Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Advertisements

Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Idéforum for planteavlsforskning
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Budgetgrundlag i planteavlen
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Vesthimmerlands Landboforening
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Hvad er en god mekaniserings strategi?
Omlægning til faste kørespor Erfaringer fra Danmark
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Maksimal nytte af LandbrugsInfo Kongressen Planteproduktion 2004 Herning den 14.
Det økonomiske øko- sædskifte
Økonomiske betingelser for planteproduktionen i Danmark - nu og 2-3 år frem i tiden Landskonsulent Erik Maegaard.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Sådan får jeg økonomi i økologi
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Regler om drift af naturarealer
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi / FØI Potentialet for økologisk planteavl Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut.
Afdeling for Jordbrugets Driftsøkonomi / FØI Økonomien på planteavlsbrug – via bedriftsstudier Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Arbejdstid i markbruget og på bedriften
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Nye resultater med jordbearbejdning
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Grovfoderseminar 2008 Handel med grovfoder Erik Bendix Jensen – Dansk Kvæg Erik Maegaard – Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Er der økonomi i økologi?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
LandboFyn tlf Mekaniseringsstrategi i praksis Af gårdejer og driftsleder Torben Jensen Gelsted foderforsyning og Projektmanager Mads Birk.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Grovfoderseminar 2005 Grovfodersystemer efter EU-reformen Erik Bendix Jensen Landscentret, Driftsøkonomi.
Produktionsøkonomi i kartofler
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Den der tvivler kan se på strukturudviklingen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Præsentationens transcript:

Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Konklusion Det er altid relevant at overveje indgåelse af MVJ-aftaler, som alternativ til det aktuelle sædskifte, hvis man har jord i SFL-områder

Tre ejendomme Planteavlsbrug på 244,3 hektar –82,1 ha i SFL-område –Overvejende finsand (JB 2) Svinebrug på 145 hektar –92,8 hektar i SFL-område –Lerjord (JB 6). 330 søer og slagtesvin Deltidsbrug på 35,5 hektar –12,9 ha i SFL-område. –Lerblandet sandjord (JB 4)

Vurderede miljøordninger Nedsættelse af kvælstoftilførslen Ekstensive randzoner Miljøvenlig drift af græs og naturarealer Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud) (Efterafgrøder)

Nudrift Resultat til aflønning af jorden Resultat pr. ha Planteavlsbrug Svinebrug Deltidsbrug

Alternativ 1 Nedsættelse af kvælstoftilførslen MVJ-tilskud pr. ha: Kr Areal med aftale (ha) Forskel til nudrift i alt (kr.) Forskel pr. ha i alt (kr.) Forskel pr. ha SFL (kr.) Planteavlsbrug (244,3 ha) 82, Svinebrug (145 ha) 78, Deltidsbrug (35,5) 1) 12, ) Inkl. 0,6 ha ekstensive randzoner (1.260 kr.)

Vurdering af alternativ 1 Nedsat kvælstoftilførsel Generelt mindre udbytte og evt. nedsat kvalitet Følsomt overfor mgl. effekt af husdyrgødning Planteavl: Samlet set gode muligheder for forbedret økonomi Svinebrug: Bedre aflønning af jorden, men samlet set beskeden gevinst Deltid: Lille forbedring – men bedre at leje ud.

Alternativ 2 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer MVJ-tilskud pr. ha: Kr. 540 – tillæg Areal med aftale (ha) Forskel til nudrift i alt (kr.) Forskel pr. ha i alt (kr.) Forskel pr. ha SFL (kr.) Planteavlsbrug (244,3 ha) 43, Svinebrug (145 ha) --- Deltidsbrug (35,5) 12,

Vurdering af alternativ 2 Miljøvenlig drift af græs og naturarealer Ændringer i sædskiftet – til græs Reducerede dyrkningsomkostninger Ændringer i kapacitetsomkostninger Planteavl: Arealet ikke længere til rådighed for gylleaftale Deltidsejendom: Mindre arbejde, færre omkostninger til dyrkning

Alternativ 3 Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud) MVJ-tilskud pr. ha: Kr. 870 Areal med aftale (ha) Forskel til nudrift i alt (kr.) Forskel pr. ha i alt (kr.) Forskel pr. ha SFL (kr.) Planteavlsbrug (244,3 ha) 244, Svinebrug (145 ha) Deltidsbrug (35,5) 35,

Vurdering af alternativ 3 Miljøbetinget tilskud Sprøjten sælges – ukrudtsstrigle indkøbes/lejes Følsomt overfor mgl. effekt af husdyrgødning Opformering af ukrudt Planteavl: Nødvendigt m. ændringer i sædskifte. Større arealer med frøgræs og helsæd til nabo Svinebrug: Ikke relevant pga. gødningsmængde, foderbehov og sædskifteændringer Deltid: Behov for ændringer i sædskiftet

Sammenfatning Individuel vurdering! Ordningernes dyrkningsrestriktioner medfører ofte faldende indtægter Modsvares af tilskud og sparede dyrkningsomkostninger Mest interessant på bedrifter med lave udbytter, og hvor der anvendes lønnet arbejdskraft til driften, f.eks. maskinstation.

Flere oplysninger? Baggrund for beregningerne, detaljer, mv. findes på en temaside ’Tilpasninger i markbruget’ på LandbrugsInfo