Hvordan lettes overgangen relevant Hvordan lettes overgangen relevant? Hvordan kan/bør brugen af elevernes forudsætninger fagligt og motivationsmæssigt styrkes Lena Lindenskov, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Netværk for lærere i engelsk og matematik på ungdomsuddannelser og folkeskoler i Syddjurs og Norddjurs Kommuner Rønde Gymnasium 22/9-2014

Resultater og idéer fra forskningsprojekt Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet – et didaktisk perspektiv Deltagere: Annemarie Møller Andersen Bettina Dahl Søndergaard Camilla Kølsen de Wit Dorte Ågård Finn Hoe Bendixen Hanne Leth Andersen Helle Mathiasen projektleder Helene Sørensen  Karsten Enggaard Lena Lindenskov Morten Misfeldt

Forskningsprojektet Et didaktisk fokus Overgangsproblematikker: Grundskole - Gymnasiet - Universitet Projektet er ikke en samlet kortlægning Projektet giver nedslag i form af casestudier Projektet kan bruges til inspiration til udviklings- og forskningsprojekter i andre uddannelseskontekster Udgangspunktet er ikke en ”curling–mother”-tilgang

Empiriske undersøgelser af Elev og studerendes tilgange til fag, undervisning og uddannelse Centrale aktørers tilgange til fag, undervisning og uddannelse Policy-papers’ tilgange til fag, undervisning og uddannelse Rapporter og videnskabelige artikler

Seks cases i projektet It-anvendelse, it-faglighed og it-tilgange Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx Overgang fra engelsk i gymnasiet til engelsk på universitetet Overgange imellem stx og universitet – fagligheder og introforløb Progression i matematiske kompetencer eller mangel på samme? Fransk og tysk fra grundskole til universitet

Case 2 Progression i matematik og naturvidenskab fra grundskole til stx - hvordan kan det blive helt forkert i gymnasiet at bruge det, man har lært? Deltagere: Annemarie Møller Andersen, Helene Sørensen, Karsten Enggard, Lena Lindenskov

Tværgående emner Aktørforventninger Systemforventninger Progression Undervisningsformer

Formål med undersøgelsen 1. at udpege opmærksomhedspunkter for grundskole og stx, og 2. at opstille forslag til hvordan gymnasiet i højere grad drager nytte af elevernes forudsætninger kvalificerer elevers motivation og læring inden for undervisning og uddannelse med matematik og naturfag.

Fire spørgsmål Hvad karakteriserer elevers og læreres umiddelbare beskrivelser af overgang? Er der forskel på lærere og elevers opfattelse af hvad gym-lærerne prioriterer? Er der forskel på elever og læreres vurdering og brug af elevernes faglige forudsætninger ? Hvilke værktøjer bruger lærere og elever i metakommunikationen om elevernes læring herunder, i hvilken grad efterprøver og kontrollerer parterne kommunikationen

Datagrundlag Data fra tre gymnasieskoler Styredokumenter Undersøgelser Web-spørgeskema: 389 elever fra 15 1.g klasser Web-spørgeskema: 18 lærere PISA-opgaver: 87 elever ca 6 fra hver klasse Interview: samme 87 elever i 29 grupper Lærerinterview: 8 lærere Styredokumenter Undersøgelser

Er der forskel på elever og læreres vurdering af elevernes faglige forudsætninger ?

Hvilke værktøjer bruger lærere og elever i metakommunikationen om læring Hvad gør lærerne for at finde ud af hvad I allerede kan? Jeg synes ikke hun gør så meget for at finde ud af, hvad vi kan. Enten prøver hun at lære os det fra bunden af eller også forventer hun, vi kan det.

Hvilke værktøjer bruger lærere og elever i metakommunikationen om læring Hvad gør lærerne for at finde ud hvad eleverne oplever som let og svært Det tror jeg, de kan fornemme på folk. Hvis der sådan bliver helt stille.

Lærer- og elevopfattelser af hvad lærerne prioriterer

Hvad prioriteres og metakommunikeres? (sp2 + sp4) Vi får noget for – og det bliver aldrig brugt til noget. Vi ved ikke, hvad det er for noget, vi skal lære. Han prøver… Han vil meget gerne gennemgå det hurtigt, og så får man en opgave i det. (elevcitater fra interview)

Forventninger til systemet om metakommunikation (4) Er det et rimeligt krav, at en elev altid ved, hvad han/hun skal lære, og hvad det skal bruges til efterfølgende? Er det et rimeligt krav, at en elev altid ved, på hvilket abstraktionsniveau ”noget” skal kunne gengives, kunne benyttes eller kunnes. Eksempler fotosyntese. Oxygen i stedet for ilt. Elektromagnetisk stråling i stedet for sollys.

Faglig orientering mod anvendelse og mod teori I matematik (og naturfag) er fagligheden både i grundskole og gymnasium anvendelsesorienteret. Gymnasiet er OGSÅ teoriorienteret. Progression i den anvendelsesorienterede faglighed FRA fagligt fokus på konkrete anvendelser TIL fagligt fokus, hvor konkrete anvendelser tillige – og måske allermest – er eksempler på generelle fænomener, sammenhænge og begreber.

Progression i faglige metoder Grundlaget for målene i grundskolen at eleverne skal bruge sig selv som udgangspunkt Grundlaget for målene i gymnasiet har fokus på at eleverne skal kunne teoretisere og generalisere

Anvendelse-/teori-orientering Faglige metoder Udfordringen er at undgå at se elevernes grundskolebaserede metode som uanvendeligt og forkasteligt udgangspunkt. Når eleverne får denne oplevelse, bidrager det til overgangsproblemer

Anbefalinger fra casen Der ligger potentialer til at øge elevers læring og motivation gennem fagdidaktisk og pædagogisk udvikling, hvor gymnasielærerne i højere grad afsøger elevernes fagsprog gymnasieundervisning inddrager det som eleverne kan der arbejdes med hvordan elevernes forudsætninger kan inddrages i den progression som kræves på gymnasiets præmisser

Fortsat anbefalinger fra casen der arbejdes fokuseret på forskellene mellem det konkrete og det abstrakte¸ på grader af præcision og hverdagssprog over for fagsprog i henholdsvis grundskole og gymnasium der arbejdes med studievaner hos gymnasieelever der arbejdes med lærer- og elevforventninger om hvordan lektier skal kontrolleres og anvendes eksplicit både grundskole- og gymnasieundervisning klargør og specificerer læringsmål for de forskellige elevaktiviteter

Overordnede anbefalinger Klar udmelding om forventninger til elever og studerende, når de starter Fortæl ved start på forløb, hvorfor dette emne, hvad er målet og hvordan skal det nås Lav fælles undervisningsprojekter på tværs af uddannelsesgrænser Opprioriter pædagogisk udviklingsarbejde – internt og mellem uddannelserne Mere kommunikation mellem uddannelsesniveauerne – fx netværk med beskrevne formål og aktiviteter

Tak for opmærksomheden lenali@edu. au Tak for opmærksomheden lenali@edu.au.dk Forskningsprogram for Fagdidaktik Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus København, Aarhus Universitet