Nicolaus Steno: Hjertet er alene en muskel Brædstrupsymposium 28. April 2006 Troels Kardel

Steno siger hermed HVAD HJERTET IKKE ER. Om HVAD HJERTET ER siger han, at det består af muskelfibre, som forløber i spiralform fra basis, snor sig omkring apex og tilbage. Under systolen trækker fibrene sig sammen og hjertet forkortes, hvorved blodet pumpes ud, så hjertet er mindst under systolen. Det lyder banalt, men var modsat samtidens opfattelse af at hjertet pumper ved at hjertets vægge svulmer op, så det er størst i systole.

Jan Swammerdam

Giovanni Alfonso Borelli

Borelli contra Steno I S: Jeg fremstiller en (skelet)muskel som en samling af motoriske fibre arrangeret på en sådan måde, at kødet danner et skråt parallelepipedon, og senerne to modsatte tetragonale prismer. 1667:p.95 B: Enhver muskelfiber kan lignes med to kæder af små maskiner ret lig med rhomber, som udvider sig og på den måde kontraherer sig. 1680, I:CXIV

Borelli contra Steno II S: Når en muskel kontraherer sig, forkorter dens forskellige fibre sig. 1667:p.201 B: Muskler kontraherer sig ikke ved at fortætte længden af fibre og bringe deres ender sammen; deres hårdhed og stramning er et resultat af svulmen. 1681, II:XIV

Borelli contra Steno III S: Hjertet er i sandhed en muskel. I en muskel såvel som i hjertet kan observeres én og kun én aktion – kontraktionen af den kødede del. Når fibrene forkortes, løfter de apex en smule op mod basis. Som en konsekvens bliver hjertet kortere og også rundere. 1664:115 B: Hjertefibrene har ikke af naturen til formål at trække enderne tættere sammen. I kontraktion svulmer fibrene og formindsker kaviteten. Herved klemmer de blodet ud ligesom en presse. 1681; II: 38

Cor vere musculum esse Det er velkendt, at Steno beskrev fiberforløbet, samt at hjertet ikke er sæde for diverse fiktive egenskaber. Det er nyt, at Steno beskrev, at hjertemusklen fungerer som enhver anden muskel ved at fibre trækker sig sammen, hvilket ikke (hidtil) har vundet hævd som en original opdagelse.

Den romerske senator Cato plejede at slutte sine taler i senatet med ordene: ”Præterea censeo Carthaginem esse delendam”, standard-eksemplet på en særlig sætningskonstruktion på latin (og på græsk), den såkaldte accusativus cum infinitivo. I skolen lærer man at oversætte den som en bisætning, indledet med "at". Grundleddet i bisætningen er det ord, som står i accusativus, udsagnsordet er det, som står i infinitivus. Steno skrev: ”Propositioni cor vere musculum esse”. Med brug af accusativus cum infinitivo understregede han, at hjertet er virkelig en muskel. Cit. P. August Ziggelaar