National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Til logbogTil SatteliteEye Is og klima Sammenhæng mellem havis og lokalt klima? NV-øvelse i naturgeografi med Philip Jakobsen 2007.
Strategisk forskningsprojekt om retablering af ålegræs i fjorde og kystområder AU, DHI, KU, MC-Odense, RUC & SDU
Fremtidens folkeskole i Aalborg
...
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
National Environmental Research Institute • Department of Freshwater Ecology Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Arbejdsmøde om ”Grønt Regnskab - stald.
INDFLYDELSE PÅ EGET REHABBILITERINGSFORLØB Fremtidens rehabilitering i kommunerne. Brugerrepræsentant Jette Bay Scleroseforeningen 5. September 2005.
Våd Kemi v NIR måling Våd kemi NIR måling Dyr Hurtig og billig
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
National Environmental Research Institute • Department of Streams and Riparian Areas Grønt Regnskab- mark og stald- balancer Fagmøde for Landovervågning.
Udgangspunktet er, at der ikke findes nogen rigtig ledelsesform
Kommunernes beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Vandbalance – hvordan skal den gå op ?
National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Denmark Det NyVANA pva. Jakob Strand DMU, AAU.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Hvordan fastsættes tærskel- og reference værdier i grundvand – udvalgte EU og DK eksempler Klaus Hinsby, GEUS ATV temamøde nr. 29, Radisson SAS Hotel,
4 trin til at skabe visuel identitet
1 Gerhard Deneken Department of Variety Testing Ideer til vidre arbejde i forbindelse med økologisk sortsafprøvning eller Kræver sorter af vårbyg økologiske.
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Konstruerede vådområder – til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet,
Rusmiddelundersøgelsen Ordrup Skole 9. klassetrin Skoleåret 2011 – 2012.
Ecodesign Gør dit produkt grønnere.
Informations søgning De primære:
Weekendkonference i 2. kreds LO-skolen, lørdag og søndag den 29. – 30. januar 2011 Presse- og informationsafdelingen Boligselskabernes Landsforening.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Klimaforskning og overvågning af grønlandske havområder – et varmt emne Thomas Juul-Pedersen Søren Rysgaard, John Mortensen, Kristine Arendt, Mikael Sejr,
Department of Environmental, Social and Spatial Change Fotoinhibering hos akvatiske planter Søren Laurentius Nielsen Hanne Dalsgaard Nielsen.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Fastlæggelse af referencetilstand for overfladevande
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Khaldoon A Al-Roomi et al, International Journal of Epidemiology, 1994
Stiig Markager, Marc Bassompierre, Ditte Petersen
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Udviklingen i kriminalitet for anbragte på Sølager
Planlægning i kystnærhedszonen Byudvikling Lovforslaget om nye sommerhus- områder.
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Debatoplæg Hvordan ser efterspørgslen til elektroniske arkivalier ud? Hvad præger efterspørgslen? Hvordan påvirker vi som arkiv efterspørgslen af arkivbenyttelse?
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Praktiske aspekter af den elektroniske medicinprofil:
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Chris ToppingSunday, 29 March Department of Wildlife Ecology & Biodiversity, National Environmental Research Institute, Denmark Effekter ved ophør.
Afd. leder Poul Pedersen Landsudvalget for Svin
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
ITPO Øvelser til tele kommunikation. Nr. 1- Introduktion til fremtidsscenarier For aftenøvelser: –Opdel i 2 grupper ( hvis det giver mening ) – eller.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Vækstregulering, kan det undgås i praksis ? Planteavlskonsulent Benny Lydolph Pedersen Storstrømmens PlanteavlsRådgivning.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 24. februar 2003.
Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og.
 Jens Bennedsen 2001Multimedie programmering3B.1 Specifikationer Betingelser, specifikationer og JavaDoc.
Mix mix tonightpaulmonroedemo.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Ergonomiseminar, Vejle d. 9. maj YOKE ApS. HVAD SKAL VI TALE OM? KORT OM YOKE APS INTERAKTIONSDESIGN, FOKUS PÅ FYSIK OG INTELLIGENTE TEKSTILER PRÆSENTATION.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Græssorter med høj FK NDF Ole Grønbæk. Kvalitet af fodergræs.
Sådan kan god økologisk tilstand opnås i fjordene
Ellen Holm, Forskningscafé
Det sure, det salte og det basiske 2
Energierhvervsanalyse
MEDLEMSTILFREDSHED Januar 2018.
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Terrestriske naturdata i amterne
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Enzymers virkemåde og aktivitet under forskellige forhold
Præsentationens transcript:

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve & Dorte Krause-Jensen Afd. for Marin økologi, DMU

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Den aktuelle situation N-koncentrationen er svagt faldende i fjorde og kystnære områder i perioden Sigtdybden er steget for perioden , men kun meget svagt i perioden Dybdegrænsen er uændret langs åbne kyster men falder i inder- og yderfjorde i periode

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Forventninger: Laurentius et al Århus Amt 2002 Rumlig variationTidslig variation

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology NOVA data NOVA 2002 Udvikling i sigtdybde Udvikling i dybdegrænse

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Formål - at undersøge den tidslige og rumlige variation i ålegræssets dybdegrænse og forsøge at identificere de faktorer som påvirker den Hvor stor er den rumlige og tidslige variation i ålegræssets dybdegrænse? Er variationen forskellig i de forskellige områdetyper? Kan dybdegrænsen og variationen i dybdegrænsen forklares af de fysisk/kemiske parametre i overvågningsprogrammet?

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Indledende analyser Dataoversigt: Største dybdegrænser på åbne kyster, næststørste i yderfjorde og mindste dybdegrænser i inderfjorde

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Variationer i dybdegrænsen Varians komponent analyse: Den tidslige variation (år til år indenfor sammen station) variere mest på de åbne kyster Den rumlige variation (mellem stationerne indenfor område typen) er også størst på de åbne kyster end i fjordene På de åbne kyster er variationen mellem stationerne større end variationen indenfor stationerne

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Hvad forklarer rumlige variation? TN, NO 2 -NO 3 -, NH 3 + TP, PO 4 -- min O 2 salinitet temperatur sigtdybde primærproduktion områdets maxdybde 4 årstider MEN KUN 1 ÅR (’94) PCA-analyse: Områdetyperne falder ud i fire grupper: 1. inderfjorde, 2. yderfjorde, 3. åbne kyster, 4. mix Grupperingen styres overvejende af: NH 3 + (vin), sigtdybde (vin, som) områdets maxdybde

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Hvad forklarer rumlige variation? Multipel regressionsanalyse: 71% af variationen i ålegræssets dybdegrænse kan for- klares med faktorerne: områdets maxdybde sigtdybde (vinter) NH 3 + (vinter) men...Hvad forklarer den tidslige variation? Variationer i fysik/kemi? Andre parametre?

National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Gode idéer - sendes skriftligt senest 1. januar 2003 til Dorte på