduler Spørgeskemaundersøgelse, 323 bedrifter
20 40 60 80 Mindre Uændret Større Ja Nej Mindre behov Større behov Procent 10-99 ha ha ha >300 ha Behov for pesticider de sidste 5 år? Har du fået viden eller erfaringer, som på sigt mindsker pesticidforbruget? Planteværnsrådgivning i 3 moduler blev gennemført på 596 bedrifter i 2006/07 og i 2007/08 deltager 500 nye bedrifter. 326 bedrifter har besvaret et spørgeskema med bl.a. følgende spørgsmål: Hvordan mener du behovet for at bruge planteværnsmidler har udviklet sig på din bedrift gennem de sidste 5 år? Har du via rådgivningen opnået viden eller erfaringer, som på længere sigt vil gøre dit forbrug af planteværnsmidler mindre? Hvordan mener du dit samlede forbrug af planteværnsmidler pr. hektar har været i 2006/07 i forhold til tidligere år? Resultatet af besvarelsen af de tre spørgsmål ses i figuren. Der har været god tilfredshed med rådgivningen, som for et stort flertal af bedrifterne har været mere intensiv end i tidligere år. Pesticidforbrug i 2006/07 i forhold til tidligere år?

7 Rådgivningspakke Modul 1. Bekæmpelsesstrategi Modul 2. Markbesøg
Landmand forberedt til vækstsæsonen Indkøb af de "rigtige" midler Hvornår skal han/hun vurdere behovet for bekæmpelse af forskellige skadevoldere Modul 2. Markbesøg Justering af planlagt strategi Hjælp til selvhjælp Etablering af randzoner og ’opdyrkning af brak’ Modul 3. Opfølgning Evaluering af indsatsen Sortsvalg og sædskifte Håndtering af sprøjtemidler Rådgivningspakken er beskrevet i en tjekliste, som findes på LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Pesticidplan > Tjekliste til rådgivning om planteværn.

8 Nye tiltag Pilotprojekt med yderligere varsling
Varsling for bladlus i efteråret Vurdering af effekt ved bedømmelse af havrerødsot i foråret Pilotprojekt med grønne pesticidregnskaber 50 bedrifter Skal give erfaringer med dataindsamling og ’nyttevirkning’ Opdatering af sprøjtebevis og -certifikat Den politiske proces efter offentliggørelsen af bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2006 resulterede i tre projekter iværksat af Miljøstyrelsen: En øget anvendelse af varslinger, f.eks. via SMS. Varsling for bladlus i efteråret indgår som et pilotprojekt. Med udgangspunkt i Dansk Markdatabase skal der gøres forsøg med såkaldte grønne pesticidregnskaber, hvor forbrug sammenlignes med f.eks. gennemsnitsforbrug og måltal. Obligatorisk efteruddannelse for alle indehavere af sprøjtebevis og –certifikat. Varighed, interval og indhold er endnu ikke afklaret.

9 Forhold, der også påvirker den ‘optimale’ pesticidanvendelse
Sprøjtekapacitet, antal sprøjtetimer, timing Familie, fritid, ferie mv. Usikkerhed, opformering af ukrudt, opskalering fra forsøgsparcel til mark, undgå høstbesvær, lavbundsjorde og andre problemarealer mm. Medarbejdere, kompetencer, arbejdstid mv. Fremad- rettet klima ukendt, omsprøjt- ning pga. uheldige omstændig- heder mv. Stald og den øvrige virksomhed Driftsledelse og tilgængelig viden på bedriften Optimal pesticid- anvendelse beskrevet af Bicheludvalg 1,7 Bicheludvalget opstillede en lang række forudsætninger for beregning af den optimale pesticidanvendelse, der var grundlaget for målsætningen om en behandlingshyppighed på 1,7. FødevareØkonomisk Institut, KU-LIFE tilkendegav ved opdateringen i 2003, at der ville være en række driftsøkonomiske forhold, der betyder, at 1,7 ikke er optimalt på bedriftsniveau. Den enkelte driftsleder optimerer ikke kun på planteavl og planteværn, men på bedriften som helhed. I figuren er angivet en lang række faktorer, som der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til i Bicheludvalgets analyse. Det seneste halve års store prisændringer vil naturligvis også påvirke behovet for pesticider, hvilket der ikke er taget hensyn til i vurderingen af merbehov. Prisforhold

10 Merbehov for pesticider ifht. Bichel
Svampe i sukkerroer Ukrudt i kartofler Nye muligheder Vækstregulering frøgræsser Cikader i kartofler Nye skadevoldere Bladlus efterår Reduceret jordbearbejdning Lavbundsjorde ukrudt Mindre mekanisk ukrudtsbek. Rodukrudt Kartoffelskimmel 'Inflation i BI' Frøukrudt, især græsukrudt 10 20 30 Relativ andel af øget BI + 0,5 BI ~ 2,2 BI Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har vurderet merbehovet for anvendelse af pesticider i forhold til Bicheludvalgets analyser. Vurderingen viser, at de ændringer, der er angivet med stikord i figuren, samlet giver et merbehov svarende til 0,52 BI. I dette tal er modregnet, at foderroer stort set er erstattet med majs, som har et mindre behov.

11 Merbehov vurderet af DFJ og FØI
BI Mere ukrudt og nye skadegørere 0,22 Mindre mekanisk ukrudtsbekæmpelse og færre resistente sorter end forudsat 0,04 Lavbundsjord ukrudt Reduceret jordbearbejdning 0,03 I alt 0,33 DJF, Århus Universitet og FØI, KU-LIFE har i et notat til Fødevareministeriet analyseret vurderingen af merbehov fra Landscentret. De to institutioner er langt hen af vejen enige i vurderingerne og kommer frem til et merbehov på 0,33 i forhold til Bicheludvalgets oprindelige analyse. Det understreges, at der ikke er foretaget en dybdegående faglig analyse af det optimale behov for anvendelse af pesticider. Rapporten kan læses på de to institutioners hjemmesider: Notat til Fødevareministeriet med kommentarer til Dansk Landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider . Notat ses på

12 Alternativ til behandlingshyppighed (BH)
BH er mål for sprøjteintensitet BH er indirekte mål for effekter på flora og fauna på dyrket areal (føde) BH er mangelfuld som miljøindikator Skitse til ny miljøindikator, der tager hensyn til, at pesticider vil være mere naturbelastende i nogle områder frem for andre Udvalget vedr. behandlingshyppighed som miljøindikator siger: BH er en god indikator sammenlignet med andre eksisterende miljøbelastningsindikatorer. BH beskriver indirekte effekter inde i marken godt. Den er relativ nem at beregne og det er klart hvilke antagelser der ligger bag. Ingen differentiering mellem pesticidgrupper og mellem de enkelte pesticider. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem miljøbelastning udenfor det dyrkede areal og den standarddosering der er basis for BH.

13 Delindikatorer BH herbicider og insekticider
BH vægtet med afstandskrav Grænse til natur Tæthed af hegn, vandhuller og vandløb Giftighed bier, fisk og dafnier vægtet med afstandskrav Levnende hegn Afgrøde Vandhul Vandløb Udvalget har skitseret en ny indikator, der bygger på en række delindikatorer, som kan bestemmes ud fra data i Det Generelle Landbrugsregister (GLR), Areal Informations Systemet (AIS), salgsstatistikken, sprøjtejournaler og bedriftsinformationer samt i godkendelsesmaterialet. Danmark er i GLR inddelt i ca markblokke. Hver blok/lokalitet kan beskrives med delindikatorer, der hver især er af betydning for miljøbelastningen. Dette kunne f.eks. være forekomst af sårbar natur, forbrug og giftighed af pesticider over for forskellige organismer. Illustration: Chr. Kjær, DMU

14 Princip for beregning af ny indikator
Delindikatorer bestemmes for hver markblok i GLR i et referenceår og i det aktuelle år Alle lokaliteter sammenlignes for de to år Hvis en eller flere delindikatorer viser en mindre eller større miljøbelastning, samtidig med at der ikke findes indikatorer, der er i modstrid, så kan det kaldes et ”hot spot” Antal ’hot spot’ afgør om miljøbelastningen er reduceret eller øget Princippet for den ny miljøindikator er, at pesticidanvendelsen ses som en række af enkelthændelser, hvor miljøet potentielt bliver mere eller mindre påvirket, og hvor nogle lokaliteter er mere belastede end andre. Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes med de samme lokaliteter for det aktuelle år. Hvis en eller flere delindikatorer viser en mindre eller større miljøbelastning, samtidig med at der ikke findes indikatorer, der er i modstrid, så kan det kaldes et ”hot spot”. Antallet af lokale ”hot spots” bliver brugt som målestok i forslaget til en ny indikator. Hvis antallet af ”hot spots” det aktuelle år er mindre i sammenligning med referenceåret, så vil indikatoren vise en mindre miljøbelastning og vise versa. Der kan udregnes indikatorværdier, der med hensyn til miljøbeskyttelse svarer til reduktionsmålet i Pesticidplan Udvalget mener, at en ny indikator kan udvikles på et år.

15 Er der et andet og bedre mål?
Pesticidfund i grundvand Varslingssystem, boringskontrol, overvågning Pesticidfund i overfladevand Indsats mod punktkilder Fund over grænseværdi i fødevarer Fødevarekontrollen Påvirkning af biodiversitet i randzoner, hegn, på naturarealer osv. Ordning der beskytter/fremmer naturindhold (UK, T) Pesticider er ikke den eneste påvirkning af forskellige biotoper Er en indikator nødvendig? Ved at følge antal fund af pesticider i grundvand og varslingssystem, er der gennem godkendelsesordningen opnået en beskyttelse af grundvandet, der ifølge GEUS vil forbedre tilstanden i de kommende år. Tilsvarende er det sandsynliggjort, at krav i forbindelse med fyldning og rengøring af sprøjter vil mindske fund af pesticider i overfladevand. Hvilke tilstand ønskes der med hensyn til biodiversitet? En målsætning kunne opstilles og forfølges. I UK er der eksempelvis tilskud til at anlægge usåede småparceller i markerne, så der bliver redemuligheder for lærker. I Tyskland er der udviklet et ’biotopindeks’, der bruges til at regulere afstandskrav til tilgrænsende flader. Jo mindre ’natur’, des bedre vil man beskytte den, og dermed skal der holdes større afstand.

16 Giftlinien på Bispebjerg Hospital
henvendelser, 173 om pesticider 83 % sker i hjemmet, kun 5 % i landbrug 47 % af henvendelser skyldes 0-6 årige Skønnet risiko: 45 % ingen 14 % lette effekter 13 % behandlingskrævende 1 % livstruende 25 % uafklaret Udsættelse for bekæmpelsesmidler er sjælden sammenlignet med udsættelse for andre kemikalier. Der er tale om 5-10 indlæggelser om året i Danmark på grund af bekæmpelsesmidler, og et enkelt år dog ca. 25. Antallet af forgiftningsdødsfald har været stærkt faldende siden 1970 fra gennemsnitligt 8 om året til 1 – 2. En del af årsagen til faldet er, at antallet af selvmord er faldet. Skønnet har der ved 45 procent af henvendelserne ikke været risiko for forgiftning (fx børn der har ’spist’ af myrelokkedåser og myrespray i øjnene).

17 EU-lovgivning Forordning
Klimazoner og gensidig anerkendelse af godkendelser Rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider Pesticidplaner Håndtering af bekæmpelsesmidler Kontrol af sprøjteudstyr Uddannelse og efteruddannelse af sprøjteførere og salgspersonale IPM Forslaget om gensidig anerkendelse af godkendelser af pesticider i zoner blev i 2007 nedstemt i Europa-parlamentet. I 2008 vil der blive forhandlinger mellem parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet. Kommissionen formodes at fastholde sit forslag, men da der er stærke interesser hos mange medlemsstater for at have mulighed for at stille nationale krav, kunne zoneforslaget blive opblødt med mulighed for nationale krav inden for visse rammer. Sammenlignes den nordlige og mellemeuropæiske zone mht. antal midler, vil der være langt flere produkter udbudt i den mellemeuropæiske. Uanset hvilken zone Danmark er med i, vil der være problemer med at opretholde den strenge grundvandsbeskyttelse. Rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider har været behandlet i Parlamentet, og næste skridt er også her behandling i ministerrådet. I forhold til nuværende regulering, er krav om kontrol af sprøjteudstyr det mest konkrete. Direktivet omfatter også anbefalinger om IPM (Integreret Pest Management), hvilke dog ikke er konkretiseret.

18 Nye godkendelser 2007 Absolute 5 (flupyrsulfuron+diflufenican)
Bell (epoxiconazol+boscalid) Biscaya (thiacloprid) Pico 750 WG (picolinafen) Ridomil Gold MZ Pepite (metalaxyl-M+ mancozeb) Catch (2,4-D+florasulam) 2,4-D igen på markedet – ’renere’ aktivstof Afsætning af <100 g aktivstof pr. ha ved regelret brug Grasp 40 SC (tralkoxydim) Nye og ændrede godkendelser kan altid findes på LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Bekæmpelsesmidler > Nye godkendelse...

19 Ændrede godkendelser 2007 Vækstreguleringsmidler
Ethephon-produkter revurderet Cerone og IT-Ethephon 480 udgår af markedet Restlagre rækker antageligt til 2008 Terpal og Terpal C – ny behandlingsfrist på 3 mdr. Moddus M – må nu anvendes fra st. 31

20 Ændrede godkendelser 2007 Basagran 480 -> Fighter 480
Basagran M75 – nye behandlingsfrister Lexus – nu også i vinterbyg Select 240 EC – nu også i løg Tern – nu også i triticale, rug og havre

21 Afslag på godkendelse Latitude (silthiofam)
Bejdset udsæd må fortsat importeres

22 Dispensationer Stadigt mere begrænsede muligheder for at få dispensationer EU lovgivning Ingen gældende dispensationer pt. Asulox i spinat Dispensation udløbet 31/12-07 Genansøgt i oktober 2007, endnu ikke afgjort Treflan i kål og radis til frøavl Trifluralin ikke optaget på Annex 1 Ikke muligt at søge ny dispensation

23 Nye off-label godkendelser 2007
Off-labelgodkendelser kan findes på: LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Bekæmpelsesmidler > Off-label godkendelser. Avleren skal være i besiddelse af off-label vejledning. Det kan anbefales at udskrive vejledningen og opbevare denne sammen med sprøjtejournal. Elektronisk adgang til vejledningen må dog anses som ligeværdig, på samme måde som at sprøjtejournal kan opbevares elektronisk.

24 Nye off-label godkendelser 2007

25 Nye off-label godkendelser 2007
Se opdateret liste på

26 Forbudte midler 2007-08 Forbud i 2007 Forbud i 2008
Tribunil WP – forbud 25/10-07 Haloxyfop-produkter (Gallant, Inter-Haloxyfop) – forbud 31/12-07 Forbud i 2008 Malathion-produkter – forbud 6/12-08 Diuron-produkter (Karmex) – forbud 13/12-08 Æteriske olier (Mota Fl.) – forbud 23/12-08 Flere forbud inden for gartneri og frugtavl! Opdateret liste findes i Middeldatabasen, Forbudte midler skal bortskaffes senest 3 måneder efter forbud ikrafttræder. Der findes sandsynligvis stadig mange ’sjatter’ af forbudte midler rundt omkring i kemikalierummene. Der er behov for at fortsætte kampagnen ’ Ryd op i kemikalierummet og undgå bøder’. Rester skal til den kommunale modtageplads for farligt affald.

27 Kontrol med opbevaring og anvendelse
672 kontroller 45 sager sendt til politiet Opbevaring af ’sjatter’ af ulovlige midler Bødestørrelse oftest omkring 8.000 Træk i støtte Plantedirektoratet har foretaget 672 kontroller af opbevaring og anvendelse. I 604 tilfælde har der ingen bemærkninger været. 74 sager indberettet med bemærkning om overtrædelse, hvoraf 45 er gået til politiet. Opbevaring af forbudte midler har udgjort langt den største del af krydsoverenstemmelsessager vedrørende pesticider. Ud over træk i enkeltbetalinger, har det udløst bøder i niveauet Øvrige type sager f.eks. Været overskridelse af den maksimale dosis (Tilt) og anvendelse af midler i afgrøder, hvor midlet ikke er godkendt.

28 Rottegift! Rottegift må ikke opbevares på ejendommen
Rottegift må kun udlægges af autoriserede personer og må ikke opbevares på ejendommen. Der har været en vis praksis for at ’rottefængerne’ har ladet giften oplagre på ejendommen. Der kan således være landmænd, der mod bedre viden ulovligt opbevarer rottegift i giftskabet.

29 Fyldning og rengøring af sprøjter - ny bekendtgørelse
Gælder marksprøjter (herunder tågesprøjter), ryg- og væksthussprøjter Indeholder krav vedrørende: Udstyr på sprøjter og anlæg Vandinstallation Opsamling af vaskevand Udbringning af vaskevand/gylle Afstandskrav Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler har i sommeren 2007 været i høring. Det følgende tager udgangspunkt i udkast til bekendtgørelsen, og der kan således ske ændringer, når Miljøstyrelsen har bearbejdet alle høringssvar. På Plantekongressen 2008 tilkendegav Miljøstyrelsen, at de ikke forventer væsentlige justeringer.

30 Udstyr og anlæg Marksprøjter Vandforsyning med kontraventil
Skyllevandstank Præparatfyldeudstyr – monteret på sprøjte eller stationært (eller injektion) Spuledyse(r) Vandforsyning med kontraventil Vandur (styring af påfyldning af vand) Det nævnte udstyr skal findes på bedriften. En vejledning vil give de nærmere anvisninger.

31 Kun 1/3 del sprøjter med skyllevandstank
Ca. 80 % af de danske sprøjter er ældre end 6 år I Bygholm å oplandet er landbrugene, store som små, deltids som heltids spurgt om bl.a. sprøjtens udstyr. Tilsvarende er der lavet undersøgelse i 5 andre områder i EU. Den lille andel af danske sprøjter med skyllevandstank skyldes en stor andel af ældre sprøjter, der som regel ikke har ekstraudstyr. 80 procent af sprøjterne var mere end 6 år. Vi har formodning om, at de øvrige lande i større omfang har heltidsbrug med i deres undersøgelse, og dermed større andel af nye sprøjter. 31

32 Udstyr på sprøjterne Afhængig af om sprøjterne er mere eller mindre end 6 år
Opdeles sprøjterne efter alder, så er det klart, at de nye har meget mere ekstraudstyr. Bekendtgørelsen vil altså betyde, at en meget stor del af de ældre sprøjter skal opdateres. 32

33 Påfyldning af kemi Påfyldning af kemi skal ske
i mark i væksthus eller på plads med opsamling i gyllebeholder eller anden beholder Skift plads fra gang til gang, hvis påfyldning sker i mark Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler skal ske i marken, mens vand kan påfyldes der hvor vandforsyningen er etableret.

34 Rengøring Mulighed for ind- og udvendig vask
i mark i væksthus eller på plads med opsamling af vaskevand i gyllebeholder eller anden beholder Opsamlingsbeholder skal være tæt Skift sted fra gang til gang hvis rengøring sker i mark Der er ikke bestemt, at udstyr til udvendig rengøring skal være monteret på marksprøjten.

35 Afstandskrav for opsamlingsbeholder Gældende fremadrettet
300 meter til almene vandforsyninger 50 meter til ikke-almen vandforsyning 30 meter til overfladevand og dræn Afstandskrav ved fyldning i marken – der er gjort indsigelse mod forslag Betonbefæstede arealer med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder må ikke etableres nærmere end 300 meter fra almen vandforsyning til drikkevandsformål og nærmere end 50 meter fra ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål, og ikke nærmere end 30 meter fra overfladevand og dræn. De samme afstandskrav er fremsat for fyldning og vask i marken, hvilket vil udelukke fyldning i mange marker. Etablerede anlæg vil ikke blive berørt af disse afstandskrav.

36 Opbevaring af sprøjten
Uvasket sprøjte eller traktor på betonbefæstet areal med opsamling eller under tag

37 Vaskevand m.v. Restsprøjtevæske skal fortyndes > 50 x
Meddele kommunalbestyrelse, at vaskevand/gylle udbringes på egen jord Tilladelse til at udbringe vaskevand/gylle på jord, som ikke tilhører bedriften Udbringning af max. 1/100 normaldosis Må ikke udledes til spildevandsanlæg Restsprøjtevæsken skal i forbindelse med indvendig vask af sprøjter fortyndes mindst 50 gange og udsprøjtes på det behandlede areal. Indholdet i gyllebeholder og anden beholder må kun udbringes på marker, hvis det udlægges på jorden. I Vejledningen vil det blive afklaret, hvordan det kan ske, når det alene drejer sig om vaskevand. På egne arealer skal man ikke have tilladelse til udbringning, men blot meddele dette til kommunen. Udbringning på andres arealer skal derimod godkendes.

38 Vaskevand mv. Vejledningen vil indeholde bestemmer om håndtering af opsamlet vand i separat tank Bekendtgørelsen angiver, at den maksimale mængde af et aktivstof ikke må overskride 1/100 af den godkendte dosering. Der findes skøn over hvor meget pesticid der spildes ved påfyldning og rengøring. Det er sandsynligt, at mængden skal beregnes og indgå som dokumentation til myndighederne i forbindelse med byggetilladelse. Foto: Jens Husby Foto: Jens Husby

39 Kommende proces Finjustering efter høring
Notifikation (direktiv 98/34/EF) Vejledning Ikrafttrædelse og overgangsperiode Når bekendtgørelsen er godkendt i EU (notifikation), skal der skrives en vejledning, der giver anvisning på hvordan de enkelte krav kan opfyldes. Endelig vil der blive en overgangsperiode, således at der bliver tid til at opdatere sprøjter med ekstraudstyr og etablering af de nødvendige faste anlæg. Miljøstyrelsen kan meddele dispensation fra reglerne. Plantedirektoratet skal føre kontrol.

40 Behov for investeringer
Løsning Omkostning, pr. anlæg Eftermontering af udstyr 10.000 Betonplads med opsamling i gyllebeholder, nyetablering 47.500 Betonplads med opsamling i gyllebeholder, forbedring af eksisterende anlæg 15.000 Betonplads med opsamling i anden beholder, nyetablering 82.500 Betonplads med opsamling i anden beholder, forbedring af eksisterende anlæg I forbindelse med Miljøstyrelsens forberedelse af de nye regler har Landscentret vurderet de gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med at tilpasse udstyr og faste anlæg til de nye regler. Der vil være stor variation i omkostningerne fra bedrift til bedrift.

41 Bestil TOPPS folder på LandbrugsInfo
I EU-projektet TOPPS er der udarbejdet fælles anbefalinger for håndtering af pesticider, som stemmer overens med de regler, der tegner til at blive vedtaget i Danmark. Anbefalingerne er samlet i en pjece, som kan rekvireres i Netbutikken på LandbrugsInfo.

42 Tænk før du tanker! Før sprøjtning Opbevaring Under sprøjtning
Transport Regler om teknisk udstyr og faste anlæg har betydning for om der sker forurening, men den vigtigste faktor for at undgå punktkilder er den enkelte sprøjtefører eller landmands bevidsthed om risikoen. At tænke hele forløbet igennem lige fra transporten af kemien, opbevaringen, rutinerne før, under og efter selve sprøjtningen og endelig bortskaffelse af emballage og rester. Affald Efter sprøjtning 42

43 Hvor fyldes sprøjten? 1336 bedrifter 2004-2007 I marken Bevokset areal
10 20 30 40 50 60 I marken Bevokset areal Plads med opsamling Grus/sten Andet Procent 2004 2005 2006 2007 I forbindelse med den rådgivning, der er gennemført under pesticidplanen, er der indhentet oplysninger om bedrifternes håndtering af sprøjtemidler. I årene findes oplysninger fra henholdsvis 227, 284, 240 og 563 bedrifter. I 2007 her gennemsnitsstørrelsen af bedrifterne været over 200 ha. I 2007 har omkring 80 procent haft skyllevandstank, hvilket indikerer, at de har forholdsvis nye sprøjter. I har bedriftsstørrelsen været væsentlig mindre og andelen af sprøjter med skyllevandstank har været på omkring 50 procent. Fyldning på grus- eller stenbelagte arealer er problematisk med hensyn til risiko for punktkildeforurening. 1336 bedrifter

44 Ufortyndet sprøjtevæske
10 20 30 40 50 60 70 80 90 Gyllebeholder Opsamles og bortskaffes Mark, vaskeplads, gårdsplads Fortyndes og udsprøjtes Andet Procent 2004 2005 2006 2007 10-15 procent af bedrifterne har svaret, at den ufortyndede restsprøjtevæske udtømmes i gyllebeholder, i marken, på vaskepladsen eller på gårdspladsen. Den sidste rest i sprøjten SKAL altid fortyndes og udsprøjtes på det behandlede areal eller et andet areal, hvor midlerne må anvendes. 1336 bedrifter

45 Indvendig rengøring 1336 bedrifter 2004-2007 I marken Bevokset areal
10 20 30 40 50 60 I marken Bevokset areal Plads med opsamling Grus/sten Ej rengøring/andet Procent 2004 2005 2006 2007 I 2007 har en væsentlig større del af sprøjterne været udstyret med skyllevandstank, hvilket betyder, at en stor del af bedrifterne har rengjort sprøjten i marken, og dermed undgår unødig risiko for forurening ved at vaske sprøjten hjemme på gården. 1336 bedrifter

46 Udvendig rengøring 1336 bedrifter 2004-2007 I marken Bevokset areal
10 20 30 40 50 60 I marken Bevokset areal Plads med opsamling Grus/sten Ej rengøring/andet Procent 2004 2005 2006 2007 Vask på grus- og stenbelægning giver risiko for overfladeafstrømning til dræn, kloak eller vandløb, og er derfor uhensigtsmæssig. Andelen af bedrifter med denne rutine er faldende. 1336 bedrifter

47 Genopdyrkning af brak Stor politisk opmærksomhed omkring opdyrkning af brak Etabler afgrøder, hvor der kan bekæmpes kvik og rodukrudt Vårhvede – Monitor/MCPA Majs – MaisTer/Calaris Der er stor politisk opmærksomhed omkring opdyrkning af brak, idet der ikke ønskes større miljøpåvirkning. Behandlingshyppigheden kan forbigående blive en smule påvirket følge af ’oprydning’ i bestande af kvik og rodukrudt. Brak indgår ikke ved beregning af BH. Et større areal i omdrift vil naturligvis øge forbruget af aktivstof.

48 Sprøjtecertifikat for ikke danske statsborgere
Ny bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Nu skal uddannelse fra hjemland anerkendes, hvis den kan sidestilles med sprøjtecertifikatet Der er udstedt en bekendtgørelse (1174 af 10/ ) om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis bestemmelser giver erhvervsudøvere fra en anden medlemsstat adgang til at udøve erhverv på samme vilkår som danske statsborgere. Det betyder, at personer der ikke er danske statsborgere, med et uddannelsesbevis fra myndighederne i deres eget land kan få adgang til at udføre sprøjtearbejde, hvortil der ellers kræves dansk sprøjtecertifikat. Miljøstyrelsen tager stilling til om den dokumenterede uddannelse kan sidestilles med den danske sprøjteføreruddannelse.

49 Afgifter på bekæmpelsesmidler
Landbrugsavisen, 4. januar 2008 SKAT har foreløbigt kontrolleret 17 grovvareselskaber og fundet fejl i håndteringen af pesticidafgiften hos 13 af selskaberne. Man har konstateret, at de kontrollerede grovvareselskaber enten opkræver højere salgspriser end prismærkeværdien på bekæmpelsesmidlerne eller opkræver gebyrer, hvoraf der ikke beregnes afgift. Det er forbudt at afsætte afgiftspligtige varer til højere pris end den, der er angivet på prismærket. SKAT fortsætter kontrollen i 2008.

50 På LandbrugsInfo > Planteavl > Planteværn > Emneoversigt til markbesøg findes en oversigt over artikler, der hvert år opdateres umiddelbart før temaet er aktuelt i marken.