”Elevernes alsidige, personlige udvikling.” Mange måder at lære på Udvikle evnen til aktivt at opsøge og udnytte faglig viden fra relevante medier i forhold til personligt og socialt meningsfulde projekter Udvikle evnen til at håndtere følelser Udvikling af evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt Udvikling af evnen til aktivt at opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk Lyst til at lære Udvikling af nysgerrighed og lyst til at lære Udvikling af evnen til at tænke og handle kreativt Udvikling af evnen til aktivt at formulere personlige og sociale meningsfulde projekter, mål og strategier for at virkeliggøre og evaluere disse At lære sammen med andre Udvikling af evnen til aktivt at indgå i fællesskaber Udvikling af evnen til at lede og samarbejde ansvarligt Udvikling af evnen til aktivt at indgå i demokratiske processer Udvikling af personlig frihed

De syv ”intelligenser” Kriterier Den kropslige Den rumlige Den musikalske Den sproglige Den logisk-matematiske Den følelsesmæssige Den sociale Howard Gardner: Frames og Mind Fontana Press 1983/1993 Kernefunktioner Udviklingsteorier Evolutionær sammenhæng Neurologiske kriterier

Intelligens er evnen til at tilpasse sig til nye situationer i livet. Adaptation rummer to komponenter: At kunne anvende eksisterende strategier/regler Tilføjende læring Stabilitet At kunne skabe nye strategier/regler Overskridende læring Fleksibilitet

Pendulet og blinklyset Kjeld Fredens Højre Venstre Nyt Kendt Passive følelser Aktive følelser Mening Forståelse Udfordring Kontrol Handling

Følelsernes intelligens Nogle opgaver fra en test Schutte et al: Development and validation og a measure of emotional intelligence. Personality and Individual Differences, 25:167-177,1998 Jeg er klar over de nonverbale signaler, jeg sender til andre Jeg hjælper andre, når de er nedtrykte Jeg har styr på mine følelser Jeg kan let genkende mine følelser, når de dukker op Jeg motiverer mig selv ved at forestille mig det positive, der kan komme ud af en opgave Jeg ved hvorfor mine følelser forandrer sig Kvinder scorer højere end mænd Høj score kan forudsige høje karakterer i en uddannelse

Vi er født til at tælle Kjeld Fredens Den matematiske intelligens Talmodulet ”Subitizing” Mængdetal: At tælle Ordenstal: At nummerere Artimetik og argoritmer

En regneopgave Kjeld Fredens: Kognition & Pædagogik, nr. 51, marts 2004 Prisen på en notesbog er fire gange prisen på en blyant Blyanten koster 30 øre mindre end notesbogen Hvor meget koster én notesbog og én blyant? N = 4B B = N - 30; N = B + 30 B + 30 = 4B 30 = 3B; B = 10; N = 40

Matematik som netværk Fredens: Kognition & Pædagogik, nr Matematik som netværk Fredens: Kognition & Pædagogik, nr. 51, marts 2004

MI – modul eller netværk Rum Krop Musik Kernefunktion

Den sproglige intelligens Kernefunktioner og relationer Krop Rum Handlingsord Forholdsord Markør for ”fremtiden”: ”Jeg vil i biografen” Konkrete navneord Erfaringssprog Videnssprog Abstrakte begreber Sprogtone Musik Matematisk-Logisk

Et netværk af nerveceller: Transmittorer og modulatorer Kjeld Fredens Immunsystemet

Grammatisering Kjeld Fredens Markøren for fremtid er i mange sprog grammatiseret fra en villet handling mod et mål, som hvis man siger ”Jeg vil I Tivoli.” Forholdsord som jo handler om, at noget er foran, bagved, ved siden af eller nedenunder kan grammatiseres fra en spatiel (rumlig) og kropslig viden om, hvad det helt konkret vil sige at være under noget. Konkrete navneord kan grammatiseret fra en billedlig forestillingsevne, så det giver mening at sige ”hest”, når man samtidig kan forestille sig dyret. En sætning som ”han trak i dørhåndtaget, og døren gik op” kan grammatiseres fra den handling, at ”han åbnede døren.”

”Det er en stor dag i morgen” Metaforen -fra krop til talesprog Kjeld Fredens Personlig vurdering Noget er vigtigt Sanse-motorisk erfaring En tings størrelse Primær erfaring Barnets erfaring med at store ting fx forældre er betydningsfulde Eksempel Det er en stor dag i morgen Personlig vurdering Kvantitet Sanse-motorisk erfaring Vertikal orientering Primær erfaring Oplevelse af at der kommer mere og mere i et glas, når væsken stiger Eksempel Prisen er høj og den stiger

Undervisningssyn - undervisning med læring i spændingsfeltet mellem instruktion…. Lærercentreret Læreren som underviser, didaktiker og vidensformidler Eleven lytter og modtager Fokus på færdigheder og fakta Viden lig fakta som ophobes og huskes ….og konstruktion Elevcentreret Eleven som samarbejdspartner Eleven er aktiv Fokus på læring, kreativitet og samarbejde Viden lig evne til at forandre og anvende fakta

Litteratur Kjeld FRedens Fredens K: At lære sig selv verden at kende. I Cecchin D. og Sander E. (red.): Liv & læring. Pædagogisk Bogklub, 1999 (ISBN 87-7913-0229-1) Fredens K. og Fredens K.: Musikalsk Odyssé. Dansk Sang, 1991. Fredens K: Barnets læring og intellektuelle udvikling - skolen som kompetencemiljø. I Per Fibæk (red.): Vi lærer for livet - hele livet. Danmarks Lærerforening, 1999. ISBN 87-7921-008-2. Fredens K: Følelsernes sprog. I Betak, Cogez og Jørgensen (ed.): Din store idiot. 204-208, 1999. Rhodos. Folkeskolen som Kompetencemiljø. Erfaringer med sammenhængende skoleudvikling. Undervisningsministeriets Forlag (tlf. 3392 5220) Fredens: De mange intelligenser med specielt sigte på matematik. Kognition & Pædagogik, 51 (marts) 2004 Kognition & Pædagogik se www.dpf.dk under tidsskrifter.