Peter Nedergaard: Almen statskundskab 6 i uge 11 Hvad er institutioner i de forskellige teoretiske retninger? Historisk institutionalisme – en forskningsstrategi Historisk institutionalisme som teori Sociologisk institutionalisme Eksempler på anvendelse af sociologisk institutionalisme Hvad har vi lært i dag?

Hvad er institutioner i de forskellige teoretiske retninger? - Rational Choice: formelle regler - Historisk og sociologisk institutionalisme: rutiner, sædvaner, beslutningsmåder, sociale normer, kultur, vaner. HI’s styrke: Inddrager andre relevante variable end formelle regler HI’s svaghed: Uklarhed – alle typer af repetitiv adfærd bliver en institution. Alt og ingenting.

Hvad gør institutioner? Nogenlunde enighed om følgende svar: 1) Bestemmer, hvem der er legitime aktører 2) Definerer antallet af aktører 3) Strukturerer handlinger 4) Giver information om andre aktørers intentioner.

Præferencer og handlingslogikker Rational choice: Individuel nyttekalkule: Konsekvenslogik. Sociologisk institutionalisme: Individuel tilpasning til kollektive, sociale normer: Passendehedslogik

Sociologisk institutionalisme: Institutioner siger, hvad vi bør gøre: De skaber identitet, tilhørsforhold, definerer virkeligheden og danner mening. Vi kalkulerer ikke nytte, men udfylder roller: Ikke ”hvad er bedst for mig”, men ”hvem er jeg”? Der findes ikke universelle handlingslogikker, kun situationsbestemte.

Teoriernes ulemper 1) Rational Choice (RC): - Mangler en teori om præferencedannelse. - Tilgang: Deducerer fra adfærd til præferencer. Bruger præferencer til at forklare adfærd. Risiko for cirkelslutning? 2) Sociologisk institutionalisme (SI): Hvis institutioner determinerer præferencer: Hvordan forklares så variationen blandt aktørerne i samme kontekst? Graden af socialisering: RC: Undersocialiseret. SI: Oversocialiseret.

2. Historisk Institutionalisme (HI) – en forskningstrategi HI anvender en bred vifte af forklaringselementer (sociologiske, rational choice): er snarere en forskningstrategi end en egentlig teori: a) Hvilke forskningsspørgsmål indebærer forskningsstrategien? b) Hvilke metoder indebærer forskningsstrategien? c) Hvilke teorier indebærer forskningsstrategien?

Hvilke forskningsspørgsmål? 1) Nyttige og relevante for både forsker og lægmand. 2) Brede emner: revolutioner, økonomiske regimer, velfærdsstaternes udvikling, pensionssystemets udvikling osv. 3) Observationsdrevet: Empiriske variationer, som ikke er forklaret. Observationer, der ikke passer med de teoretiske forventninger. 4) Kritik af rational choice-spørgsmål: Ofte teoretisk deducerede problemstillinger. Begrænset til emner, hvor teorien kan anvendes. Vanskelig at gå fra mikro til makroniveau RC-analyser.

HI-temaer

Hvilke metoder? 1) Komparative studier eller case-studier? - Et land eller flere – hvor lang tid skal dækkes? Casevalg: Problemer: For at forklare revolutioner studerer vi lande med revolutioner. Tilfældig udvælgelse af cases er ofte ikke mulig, da der er for få. 2) Hvad med årsagssammenhænge? - Få cases (lille n) giver dårlige betingelser for test af årsagssammenhænge.

3. Historisk institutionalisme som teori Hvilke teorier? HI er ekletisk: Gør brug af flere teorier 2) HI’s egne teoretiske bidrag: 2) a) Path Dependence/ sti-afhængighed: Selvforstærkende eller positiv feed-backproces i det politiske system. 2) b) Critical junctures/ ”kritiske tidspunkter”: Når forskellige kausale sekvenser falder sammen i tid.

Funktionalisme versus ikke-intenderede konsekvenser - RC: Tendens til at se institutioner som svar på et behov (tjener en funktion). Årsag til institution er rationelle aktørers intentioner. I stedet hos HI: - HI påpeger tidsmæssig forskydning mellem en institutions ”fødsel” og dens effekter over tid (aktør”uvidenhed” om effekter). - Ikke-intenderede effekter: Institutioner er som et koralrev (lag på kag).

Paul Pierson – professor UC Berkeley

Theda Skocpol - Harvard

Nøglebegreb: Stiafhængighed Stiafhængighed (path dependency) kan defineres som en selvforstærkende proces i et politisk system. 2) Logikken i stiafhængige processer: Et kritisk tidspunkt i historien udløser feedback mekanismer, som forstærker forekomsten af et bestemt mønster langt ind i fremtiden.

Nøglebegreb: Kritiske tidspunkter (critical junctures) 1) Defineres som interaktionen af effekter mellem specifikke årsagsforløb på et bestemt tidspunkt. 2) Historien bliver analysen af en proces og ikke kun en illustration som i behaivioralismen og rational choice.

Den danske aftalemodel

Eksempel: Etableringen af det danske aftalesystem 1) I 1899 var der en stor og langvarig strejke. Udmattede både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Uafgjort. Historisk tilfældighed. 2) Herefter anerkendte arbejdsgiverne fagforeningernes forhandlingsret. 3) Lønmodtagerne anerkendte til gengæld arbejdsgivernes ledelsesret. 4) Man blev enige om oprettelsen af en mæglingsinstitution ved uenighed mellem overenskomstforhandlingerne = grundtrækkene i den danske aftalemodel skabt. 5) Tendens til, at man siden overlader betydelige dele af det arbejdsmarkedspolitiske stof til arbejdsmarkedets parter i Danmark.

1) Stiafhængighed gør det sværere at ændre kurs. Af eksemplet om den danske model ses, at: 1) Stiafhængighed gør det sværere at ændre kurs. 2) Begivenheder og processer lige efter det kritiske tidspunkt er afgørende. 3) Timing, tidsforløb og de irreversible processer er vigtige. 4) Ideelt set skal HI både forklare forandring og enerti.

4. Sociologisk Institutionalisme (SI) Reglers magt Meget bred definition af regler: Rutiner, procedurer, konventioner, roller, strategier, organisationsformer, paradigmer, koder, kulturer og viden, som omgiver, udvikler og modsiger disse roller og rutiner.

Typer af regler Præmis i sociologisk institutionalisme: Individer følger regler på basis af vurdering af, om de er passende snarere end på basis af rationelle konsekvenskalkuler. Man socialiseres til at følge bestemte regler. Regler er som regel ikke noget, man beslutter eller tager direkte stilling til.

James March: Professor em. – Stanford University Var sammen med Cohen og Olsen ”opfinder” af Garbage Can-teorien – hvordan er denne præget af sociologisk institutionalisme? James March: Professor em. – Stanford University

Johan P. Olsen – Professor em.– Oslo Universitet Sammen med Stein Rokkan de mest kendte norsk statskundskabsforskere. Hvorfor står norsk statskundskab stærkere internationalt i denne generation end dansk statskundskab? Johan P. Olsen – Professor em.– Oslo Universitet

Sammenligning af passendehedslogik og konsekvenslogik v. h. a Sammenligning af passendehedslogik og konsekvenslogik v.h.a. to typer spørgsmål, som kan stilles til handlinger: Baggrund for handling Beskrivelse af handling Hvad er mine alternativer? 1)Hvilken slags situation er dette? Hvad er mine præferencer? 2)Hvem er jeg? Hvilke konsekvenser har mine alternativer for mine præferencer? 3)Hvor hensigtsmæssig er forskellige handlinger for mig i denne situation? Vælg alternativet med de bedste konsekvenser 4)Gør hvad der er mest hensigtsmæssigt Konsekvenslogik Passendehedslogik

5. Eksempler på anvendelsen af sociologisk institutionalisme Rutiner versus individuelle kalkuler 1) Rutiner får politiske institutioner til at fremstå som rigide og ”bureaukratiske” 2) Men rutiner har den fordel, at de gør det muligt at koordinere mange aktiviteter samtidigt på en måde, som gør dem indbyrdes konsistente. 3) Institutioner, som er i stand til at ”rutinisere” individuelle selvstændig adfærd, er mere effektive institutioner.

B. Delegation er tillidsstyret I (og ikke kalkuleret) A) Rational choice-teoretikerne opererer med, at principal-agent-delingsdelegationer beror på en gensidig kontrakt. B) Gensidig kontrol opnås så via forventninger om gengældelse. C) Rational choice fanger imidlertid ikke ideen bag delegation, som er baseret på tillid (trust). D) Kernen i tillid er netop ifølge de sociologiske institutionalister, at den ikke forventes at blive retfærdiggjort. E) Tillid i sammenhæng med delegation i politiske institutioner beror ikke på en kontrakt, men på en regel om passende adfærd.

Lederskab er baseret på tillid, ikke på kalkuler 1) Lederskab fungerer i praksis på en måde, som beror på tillid, etablerede rutiner og accepteret arbejdsdeling. 2) Designes lederskabet via en kontrakt med mulighed for sanktioner, vil det på samme tid umuliggøre ledelse ifølge March & Olsen. 3) For forskning viser, at ledelse skal baseres på en kultur tillid og fungerer i øvrigt bedst, hvor det er denne kultur, der honoreres.

Nye situationer: SOP eller rationelle kalkuler? A) Nye situationer i politiske organisationer er sjældent baseret på nøje rationelle kalkulationer med henblik på, hvordan man maksimerer nytten på forskellig vis. B)I stedet følger politiske aktører nogle erfaringsbaserede regler og standard operating procedures (SOP’s), når de beslutter sig.

Hvad har vi lært i dag. 1. Institutionsbegrebet i SI, HI og RCI. 2 Hvad har vi lært i dag? 1. Institutionsbegrebet i SI, HI og RCI. 2. Styrker og svagheder heri. 3. HI’s styrke mht. visse spørgsmål 4. SI’s styrke mht. til visse spørgsmål