Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur Kapitel 1: Introduktion til kulturbegreber og kulturteorier

978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Hvad er kultur? Ordet kultur stammer fra det latinske ord cultura, som betyder dyrkning eller forarbejdelse. Kultur kan derfor opfattes som en modsætning til den ”rene” og ”uberørte” natur. Kultur = de ting som mennesker dyrker, forarbejder og skaber. Kultur natur Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Æstetisk og antropologisk opfattelse af ordet kultur 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Æstetisk og antropologisk opfattelse af ordet kultur Den menneskeskabte kultur kan overordnet set inddeles i to kategorier, eller sagt på en anden måde så er der to forskellige måder at benytte ordet kultur på: Æstetisk opfattelse af kultur = de ting der fremstilles for at være smukke, tankevækkende, underholdende osv. (f.eks. Litteratur, film, musik, arkitektur mm.). Antroplogisk opfattelse af kultur: De symboler, værdier, normer og adfærdsmønstre, som en gruppe mennesker bevidst eller ubevidst udvikler, når de skal leve sammen. I praksis vil man opleve, at de to opfattelser af kultur af og til overlapper med hinanden. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Forskellige kulturbegreber indenfor antropologien Gennem tiderne har antropologer løbende ændret deres opfattelse af, hvad kultur er for en størrelse. De har beskæftiget sig med menneskers symboler, værdier, normer og adfærdsmønstre på forskellige måder. Overordnet set kan man skelne mellem to forskellige måder at opfatte kultur på indenfor antropologien: Det beskrivende kulturbegreb Det komplekse kulturbegreb Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Det beskrivende kulturbegreb 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Det beskrivende kulturbegreb Kulturer er afgrænsede enheder. Man tilhører enten én kultur eller en anden. Kultur kædes ofte sammen med nationer, og man taler derfor især om f.eks. dansk kultur, fransk kultur, egyptisk kultur osv. Alle indenfor en nation/et fællesskab har fælles kulturelle normer og værdier. Menneskers handlinger kan forklares ud fra deres kulturelle baggrund. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Det komplekse kulturbegreb Kultur er ikke noget man har – kultur er noget man gør. Fokus på menneskers kulturelle praksis. Mennesker kan indgå i mange forskellige kulturelle fællesskaber på én gang. Man trækker på forskellige kulturelle værdier og praksisser i forskellige sammenhæng. Menneskers handlinger kan ikke forudsiges ud fra deres nationalkultur, da der også er en masse andre faktorer som har betydning for, hvordan de opfører sig. F.eks. andre kulturelle fællesskaber de er en del af, personlighed, interesser, uddannelse, social baggrund osv. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Når man benytter det beskrivende og det komplekse kulturbegreb 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Når man benytter det beskrivende og det komplekse kulturbegreb Det beskrivende kulturbegreb: Tendens til at generalisere og simplificere. Kan benyttes, når man skal skabe et hurtigt overblik over kulturelle strømninger i et land, på en skole, i en virksomhed osv. Det komplekse kulturbegreb: Giver et mere præcist og nuanceret billede af kultur. Kan nogle gange være vanskeligt og tidskrævende at benytte i praksis. Når man taler om kultur eller læser om kultur, er det altid en god idé at overveje, hvilket kulturbegreb der benyttes! Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Kulturel identitet i senmoderne samfund 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Kulturel identitet i senmoderne samfund En række sociologer, heriblandt britiske Anthony Giddens, har beskæftiget sig med identitetsdannelse i nutidens (vestlige) samfund – det man kalder senmoderne (eller nogle gange postmoderne) samfund. I modsætning til tidligere tiders samfundstyper er senmoderne samfund bl.a. kendetegnede ved, at det enkelte menneske ikke længere har ret mange faste holdepunkter i livet, som hun kan skabe en identitet ud fra. Det senmoderne menneske må derfor i høj grad skabe sin egen individuelle identitet ud fra de valg og handlinger, hun foretager gennem livet. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Det senmoderne menneskes konstruktion af identitet 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Det senmoderne menneskes konstruktion af identitet Valg: Livet er ikke fastlagt på forhånd, man må hele tiden foretage valg mht. uddannelse, job, fritidsinteresser, omgangskreds osv. Selvrefleksion: De valg, man træffer, får betydning for, hvem man er – hvilken identitet man har. Man må derfor løbende overveje (reflektere over) i hvilken retning, valgene vil føre en. Storytelling: Senmoderne menneskers livsførelse er en form for historiefortælling – de valg man træffer, og de ting man foretager sig, indgår alt sammen i en ”fortælling” om, hvem man er. Denne fortælling har både betydning for selvopfattelse, og måden hvorpå man opfattes af andre. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Konstruktion af identitet i sociale kontekster 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Konstruktion af identitet i sociale kontekster Social- og kulturel identitet er ikke en fast størrelse – den ændrer sig løbende afhængig af hvilken arena, dvs. social kontekst, man befinder sig i (man har én identitet i skolen, en anden på natklubben osv.). Det senmoderne menneske vil dog forsøge i en eller anden grad at få de ”forskellige identiteter” til at hænge sammen, så de tilsammen danner en personlig fortælling om, hvem man er. Det enkelte menneske kan dog ikke skabe sin identitet helt på egen hånd. Identitetskonstruktionen foregår i sammenspil med de andre mennesker i den arena, man befinder sig i. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Globalisering Gennem de senere årtier har man benyttet ordet globalisering til at beskrive, hvordan de forskellige dele af verden er knyttet tættere og tættere sammen. Kontakt på tværs af kultur- og sproggrænser går langt tilbage i historien, men i nyere tid har moderne teknologi og effektive transportformer ført til en forøgelse og acceleration af denne kontakt. Ifølge Anthony Giddens kan globalisering defineres på følgende måde: En styrkelse af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder områder, der ligger langt fra hinanden. Begivenheder i en del af verden bliver formet af andre begivenheder, som har fundet sted langt derfra. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Amerikanisering Når man taler om globalisering, tænker man ofte på amerikanisering – dvs. den påvirkning som USA har haft på store dele af verden siden 2. verdenskrig. Gennem de seneste ca. 70 år har USA været en militær, politisk og økonomisk supermagt. Amerikanske brands og produkter er dominerende indenfor mange brancher. Amerikansk livsstil, madvaner, musik, film og tv er populært over det meste af verden. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Hybridkulturer Blandt nogle mennesker er der en bekymring for, at amerikansk kultur med tiden vil udrydde og erstatte andre kulturer. Tendensen er dog nok snarere, at elementer fra amerikansk kultur løbende blander sig med, og bliver en del af, andre kulturer rundt om i verden. Der opstår dermed hybridkulturer – dvs. blandingskulturer. Amerikanisering vil derfor sjældent komme til udtryk på helt den samme måde i f.eks. København og Bangkok, fordi den blander sig med forskellige kulturtræk i henholdsvis Danmark og Thailand. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Mødet med det fremmede Når man står i et kulturmøde, er det en god idé at gøre sig overvejelser over, hvordan man grundlæggende set opfatter andre kulturer, og hvordan ens egen kulturelle baggrund påvirker denne opfattelse: Etnocentrisme: Man mener, at ens egen kultur er den eneste rigtige, og at andre kulturer derfor er dårligere og mere ulogiske end ens egen. Kulturrelativisme: Man forsøger at møde og forstå fremmede kulturer på deres egne præmisser, selvom de ligger langt fra ens egen kulturelle baggrund. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Forforståelse og hermeneutik 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Forforståelse og hermeneutik Ud fra en hermeneutisk opfattelse af kulturmøder vil man mene, at mennesker altid er påvirkede af deres egen kulturelle, sociale og historiske baggrund, når de står overfor en fremmede kultur (det er derfor ikke muligt at være 100% kulturrelativistisk, selvom det måske i nogle tilfælde kan være ønskværdigt). Man møder og oplever mennesker med en anden kulturel baggrund end ens egen ud fra en forforståelse af deres kultur, som er formet af den kulturelle, sociale og historiske baggrund, man er vokset op i. Forforståelse vil altså sige, at man allerede inden kulturmødet har en idé om, hvad der er kendetegnende for den fremmede kultur, og det får betydning for hvordan man oplever kulturen i praksis (det betyder dog ikke nødvendigvis, at man er etnocentrisk). Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Den hermeneutiske cirkel og kulturmøder 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Den hermeneutiske cirkel og kulturmøder Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Nationalstater, kultur og identitet Nation = et fællesskab mellem en gruppe mennesker som er baseret på bevidstheden om en fælles historie, kultur og ofte også et fælles sprog. Stat = et afgrænset område med politisk suverænitet. Nationalstat = en suveræn politisk enhed som bebos af mennesker med (bevidstheden om) en fælles kultur, historie (og sprog). I praksis benyttes ordet nationalstat ofte som et synonym for ”land”. I mange tilfælde kan brugen af ordet derfor ikke leve op til de kriterier, der beskrives ovenfor. I en del nationalstater er der f.eks. store minoritetsgrupper med sprog og kulturtræk, som afviger fra majoritetens. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Nationalstaternes opståen 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Nationalstaternes opståen Idéen om nationalstater, som vi kender dem i dag, og en fælles national kultur opstod i Europa i løbet af 1800-tallet. Nogle dele af kontinentet var præget af stor sproglig og kulturel diversitet (dvs. forskellighed), og datidens magthavere måtte derfor i høj grad konstruere og opfinde et fællesskab helt fra bunden. I andre dele eksisterede der allerede en høj grad af sproglig og kulturel homogenitet (dvs. ensartethed), som kunne danne udgangspunkt for nationalstaten. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Nutidens nationalstater 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Nutidens nationalstater Gennem de seneste årtier har en række forskere påpeget, at det ikke længere giver mening at tale om en fælles national kultur for alle de mennesker, der bor i et land - f.eks. i Danmark. Det skyldes, at store dele af verden i dag er præget af globalisering, amerikanisering, individualisering, indvandring osv., og at en nationalstat derfor indeholder mange forskellige kulturtræk indenfor sine grænser. Andre mener, at en fælles national kultur i f.eks. Danmark i høj grad stadig eksisterer, og at den bør bevares og styrkes, bl.a. fordi nationalstaten er den bedste garant for et demokratisk og lovlydigt samfund. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Nationalkultur og merkantil kultur 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Nationalkultur og merkantil kultur Nogle forskere hævder, at der er en tæt sammenhæng mellem en overordnet nationalkultur i et land og forskellige former for merkantil kultur (f.eks. forbrugs-, forretnings- og virksomhedskultur i landet). Andre hævder, at en sådan sammenhæng er meget svag eller måske slet ikke eksisterer. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur

Merkantil kultur og nationalkultur: Et spørgsmål om kulturbegreber 978-87-616-6290-3, Copyright forfatterne og Systime A/S 2014 Merkantil kultur og nationalkultur: Et spørgsmål om kulturbegreber Hvis man tager udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb, vil man ofte mene, at alle menneskene i et land har mere eller mindre fælles kultur, som er styrende for deres værdier og adfærd i forskellige sammenhænge. Dermed spiller den nationale kultur også en rolle for, hvordan menneskene agerer indenfor forskellige merkantil-kulturelle felter. Hvis man derimod tager udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, vil man ofte formode, at forbrugeres og forretningsfolks adfærd også er påvirket af alle mulige andre ting end deres nationale baggrund. Man vil derfor ikke forvente den helt store sammenhæng mellem nationalkultur og merkantil kultur. Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur