Kompetencerådet i Region Midtjylland Kompetencerådsmøde den 4. marts 2011 v/ Bent Mikkelsen

En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020

Den strategiske indsats Strategiske satsningsområder Generelle rammebetingelser Energi og miljø Fødevarer Velfærdsinnovation Turisme Innovation og forretningsudvikling Digitalisering Iværksætteri Uddannelse og kompetenceudvikling

Kompetencerådets tre politiske dimensioner Uddannelsespolitik Beskæftigelsespolitik Det Midtjyske Kompetenceråd En opgave med tre politiske sider – eller tre politiske dimensioner. En uddannelsespolitis dimension, En Beskæftigelsespolitisk dimension En erhvervspolitisk dimension Opgaven har derfor ikke ændret sig fra det gamle til det nye Kompetenceråd… Dét som derimod har ændret sig er: Den nye lovgivning på AMU-området og den statslige organisering af VEU-indsatsen. Der er blevet færre enheder i regionen. Erhvervspolitik

En ”triple helix” af politikområderne Et samspil mellem politikområder på et felt hvor ændringer i én politik vil have konsekvenser i en anden Uddannelse Beskæftigelse Erhverv

Det ’nye’ kompetenceråd • 1 formand for Kompetencerådet (Formanden udpeges af Vækstforum) 6 repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (3 fra hhv. arbejdstager- og arbejdsgiverside) 2 repræsentanter fra Det Regionale Beskæftigelsesråd 2 repræsentanter for kommunerne 1 repræsentant for Region Midtjylland 3 repræsentanter for VEU-centrene 2 repræsentanter for Erhvervsservicesystemet

Det siger partnerskabsaftalen Parterne vil samarbejde om at fremme kvalitet og effekt af VEU-indsatsen ved at afdække kompetenceudviklingsbehov på det lokale arbejdsmarked. Samarbejdet vil blandt andet ske gennem det regionalt nedsatte Kompetenceråd, hvor VEU-centre, Det Regionale Beskæftigelsesråd, Vækstforum, Region Midtjylland, Kommunerne og arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.

Kompetencerådets opgaver Fremme mulighederne for etablering af tværgående regionale aktiviteter. Indtage en central rolle i forhold til forankring og prioritering af kompetenceindsatsen. Varetage en rådgivende funktion og sikre sammenhæng og samspil mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsessystemet. Sikre en videreformidling af erfaringerne og den gode praksis. Etablere et regionalt samarbejde & skabe større viden om fremtidens kompetencebehov i Regionen Sikre en bred regional perspektivering & en lokal forankring Foreslå og beskrive særlige udviklingsopgaver og indsatsområder samt rådgive om prioritering Fremme mulighederne for etablering af tværgående regionale aktiviteter (mellem de tre VEU-centre i regionen og mellem alle aktørerne på området). Indtage en central rolle i forhold til varetagelse af den regionale tværgående forankring og prioritering af indsatsen. Varetage en rådgivende funktion og sikre sammenhæng og samspil mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsessystemet. Sikre en videreformidling af erfaringerne og den gode praksis fra de regionale aktører til bl.a. VEUcenterrådene. Etablere et regionalt samarbejde med henblik på såvel at indsamle som at skabe større viden om fremtidens kompetencebehov i Regionen Sikre en bred regional perspektivering samtidig med en lokal forankring af indsatserne Foreslå og beskrive særlige udviklingsopgaver og indsatsområder samt rådgive om prioritering og implementering heraf.

Kompetencerådet og VEU Organisatorisk bredde: Inklusion af alle relevante aktører og aktørgrupper – inkl. de som den statslige VEU konstruktion og VEU centerrådene ikke rummer. Tværgående og regionale aktiviteter: Etablering af samarbejde og samspil mellem de tre midtjyske VEU centre. F.eks. i regionale analyseprojekter (om fremtidens kompetencebehov). All Assets Kompetenceråd VEU CENTER VEU CENTER VEU CENTER CENTER RÅD CENTER RÅD CENTER RÅD Kompetencerådet erstatter ikke andre organiseringer indenfor VEU området. Der er snarere tale om ”additionalitet” i forhold til den statslige indsats på området. Inklusion af alle relevante aktører samarbejde og samspil mellem de tre midtjyske VEU centre

Så langt er vi nået! 2010 2007 En situation gearet til samarbejde til konkurrence I dag har vi i region Midtjylland: Én indgang til efteruddannelsessystemet – no wrong door Tre velfungerende regionale VEU centre. En større kritisk masse på konsulentsiden, der kan løse virksomhedernes behov. Et initiativ som også arbejder med det opsøgende arbejde ”indefra” – fra medarbejdersiden. Et fælles administrativt sekretariat – Væksthus Midtjylland Et Kompetenceråd til at rådgive, inspirere og følge indsatsen i Region Midtjylland. I alt… langt bedre rammebetingelser for det opsøgende arbejde 2007 Udgangspunktet i 2007 var en situation præget af mange barrierer og en potentielt fastlåst konkurrencesituation.

Hvorfor et kompetenceråd? Stærkt stigende kompetenceomsætning (1/4 million job oprettes og nedlægges hvert år) De kortuddannedes kompetenceudvikling halter bagud Udviklingsafstanden mellem de små og større virksomheder øges Vigtigt (også) at tænke i implementeringen af regionale strategier for kompetenceudvikling

”Kompetencebalancen” Globalisering & teknologisk udvikling Demografi Initiativer i grunduddannelsessystemet Initiativer i VEU systemet UDBUD Marginalisering Kompetencebalancen Vi kender alle til begrebet om betalingsbalancen (dvs. balancen mellem hvor meget valuta der strømmer ind og ud af landet), men mindst lige så vigtig som denne økonomiske balance, er kompetencebalancen i udbuddet og efterspørgselen af kompetent arbejdskraft. På den ene side ”producerer” alle uddannelsesinstitutioner uddannede kursister, kandidater, svende mv. (=udbud). På den anden side har alle virksomhederne i Danmark brug for medarbejdere som kan udfylde arbejdets funktioner (= efterspørgsel). Men som vi ved fra så mange andre sammenhænge, så kan der somme tider være forskelle mellem udbud og efterspørgsel - og således også på uddannelsesområdet. Somme tider efterspørger virksomheder flere mennesker med bestemte kompetencer end uddannelsessystemet kan producere. Vi kender disse situationer som ”flaskehalse”. Og omvendt findes der også mange mennesker, som kun har en begrænset omgang med uddannelsessystemet. Vi ved, at disse mennesker har sværere ved at finde beskæftigelse og vi kender fænomenet som ”marginalisering”. Kompetencebalancen siger os altså noget omkring sammenhængen mellem virksomhedernes kompetencebehov og borgernes muligheder for at finde beskæftigelse. Og når kompetencebalancen er skæv, så oplever vi skævheden i form af marginaliserede borgere og en uindfriet kompetenceefterspørgsel hos virksomhederne. Mange ting kan påvirke kompetencebalancen, f.eks.: Globalisering og den teknologiske udvikling Demografi Kompetencer opnået i grunduddannelsessystemerne Kompetencer opnået i voksen- og efteruddannelsessystemet Nogle af disse påvirkninger ligger udenfor en realistisk politisk rækkevidde. Således kan man næppe hindre de negative konsekvenser af hverken en fortsat globalisering eller en teknologisk udvikling, men man kan dog arbejde for at indrette et uddannelsessystem, som høster en række af de muligheder som også følger af globaliseringen og den teknologiske udvikling. I denne sammenhæng er det danske voksen- og efteruddannelsessystem et vigtigt ”håndtag”, som sammen med den aktive arbejdsmarkedspolitik, reglerne om jobbeskyttelse, dagpengesystemet etc., udgør en væsentlig bestanddel af den danske flexicurity-model. Flaskehalse EFTERSPØRGSEL

Uddannelsespolitisk dimension Jobglidning Uddannelsespolitisk dimension Dette er ikke længere til diskussion: Alle undersøgelser viser, at den danske arbejdsstyrke skal efteruddannes og opkvalificeres, for at opnå den fleksibilitet og det vidensniveau, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked. JOBGLIDNING (Arbejdsmarkedspolitisk dimension) UDDANNELSE (Uddannelsespolitisk dimension) KOMPETENCE (erhvervspolitisk dimension)

Udfordringer i VEU systemet For mange uddannelsespassive virksomheder (SMV’er og manglende uddannelseskultur) For mange uddannelsespassive medarbejdere (manglende motivation er fortsat en barrierer for deltagelse i VEU) For lidt viden om ”return on investment” på investeringer i menneskelig kapital Etableringen af en kompetencebaseret vækstpolitik (erhvervsskolerne skal forstå sig selv som en del af det samlede erhvervsfremmesystem) Vaner, kultur og praksisformer på erhvervsskolerne

Behovet for efteruddannelse I lyset af globaliseringens realiteter er uddannelsesindsatsen et af de vigtigste indsatsområder for fremtiden Virksomheder flytter deres produktion til lande, hvor lønniveauet er lavere end i Danmark. Vi kan ikke konkurrere på løn og må derfor konkurrere på viden. Dette aktualiserer et nationalt kompetencebehov. Kompetencebehov rammer især de grupper af borgere, der ikke har megen uddannelse i forvejen. Derfor er det afgørende, at vi har et offensivt voksen- og efteruddannelsessystem, der løbende kan uddanne disse mennesker, så de får de kompetencer, der matcher de nye krav. ”Livslang læring” bliver derfor et væsentligt indsatsområde, så virksomhederne i Danmark fortsat kan stå mål med de udfordringer som et globaliseret videnssamfund kan byde på.

Det opsøgende arbejde Ikke sælgere, men konsulenter og samarbejdspartnere for virksomhederne Bredt behov for en professionalisering af den opsøgende funktion Personlig kontakt virker – Brede kampagner virker ikke (UVM/DPU evalueringen) Vigtigt at have et bredt overblik (også over hvad andre institutioner kan byde på) Virksomhedskontakten skal være målrettet virksomhedens specifikke behov (=forarbejdet er vigtigt)

Det midtjyske Vækstlag: Små virksomheder efteruddanner mindst I hvilken grad har virksomheden efteruddannet sine medarbejdere inden for det seneste år? – svar opdelt efter virksomhedsstørrelse 18 ▪ www.regionmidtjylland.dk Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2009 (520 svar). Forskelle er statistisk signifikante. 18

Det midtjyske Vækstlag: Indeks for tilfredshed med offentlige kurser Samlet tilfredshed Region Midtjylland: 74 Tilfredshed med indhold Tilfredshed med form Tilfredshed med administration mv. Indeks skaleres fra 0 til 100: 0=Lav tilfredshed 100=Høj tilfredshed 19 ▪ www.regionmidtjylland.dk