Specialskolernes muligheder fremover Odense, 11. september 2012 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1

Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste år 2

Antal elever i segregerede foranstaltninger 2011 (DS) Specialklasser i alm. folkeskoler Specialskoler I alt Samlet elevtal i folkeskoler Procentdel ,4 % Procentdel ,4 % Procentdel ,2 % Procentdel ,8 %. 3

Vidtgående specialundervisning / / / / / / En stigning på33,2 %. 4

Hvordan stod det til med inklusion i EU i 2000? - andel elever i segregerede foranstaltninger Belgien (F) 4,0% Belgien (FL)4,9% Tjekkiet5,0% Danmark*1,5% Estland3,4% Finland3,7% Tyskland4,6% Island0,9% Italien <0,5% Letland3,6% Litauen1,1% Holland1,8% Norge0,5% Polen2,0% Sverige1,3% UK1,1%

Specialundervisning som støtte til den almene undervisning UVM 1981 til 1990 – 12 % til 14 % på et år UVM ,5 % i uge 40 DS 2007 – 3,4 % planlagt pr. 5. sep. DS 2008 – 3,7 % planlagt pr. 5. sep. DS 2009 – 4,9 % planlagt pr. 5. sep. DS 2011 – 6,6 % planlagt pr. 5. sep. DS 2011 bh.kl. 2,1 % DS kl. 8,0 % DS kl. 5,4 %. 6

To markante udviklingstræk Ifølge KL var det samlede ressourceforbrug til specialundervisning fra steget 18%, og udgør 30% af de samlede udgifter I Århus kommune var andelen af elever, der startede deres skolegang i specialskole, fra steget med 100% Er det sideeffekter er strukturreformen, dårlig styring eller en dramatisk stigning i andelen af børn med særlige behov? 7

Årsager og køn 8

Antal børn, der tager ADHD-medicin 9

Geografiske forskelle 10

Medicinering 0-5 årige 11

ADHD medicinering 5-9 årige pr ,79 9,74 16,08 15,05 12,44 12

Hvad er grunden til stigningen? ICD 10 med nye diagnoser? Flere for tidligt fødte overlevende? Stigende forældrealder? Flere mødre med misbrugsproblemer? Flere fætter-kusineægteskaber? Adoptanter? Øget forurening af miljø og fødemidler? Det moderne liv og den moderne skole? Dårligere forældrekompetence? Øget forældrepres – bl.a. faciliteret af foreninger? Dårlig normering og selvforvaltningspædagogik i børnehaverne? 13

Udgifterne 14

Indflydelsen 15

Inklusion kan lade sig gøre, men det kræver Prioritering fra ledelsesside – kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleledelse Omflytning af ressourcer - incitamenter Positive lærerholdninger – der forplanter sig til elever og forældre Relationskompetence, klasseledelseskompetence Efteruddannelse, rådgivning og supervision til lærere. 16

Specialskolerne kan ikke undværes Der vil altid være elever, som har brug for et specialiseret tilbud Den almindelige skole kan ikke opnå den nødvendige lærere/pædagogkompetence på de specialpædagogiske felter Enkeltintegrerede elever opnår sjældent at blive en del af fællesskabet = manglende livskvalitet og dårlige læringsvilkår.

Specialskolernes muligheder Dan netværk inden for og på tværs af regioner Øg det internationale samarbejde Bliv regionale kompetencecentre på jeres specialpædagogiske felt Tilbyd konsulentvirksomhed til den alm. kommunale undervisning af elever med særlige behov Tilbyd efteruddannelse af lærere og pædagoger Dokumenter jeres virksomhed – website, medier.