Læring og inklusion i skolen Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderet … på hvilke vilkår?

Et ændret syn på ... elevers komplicerede læringssituationer Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

Inklusionsberedskab på flere niveauer På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetenceudviklingsprogrammer På et institutionsniveau Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier En skoleledelse og et ‘Ressourcecenter’ som understøtter I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af differentieret undervisning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde 4

Helhedsorienteret indsats Inklusionsberedskab på nationalt niveau Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning www.Inklusionsudvikling.dk Helhedsorienteret indsats [Rammer] … Lovgivning Implementering … Inklusionsudviklingen (task force) Viden om, hvad der virker … Praksis/Videnspanel Opbakning … Holdningskampagner Inklusion som fælles indsats … Følgegruppe om inklusion Dimension i de pædagogiske uddannelser … Læreruddannelsen Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave 5

Centrale videntemaer Et fælles skoletilbud – den tredje vej a) Kommunens organisation, ledelse og styring b) Specialiserede kompetencer og viden Den lærende og videndelende organisation c) Skoleledelse d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø f) Konflikter og forstyrrende adfærd g) Elevperspektiver og -udvikling h) Forældre som ressource Specialundervisning og støtte i) Støtte til elever med særlige behov j) Inkluderende perspektiver i segregerede undervisningstilbud

Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) Ændrede forståelser af ’børns vanskeligheder’ Differentiering som kultur … ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Forskellighed i kompetencer … i spil Arbejdsdeling Fælles sprog Prioriterede valg af strategier og metoder ’Ressourcecentret’ som distributør af viden Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer 7

Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde 8

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘støttende indsatser’ Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter Fra andenregulering til selvregulering Opbygning af et positivt selvbillede Brug af feed forward og feed back - Forstærkning og respons 9

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘i et elevperspektiv’ Stilladsering / nærmeste udviklingszone Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer Elever som modeller for hinanden / peer support At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Rum og nicher for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer 10

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘i et fagligt/didaktisk perspektiv’ ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring Tydelig struktur, mål og italesættelse af faglige pointer Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) Forskelligheder accepteres – og ses helst som positivt At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At udnytte IKT’ens varierede muligheder 11

Princippet om undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab.

Projekt ‘Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov’ WWW.inklusionsudvikling.dk/uvd http://konferencer.au.dk/undervisningsdifferentiering/praesentationer-og-oplaeg/

Det inkluderende klasseværelse Op til 8 forskellige læringszoner

Inkludering som pædagogisk pragmatisk princip Inklusion … som ultimativt mål OG dermed en udviklingsretning Inkludering … som en aldrig afsluttet proces Set i et pædagogisk pragmatisk perspektiv giver det mere mening at fokusere på vilkårene for, at inkluderende processer kan finde sted. Selv den længste (inklusions)rejse begynder med det første skridt. Så hvad karakteriserer inkluderende læringsmiljøer … og hvordan skabe gode vilkår for udvikling af dem????? Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave 15