Introduktion til Velfærdsteknologi Aabenraa Kommune april 2014 Afdelingschef Lars Harding

Værdier omkring velfærdsteknologi?  Livskvalitet Arbejdskraftbesparelser Lavere udgifter Markedspotentiale Forbedringer i arbejdsmiljø

Der findes mange Definitioner Ordet velfærdsteknologi kan forstås som bruger- og medarbejderorienterede teknologier, der tilvejebringer borgeren en eller flere velfærdsløsninger. Digitalisering regnes som en velfærdsteknologi, i det omfang den inddrager borgeren, og når den digitaliserer en ydelse og ikke en administrativ arbejdsgang.

Formålet Arbejdet med velfærdsteknologi i organisationen skal skabe følgende forandringer (forandringsteorien): borgerne kan med ny teknologi i højere grad klare sig selv og efterspørger mindre hjælp fra kommunen medarbejderne får bedre arbejdsforhold kommunen opnår en økonomisk gevinst kommuner og sygehuse er hjemmemarked for virksomheder der eksporterer velfærdsteknologi

Den aktuelle udfordring? Økonomiaftalen mellem regeringen og kommune for 2014 indeholder mål om, at kommunerne inden 2017 skal dokumentere en årlig økonomisk gevinst på 500 mio. kr. ved anvendelse af velfærdsteknologi. For Aabenraa Kommune betyder det, at anvendelse af velfærdsteknologi skal omsættes i en årlig dokumentation af gevinst på 5 mio. kr. i løbet af de næste 3 år.

Baggrund, de kendte udfordringer … Den såkaldte dobbelt demografiske udfordring udfordrer det danske velfærdssystems bæredygtighed, og truer samfundsøkonomien I en situation med svag eller negativ vækst skal der findes en ny løsning. KL: borgerne skal i højere grad klare sig selv bl.a. med hjælp af ny teknologi, Nogle taler om at vi skal have reformuleret den offentlige sektors KERNEOPGAVE. Den såkaldte dobbelt demografiske udfordring indebærer, at der over de kommende år bliver stadigt flere ældre og syge og samtidigt færre til at forsørge, behandle og pleje dem. Den fremtidige demografiske udvikling forventes at udfordre det danske velfærdssystems bæredygtighed, true økonomisk stabilitet i samfundet og Danmarks position i forhold til omverdenen. Finanskrisen har forværret billedet, og i en situation med svag vækst eller negativ vækst skal der findes en ny løsning. Nogle taler om en ny velfærd som bygger på at borgerne i højere grad skal klare sig selv bl.a. med hjælp af ny teknologi, der er blevet kaldt for velfærdsteknologi. Nogle taler om at vi skal have reformuleret den offentlige sektors KERNEOPGAVE. I Social og Sundhed er kerne opgaven defineret som: Sundhed, Mestring og Fællesskabelse.

Social og Sundhedsudvalgets opgave? Hvordan gør vi det? Social og Sundhedsudvalgets opgave? Overordnede politiske mål (hensigtserklæringer) der Indarbejdes i flere politikker Sundhedspolitik, Ældre og Handicappolitikkerne Afsætte anlægsmidler til i projektform at indkøbe, afprøve og implementere velfærdsteknologi Kort drøftelse

VT i Ældre/Handicappolitikken

Forvaltningens opgave? Omsætte politiske mål og skabe resultater

Historie/modenhed 2014+ 2013 2012 2011 <2010 Økonomiaftale 2014 regering og KLVT skal g Frigøre økonomisk potentiale på mindst en ½ mia. kr. i 2017. Nationale Krav om gevinstrealisering. KL center for velfærdsteknologi Fokusområder: Telekommunikation Virtuel genoptræning Med hjælp fra mit hjem Lægemiddelhåndtering Forflytning App’s m.m. 2012 22 kommuner Fælles strategi Implementering 5 VTer Evaluering med DELTA ImprovAbility Ny implemente- rings model Krav om busi- ness case, økonomisk gevinst 2011 4-kommune samarbejde VTsyd Fælles metode Arbejdspro-cesser. Organisering styregruppe, projektleder, Projektgruppe tovholder på alle relevante Institutioner Direktionen sætter fælles mål <2010 VT bliver udviklingsspor i 3 driftsafde- linger og indarbejdet i virksomheds- aftaler Første Business case Kommissorier Arbejdsgange m.m. Fra noget andre talte om til … Etablering af en VT inter- essegruppe VT Projekt- beskrivelse Politiske mål Anlægsbudget

Vi startede med at lede efter ? Vi startede med at lede efter velfærdsteknologier ? Så ledte vi efter de rigtige borgere

+ Nu og i fremtiden handler det om ”Det rette match” Hvilke borgere kan med fordel anvende en bestemt velfærdsteknologi Der er derfor brug for at dele viden og erfaringer på tværs i kommuner og region og med KLs nye center for velfærdsteknologi

Er motiveret til selv at bruge toilettet. Eksempel på match Kendetegn for borgere i målgruppen for vasketoilet. Bor i eget hjem og få hjælp til toiletbesøg. Har fysisk funktionsnedsættelse, men kan sidde på et toilet uden støtte. Ingen kognitiv nedsættelse. Kan have let til middel demens. Har ikke svært ved at mestre forandringer Er motiveret til selv at bruge toilettet. Mange (vi kan trække data i Care2) Færre (vi kan delvis række data i Care2) Få (personlig kontakt ) Funktionsniveau Mestring (kilde: KL)

Vision Strategi Mål VT projekter Virksomhedsaftaler VT styringstilgang Nationale krav og mål om velfærdsteknologi Regeringsaftale 2014, Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Vision Strategi Mål VT projekter Virksomhedsaftaler Kerneopgave Politikker: Sundhedspolitik, Ældre Handicappolitik Hvorfor er vi her? Sundhed, Mestring og Fællesskabelse Hvor skal vi hen? Hvordan kommer vi derhen? Hvad skal vi gøre godt? Hvem gør det?

Velfærdsteknologi organisering Social & Sundhed Projektejer, direktør Styregruppe, Chefgruppen Projektkoordinator (Ledelse og Udvikling) Projektgruppen (8 personer) På tværs af driftsområder Tovholdergruppen (24 personer) På tværs af institutioner Uddybning kommissorier

Projektplanen - organisationens arbejdsredskab

VT teknologier vi arbejder med i 2014 Eksempler på VT teknologier vi arbejder med i 2014 BMT projektet - implementeringsprojekt Professionel Hjernetræning – implementeringsprojekt Huskehjælpemidler (app’s m.v.) - afprøvningsprojekt Virtuel træning (genoptræning + rehab.) - afprøvningsprojekt Online Omsorg – afprøvningsprojekt Kommunikationsprojekt Rise/Berifa - udviklingsprojekt BMT: Borger, medarbejder og teknologi - Der undersøges om 2. hjælper kan fjernes ved personlige opgaver hos borgere ved hjælp af teknologier. Disse kunne f.eks. være automatiske vendelagner, loftlifte og hygiejnestole i fællesskab. Professionel Hjernetræning: Hjerneskadeprogram til genoptræning efter Sundhedslovens § 140 eller Servicelovens § 86. 1. Testet med meget godt resultat Huskehjælpemidler: Strukturværktøjer afprøves på baggrund af en screening til borgere på alle centerområder. Memoplanner er testet på 3 borgere med god effekt Virtuel genoptræning: Udvikling og afprøvning af træningsprogram til borgere i eget hjem v.hj.a individuelt tilpassede moduler Online Omsorg: Videokonference afprøves i forhold til om genoptræning samt tilsynsbesøg til socialpsykiatriske borgere kan erstattes af videokonsultationer. Videreførelse af ABT-projektet Online Velfærd, hvor teknologien endnu var umoden. Kommunikationsprojekt Rise: Berifa= borger, rise, familie. Intern kommunikationsplatform til borgere, pårørende og medarbejdere er under udvikling til Rise Plejecenter. Projektet videreudvikles via ekstern fondsansøgning til OPI fonden

Målformulering i Virksomhedsaftalerne 2014

Evaluering 2013 Konklusion: Gennemført i 2013 af DELTA teknologisk institut. Formål: at udvikle og forbedre organisationens evne til at anvende velfærdsteknologi for at opnå en række gevinster: borgerne kan med ny teknologi i højere grad klare sig selv medarbejderne får bedre arbejdsforhold kommunen opnår en økonomisk gevinst. Konklusion: Indsatsen har (endnu) ikke opnået de forventede økonomiske resultater. Det har givet anledning til spørgsmål om, hvordan organisationen kan blive bedre til at implementere velfærdsteknologi.

Evaluering gennemført i samarbejde med DELTA med anvendelse af ImprovAbility™ modellen http://www.delta.dk/ http://www.delta.dk/dk/Forr-omr/Axiom/vurderinger/improvability-organisation.page? Kontakt: Bo Balstrup, Site manager Sønderborg bba@delta.dk | tel: +45 72 19 40 00 | mobile: +45 23 26 29 42

Hvad er vi gode til? Social og Sundhed har en stærk vision og strategi om VT, som er synlig og giver mening i organisationen Vi har en stærk og bevidst kultur om at ville velfærdsteknologi Vi har et engageret og kompetent projektteam og tovholdere Tovholderne er ildsjæle, som kæmper trods udfordringer med at få ressourcer på de rigtige tidspunkter Vi har en vilje på alle niveauer til at arbejde på tværs og skabe succes med VT

Resultat: Hvad arbejder vi videre med Resultat: Hvad arbejder vi videre med? Der skal ske en klarere prioritering af de velfærdsteknologiprojekter som forventes at tilføre organisationen og brugerne værdi. Projektafviklingen skal professionaliseres og have den nødvendige lokale opbakning af organisationens driftsledere. Projekters værdiskabelse (herunder økonomiske resultater belyst i en business case) skal være synlig for alle deltagere. VT projekter skal forankres lokalt. VT projekter skal samskabes og afvikles med medarbejderne og brugerne som drivkraft.

Nyt forløb …. Initiering Ideer Gennemførelse Gevinstrealisering Teknologibørs Andre kommuner Virksomheder m.m. teknologivurdering beskrivelse af den organisatoriske påvirkning efterspørgselsanalyse erfaringsvurdering interessentanalyse indledende business case (version 1.1) Foranalyse Afprøvning Udgår Projektplan Gevinstregulering Implementering Drift Business case v. 1.3 Business case v. 1.2 Gevinstrealisering

Udfordringerne: Mennesker: Teknologi: Borger, medarbejder, omgivelser modenhed, pris, forretning

VT er forandring For at lykkedes skal vi skabe forudsætninger for at forandringerne gennemføres hos Borgeren Medarbejderen I arbejdsprocesser I omgivelserne Osv… Hoved: Forstå/mening Hjerte: Elske/hade Hånd: Kan/kan ikke

Udfordring: Det kan være svært at påvise effekt af velfærdsteknologi fordi, man ikke kan isolere fra andre virkninger? VTeknologi Man skal være forsigtig med Sammenligning, kopiering af og opskalering af gevinster fra andre fordi det kan være vanskelig at overføre til egen kontekst uden justeringer og inklusion af lokale påvirkninger. Størrelsen af en gevinst vil være afhængig af lokal serviceniveau og arbejdsgang fx vil de meget omtalte 2-hjælper projekter ikke give stor økonomisk gevinst i kommuner, der anvender få 2-hjælpere.

I en undersøgelse har man spurgt kommunerne, hvad der skal til for at forbedre anvendelsen af velfærdsteknologi: (Brøndum & Fliess, 2012)

Er velfærdsteknologi kampzone mellem 2 fortællinger: ”VT bibringer bedre og mere effektiv pleje, der bidrager til at sikre velfærdssamfundet og styrker Danmark i den internationale konkurrence” ”VT er et middel blandt mange, der handler om at rationalisere og afvikle velfærdssamfundet. Pleje forringes og automatiseres, de menneskelige kvaliteter forsvinder” kilde: Peter Danholt, Center for STS-studier, Aarhus Universitet