Ny viden om trafiksikkerhed Forsker Laila M. Martinussen, DTU Transport

Hvem er vi? Hvad laver vi? Trafiksikkerheds-forskningstema Formålet: at skabe et videnskabeligt grundlag for en løbende reduktion i antallet af trafikulykker og alvorligheden af dem, i et samfund med et stigende behov for mobilitet Vi er ingeniører, psykologer og data- og analysespecialister

Forskningsområder Adfærd Risiko Normer Holdninger Interaktioner Forstå grunde til adfærd, ændre adfærd Adfærd Risikofaktorer uheld Risiko Hvordan kan vi forstå samt påvirke normer Normer Forholdet mellem holdning og adfærd Holdninger Miljøpåvirkning (familie, skole, medier) Interaktioner Danmarks Statistik data, politidata og sygehusdata, simulator, spørgeskema, interview, eksperiment…

I dag vil jeg tale lidt om nogle af vores studier… Holdningers og gruppepres påvirkning på adfærd Implicitte holdninger og køreadfærd Sammenhæng mellem selvrapporteret kørestil og kørefærdigheder

Unge bilister – Holdninger og gruppepres Haustein, S., & Møller, M. Trods omfattende forskning, forebyggende indsats og generelle forbedringer i trafiksikkerheden, er unge bilisters risiko for ulykker fortsat øget Studerede holdninger til hastighedsoverskridelser og spirituskørsel blandt unge mænd på 18 og 28 år

Holdninger og gruppepræs Spurgte hvor ofte de troede venner kørte: - for hurtigt - med spiritus i blodet (deskriptiv norm) Hvordan venner ville reagere, hvis de selv kørte: (subjektiv norm)

De fleste forventet at venner vil forhindre spirituskørsel Højere accept blandt 18 år De fleste forventet at venner accepterer hastighedsoverskridelse – specielt på landevej Højere accept blandt 18 år

Resultater – Hastighed, 18 år Mine venners VS min hastighed ”Jeg kører langsommere end mine venner” Oplevede Pres Ændrer adfærd Hastigheds-overskridelser

Resultater – Hastighed, 28 år Mine venners VS min hastighed ”Alle gør det samme som mig” Indirekte Pres/legitimerer adfærd Opretholder adfærd Hastigheds-overskridelser

Resultater - Hastighed Opfattelse af venners hastighedsoverskridelser vigtigste prædiktor for adfærd i begge aldersgrupper 18 år: Højere opfattet pres fører til hastighedsoverskridende adfærd 28 år: Opretholder sin hastighedsoverskridende adfærd og legitimere den gennem indirekte passive gruppepres

Resultater - Spiritus Begge aldersgrupper har en negativ holdning til spirituskørsel! Ikke desto mindre, sagde 70% af 28 årige, og 33% af 18 årige, at de havde kørt under påvirkning på et tidspunkt Men mest udbredt/vanligst blandt de 18 årige Understreger vigtigheden af præventiv holdningsbearbejdelse!

Forebyggende indsats? 18 år Spiritus Tiltag rettet mod forældre, det har vist at hjælpe (Leadbeater et al., 2008) Forældre må tage ansvar når unge kører til fest Forældre som rollemodeller Hastigheds-overtrædelser Tiltag rettet mod venner Gruppebaseret indsats Vigtig at stoppe misforståelsen om at venner accepterer, og også selv kører for hurtig

Forebyggende indsats? 28 år Spiritus Tiltag rettet mod den generelle befolkning Uoverensstemmelse mellem holdninger til hastighedsoverskridelse og spirituskørsel kontrol og kampagne? Hastigheds-overtrædelser Tiltag rettet mod den generelle befolkning Uoverensstemmelse mellem holdninger til hastighedsoverskridelse og hyppighed af hastighedsoverskridelse Vigtig at informere om at de er rollemodeller til andre

Holdninger til sikker og usikker bilkørsel Martinussen, L. Sømhovd, M Holdninger til sikker og usikker bilkørsel Martinussen, L. Sømhovd, M. J., Møller, M., & Siebler, S. Holdninger Eksplicitte holdninger Gennemtænkt Forsætligt og bevidst Implicitte holdninger Associative evalueringer, erfaringsbaseret Ikke tilgængelig for bevidst eftersyn

Implicitte og eksplicitte holdninger påvirker adfærd, men i forskellig kontekst Forudsiger adfærd godt, hvis: -Adfærd er bevidst eller planlagt Forudsiger adfærd godt, hvis: -Socialt stigmatiseret og/eller spontan adfærd Eksplicitte holdninger Adfærd Implicitte holdninger

Pædagogisk eksempel Mød Ole! En middelklasse dansk mand, der virkelig mener, at alle racer er lige, og foragter enhver form for racefordomme. Dette er Oles eksplicitte holdning. Men han er uvidende om at hver gang han møder kinesere, optræder han temmelig nervøs… Han kan ubevidst tro, at kinesere er farlige. Dette er Ole’s modsigende implicitte holdning. Det blev ufrivilligt skabt, og han er ikke klar over det, men påvirker adfærd alligevel Ole voksede op i en lille by med stærke negative stereotyper om kinesere, og nogle af disse negative tanker påvirkede ham, uden hans viden.

På samme måde kan implicitte holdninger påvirke trafikadfærd Vi testede om implicitte holdninger til sikker/risikabel kørsel havde en sammenhæng med og selvrapporteret køreegenskaber og kørestil RESULTAT (kun signifikant sammenhæng blandt mænd): Jo større antal egne trafikfejl og overtrædelser de rapporterede: Jo stærkere implicitte anti-risiko holdninger Forskning viser at kørsel har en anden betydning for mænd end kvinder, pga kønsrolleidentifikation og større affektive og symbolske motiver vedrørende kørsel for mænd Modstridende til hvad vi forventede!!

= Anti-risiko holdninger, men ikke anti-risiko adfærd Forklaring? Socialisering og erfaring lærer bilister at "risiko er dårlig", men det er ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at ændre adfærd Ikke stærk nok erfaring (uheld) for at stoppe overtrædende adfærd, men "ved” at det er forkert = Anti-risiko holdninger, men ikke anti-risiko adfærd

Trafiksikkerhed– Holdninger RESULTAT (kun signifikant sammenhæng blandt mænd): Jo lavere selvrapporterede kørefærdigheder: Jo stærkere pro-sikkerhed holdninger

Forklaring? Jo lavere selvrapporterede kørefærdigheder, jo stærkere pro-sikkerhed implicitte holdninger Studier viser at, bilister der synes deres kørefærdigheder er gode, opfatter mindre risiko, og værdsætter derfor sikkerhed mindre Bilister der synes deres kørefærdigheder er dårlige vil derfor værdsætte sikkerhed mere = pro-sikkerhed holdninger

Konklusion Implicitte holdninger relaterer sig til køreadfærd Ser du til at det er forskellige motiver bag holdninger til sikkerhed og holdninger til risiko De nøjagtige mekanismer, der relaterer negative implicitte risiko-holdninger til mere risikofyldt kørsel kan ikke identificeres ud fra vores studie Men giver et interessant indspark til fremtidig forskning! 

Kørestil og kørefærdigheder Martinussen, L. , Møller, M. , & Prato, C Kørestil og kørefærdigheder Martinussen, L., Møller, M., & Prato, C. P. Studier har vist, at der både er en sammenhæng mellem kørestil og trafikuheld, og mellem kørefærdigheder og trafikuheld Kørestil = den måde, en person foretrækker at køre på eller sædvanligvis kører, og inkluderer hyppighed af overtrædelser, farlige fejl og små fejl Kørefærdigheder = hvor god en bilist er til at håndtere bilen og inkluderer både køretekniske færdigheder og sikkerhedsfærdigheder Vi ville teste om vi kunne gruppere mere eller mindre risikofyldte bilister på bagrund af deres selvrapporterede køreegenskaber og kørestil (18-84 år)

Kørestil og kørefærdigheder Samtidig ville vi teste hvor gode bilisterne var til at vurdere deres kørsel Hvor dygtig bilist? Hvor sikker bilist? Hvor ofte laver du overtrædelser/fejl? Giver et billede af bilisternes evne til at vurdere deres kørselskompetencer En høj og konsistent sammenhæng = høj bevidsthed om styrker og svagheder ved deres bilkørsel

Resultater

Kan ikke forklares med manglende bevidsthed om egne kørselskompetencer Resultater Der var overensstemmelse mellem kørefærdigheder og kørestil blandt grupperne (minus gruppe 4) Klar over både egne styrker og svagheder med hensyn til deres kørefærdigheder og deres kørestil (minus gruppe 4) Paradoks = kører risikobetonet, på trods af at de oplever deres kørefærdigheder som ringe Kan ikke forklares med manglende bevidsthed om egne kørselskompetencer

Dobbelt fokus inden for fremtidige præventive tiltag: Forklaring? Undersøgelsen kunne dermed tyde på, at lav motivation for at køre trafiksikkert er en væsentlig faktor bag risikokørsel Dobbelt fokus inden for fremtidige præventive tiltag: En direkte holdningsbearbejdning rettet mod bevidste regelbrydere og en øget indsats for at træne de mindre kompetente bilister Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor disse bilister evt. mangler motivation for at køre trafiksikkert, og den giver derfor heller ikke detaljerede svar på, præcis hvordan man skal sætte ind For at kunne fastslå dette er der brug for undersøgelser, der går mere i dybden med en karakteristik af bilisterne i de forskellige undergrupper

Konklusion Unge mænd socialiseres ind til at blive hastighedsovertrædere gennem opfattet gruppepres Tiltag mod 18-årige gennem familiepåvirkning + stoppe misforståelsen om at venner accepterer hastighedsovertrædelser Forskellige motiver bag implicitte holdninger til risiko og implicitte holdninger til sikkerhed Bilister kører risikofyldt selv om de godt ved at deres kørefærdigheder er ringe Forskellige grupper risikobilister: En direkte holdningsbearbejdning rettet mod bevidste regelbrydere og en øget indsats for at træne de mindre kompetente bilister

Tak for opmærksomheden! Laila M. Martinussen laima@transport.dtu.dk DTU Transport

Referencer Martinussen, L. M. (2013). Implicit attitudes towards risky and safe drivers in a Danish sample. Young Researchers Seminar, Lyon, France. Martinussen, L. M., Møller, M., & Prato, C. G. (2014). Assessing the relationship between the Driver Behavior Questionnaire and the Driver Skill Inventory: Revealing sub-groups of drivers. Transportation Research Part F, 26, 82-91. Martinussen, L. M., Sømhovd, M. J., Møller, M., & Siebler, F. A Go/No-go approach to uncovering implicit attitudes towards risky and safe driving. Under review, Transportation Research Part F. Møller, M., & Haustein, S. (2014). Peer influence on speeding behaviour among male drivers between 18-28. Accident Analysis & Prevention, 64, 92-99.