Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden”.
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Det globale ressourceforbrug
Landbrugets indtjeningsevne sammenlignet med de øvrige EU lande
Argumentationsformer
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Velkommen til 1. lektion •Velkommen til en lektion som er en del af Folkekirkens Nødhjælps ungdomskampagne slutsult.nu.
Foderforsyning til den rigtige pris
GMO og fødevarer Erling Jelsøe
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
mulige reformstrategier
Projekt Tønder Biofuel
Med hovedet under armen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Landbrugets anbefalinger vedrørende forskning og uddannelse v/ viceformand i Dansk Landbrug og.
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
SF Ungdom Ved..
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
BIODIESEL BIODIESEL.
BIO-DIESEL.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Den bæredygtige landsby
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
løser virksomhedsproblemer
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Udledninger og råderum
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Fødevareøkonomisk Institut
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Økonomisk globalisering
Velfærd i økologisk svineproduktion Hvor langt er vi. Tove Serup d. 30
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Lidt eftertanker… Vigtigt at de, I lærer, er en teori blandt mange teorier – men det præsenteres som teorien = sandheden Og det er den, I skal kunne til.
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Risikostyring med finansielle instrumenter og handel med råvarer Landmand, cand.agro. Hans Luunbjerg,
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Biodiesel and bioethanol
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Jeopardy Del 1: Mikroøkonomi. ØkonomiMarkedetElasticitetMarkedsfejlStat og marked
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Undersøgelse Fase 1: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her.
Bæredygtige indkøb i Gladsaxe Kommune
Præsentationens transcript:

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbud mod afbrænding af korn i kedelanlæg større end 250 kW BEK 1295 af 13/12/2005 (om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg) § 13. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul og produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn o. l., som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg Etiske overvejelser om afbrænding af fødevarer i en sultende verden

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Statsministeren om biobrændstof Sætte skub i forskning og udvikling Biobrændstof til biler 2. generationsteknologi Reststoffer Ikke fødevarer Venstres Landsmøde den 19. november 2006

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Energi- og transportministeren Nuværende produktionsmetoder (til bioethanol) Baseres på fødevarer og foderstoffer Ikke samfunds- økonomisk og miljømæssigt attraktive Kan komme til at lægge beslag på store landbrugsarealer Statoil

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Miljøforkæmper i TV2 En tank ren bioethanol til en firhjulstrækker, eller mad på bordet til en voksen i et år – kornmængden er den samme Lester Brown den 24. aug ~ Landbrugsavisen

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Begrundelser for forbud mod at anvende korn til energiformål 1.Argument 1 (biobrændsel/bioethanol): Uetisk at bruge korn til energi så længe der er sult i verden 2.Argument 2 (bioethanol): Økonomi, miljø, prioritering af landbrugsarealets anvendelse til foder og fødevarer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Begrundelser for forbud mod at anvende korn til energiformål 1.Argument 1 (biobrændsel/bioethanol): Uetisk at bruge korn til energi så længe der er sult i verden a)Hvordan kan braklægning accepteres? b)Kommer det producerede korn de sultne til gavn? 2.Argument 2 (bioethanol): Økonomi, miljø, prioritering af landbrugsarealets anvendelse til foder og fødevarer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Konsekvens i forhold til sult Producerer vi så mange spiselige afgrøder som muligt? DK: ha brak….. Hvis det handler om konsekvenser i forhold til at mætte de sultne, er der ingen forskel Braklægning Anvendelse af fødevarer til energiformål Men.....

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Moralsk skel mellem braklægning og afbrænding af korn? Mange vil drage et moralsk skel mellem Handling – omdanne fødevarer til energi Undladelse – braklægning af landbrugsjord Handling og undladelsesdoktrinen Moralsk mere problematisk, hvis man aktivt udfører en handling, der forventeligt vil have en negativ konsekvens, end det er at undlade at udføre en handling, hvor undladelsen har samme konsekvens Doktrinen omstridt Diskutabelt om braklægning er undladelse eller handling

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forudsætning for sult- argumentet så længe vi har brak Den etiske debat forholder sig kun til det korn vi faktisk producerer Det producerede korn kommer de sultne til gavn Holder dette i praksis? Måske, men.....

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret EU’s korn Ikke et instrument til at komme af med overskudsproduktion Forslag til WTO medlemmer: Give direkte kontantbidrag til køb af fødevarer i modtager- landet eller fra andre udviklingslande 1/udvbilag/FLF/Almdel_bilag753.htm

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Røde Kors Nødhjælp skal primært Dække folks basale behov Give mulighed for at klare sig selv. Undgå afhængighed af passiv nødhjælp Støtte lokale strukturer og kapaciteter

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret FNs fødevareprogram Tager alle forholdsregler for at undgå: Negativ effekt på produktionen af lokale fødevarer Ændringer i det lokale forbrugsmønster Afhængighed af fødevarehjælp

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Begrundelser for forbud mod at anvende korn til energiformål 1.Argument 1 (biobrændsel/bioethanol): Uetisk at bruge korn til energi så længe der er sult i verden a)Hvordan kan braklægning accepteres? b)Kommer det producerede korn de sultne til gavn? 2.Argument 2 (bioethanol): Økonomi, miljø, prioritering af landbrugsarealets anvendelse til foder og fødevarer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Begrundelser for forbud mod at anvende korn til energiformål 1.Argument 1 (biobrændsel/bioethanol): Uetisk at bruge korn til energi så længe der er sult i verden 2.Argument 2 (bioethanol): Økonomi, miljø, prioritering af landbrugsarealets anvendelse til foder og fødevarer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Begrundelser for forbud mod at anvende korn til energiformål 1.Argument 1 (biobrændsel/bioethanol): Uetisk at bruge korn til energi så længe der er sult i verden 2.Argument 2 (bioethanol): Økonomi, miljø, prioritering af landbrugsarealets anvendelse til foder og fødevarer a)2. generations ethanolanlæg i.Mangler opskalering ii.Er der tilstrækkelige mængder af restbiomasse?

Andre EU-lande: Anden holdning Bioethanol EUKorn Sukkerroer Majs Frugt SverigeKorn TysklandSukkerroer Korn Biodiesel EURaps Solsikker (DK)Raps

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biobrændstoffer i EU EurObserv’ER

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvor meget bioenergi kan vi lave fra restbiomasse? Begrænsede ressourcer Uudnyttet restbiomasse ca. 74 PJ DK forbrug 2005 Olie: 331 PJ Transport: 216 PJ DKs bruttoforbrug: 839 PJ/år 2005 Ikke udnyttet Energistyrelsen

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Konklusion Sult-argumentet Bistandspolitik i dag: hjælp til selvhjælp (lokale fødevarer) Det etiske argument mod at anvende korn til energiformål kan næppe opretholdes Miljø- og økonomi-argumentet Ethanolproduktion på bl.a. korn stiger kraftigt i nabolande Går teknologiudvikling uden om DK? Begrænsede mængder restbiomasse Nedmuldning af halm -> jordens kulstofbalance?