Hjerte og kredsløb 12. November 2013.

Præsentationer af emnet: "Hjerte og kredsløb 12. November 2013."— Præsentationens transcript:

1 Hjerte og kredsløb 12. November 2013

2 Kredsløbets opgaver Føre forskellige stoffer til og fra cellerne Medvirke i forsvarsmekanismerne Opretholde ligevægt på en række områder Stoffer til og fra cellerne: fx næringsstoffer, hormoner Opretholde ligevægt: fx blodtryk, hvile, fordøjelse, arbejde, stress og kropstemperatur. Dvs. ligevægt der bliver forskudt til nyt stadie efter nyt behov. Kroppens forsvar: især immunforsvaret (immunceller, cytokiner, antistoffer, proteinkomplekser)

3 Bestanddele Pumpestation – hjertet Justeringer –centre, nervesystem Ledningssystem – blodkar

4 Hjertet

5 Centre og nervesystem Fra medulla oblongata er der også forbindelse til binyrerne. Sympatikus stimulering af binyrerne medfører øget filtrering af blodet samt lavere tilbageholdelse af vand, hvilket får blodtrykket til at falde.

6 Blodkar Hovedgrupper af blodkar:
Arterier: fører blod fra hjertet, meget muskuløse Kapillærer: sørger for at udveksle stoffer i vævet, meget tynde Vener: fører blodet tilbage til hjertet, har veneklapper der ensretter blodets retning.

7 Kredsløbet er ensrettet samt et lukket system.
Ved kredsløb forstås blodets stadige strøm igennem blodkarrene. Vores kredsløb er et lukket system.

8 Hjertet Ligger i brysthulen, mellem de to lunger. Udgør en del af bryst-skillevæggen. Forskudt til venstre. Ligger lidt ned og er drejet lidt fremad, så hjertespidsen er tæt på brystbenets nederste del. Størrelse: som ejermandens knyttede hånd, ca.

9 Brystskillevæggen Det centrale rum i brystkassen
Indeholder bl.a.: Hjertet De store blodkar Spiserøret Luftrøret Hjertenerverne Brisselen Lymfeknuder Det hele er pakket ind i løst bindevæv. Den brune kirtel på billedet er er skjoldbruskkirtlen (Thyrodea) Brislen ville være placeret oven på hjertet.

10 Brystskillevæggen Afgrænsning i fht. hjertet
Foran er brystbenet. Bagved er luftrør + spiserør. Bunden er mellemgulvet.

11 Hjertets kamre Hjertet er delt i to halve, adskilt af skillevæggen (septum). Hver halvdel har et forkammer og et hjertekammer. Højre hjertekammer pumper til lunger og venstre til kroppen. Hos fostre er der hul mellem de to forkamre (foramen ovale). Dette vokser hurtigt samme af sig selv efter fødslen. Foramen ovale har det formål at lede det funktionelle blod udenom lungerne, da det iltede blod kommer fra moderkagen/moderen. Det nærende blod til lungerne kommer fra de bronkiale arterier.

12 Blodkar til hjertet Højre forkammer Venstre forkammer
Blodet kommer fra hulvenerne. Øvre: over mellemgulv Nedre: under mellemgulv Iltfattigt blod. Blodet kommer fra lungevenerne: Højre lungevener (2 stk) Venstre lungevener (2 stk) Iltet blod.

13 Blodkar fra hjertet Højre hjertekammer Venstre hjertekammer
Blodet pumpes til lungerne vis lungearterien. Venstre lungearterie Højre lungearterie Iltfattigt blod. Blodet pumpes ud i kroppen Aorta Iltet blod.

14 Hjertets iltforsyning Kranspulsårerne, arterier
Behov: ¼ l/min. Blodet løber ensrettet og uden shunts. Vener fra hjertet samler sig til hjertevenen, der munder ud i højre forkammer. ¼ l/min svarer til 5% af blodstrømmen fra venstre hjertekammer. Blodet løber ensrettet og uden shunts.

15 Kranspulsårerne - vener

16 Arteriovenøse anastomoser
Anastomoser styres af det sympatiske nervesystem og bruges bl.a. til at sende mere arterielt blod (varmt) ud i hænder, fødder og ører. Anastomoserne står ikke bare åbne. De har en shunt, der åbnes/lukkes af det sympatiske nervesystem. Formål: afgive mere varme eller at sørge for opvarmning af koldt område.

17 Hjerteklapper - to systemer, samme formål
AV-klapper Semilunærklapper Ensretter blod fra forkammer til hjertekammer. Højre side: 3 delt Venstre side: 2 delt Holdes lukkede vha. Strenge fæstnet på siden af hjertekammeret. Forhindrer tilbageløb til hjertekammer. Halvmåneformede, 3 stk. Bliver trykket op i aorta/arterien under pumpning, hvorefter de lukker for tilbageløb. Begge systemer skal sikre tilbageløb. Hjertet lukker først AV-klapperne, dernæst semilunærklapperne.

18 Hjertets tre lag Lag 1: endokardium Lag 2: myokardium
Glat bindevævshinde. Lag 2: myokardium Muskelvæv Lag 3: perikardium. Glat bindevævspose med væske i mellem. Yderst fibrøst bindevæv, der fæstner til blodkar, brystben og mellemgulv. Selve hjertemuskulaturen hedder myokardium. Indvendig hedder bindevævshinden endokardium og udvendig perikardium. Endokardium er bygget op af enlaget endotel, samme slags celler som beklæder blodkar. Perikardium er flerlaget. Er opbygget af (glat) mesotel, der oftest er som en flad pose med væske inden i. Fibrøst bindevæv: kollagenholdigt bindevæv.

19 Perikardiet Yderst: fibrøst lag (blodkar, brystben + mellemgulv)
Næste to lag: tynde serøse, dvs. med væske mellem lagene. Væsken mellem de to serøse lag gør, at hjertet kan slå gnidningsfrit.

20 Det store og det lille kredsløb
Det store kredsløb dækker hele legemet. Det lille kredsløb går kun til lungerne.

21 Det store og det lille kredsløb
Det lille kredsløb, kræver ikke så meget tryk for at blodet kan cirkulere som det store kredsløb. Derfor er højre hjertemuskel mindre end venstre.

22 Lup-dup lyd Læg mærke til at musklen ved venstre hjertekammer arbejder mere hårdt end den for højre.

23 Visualisering

24 Hjertets autoregulering
Kommer der mere blod ind end sædvanligt under afslapningsfasen, trækker hjertet sig bare kraftigere sammen. Jo større modstand hjertet møder, jo kraftigere bliver sammentrækningen af hjertemusklen. Det sunde hjerte tømmes helt for blod, hvilket automatisk skaber en ligevægt i pumpefunktionen.

25 Dårlig autoregulering
Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Svækket højre hjertekammer medfører kødannelse (stasning) i hulvenerne. Ofte kan det ses ved halsen, hvor hulvenen vil bule ud. Samtidig vil kødannelse i nedre hulvene gå ud over lever og portåresystemet. Svækket venstre hjertekammer, gør at blodet danner kø i lungerne, hvilket giver meget vand i lungerne for at modvirke trykket.

26 Diastolen og systolen De to faser finder sted næsten samtidig i begge sider af hjertet. Diastolen: afslapning (pausen) Systolen: sammentrækning. (bankefornemmelsen)

27 Electro Cardio Gram Impuls fra sinusknuden, der gøres klar til sammentrækningen af forkamrene. Forkammeret tømmer sit indhold ind i hjertekammeret. Den ekstra tømning svarer til de sidste 30% af blod som hjertekammeret kan rumme. Forkammeret bliver igen afslappet og fyldes, klart til næste sammentrækning. impulsen fra sinusknuden er nu nået til AV-knuden, hvorfra beskeden om sammentrækning sendes ud i hjertekammerets muskelvæv. Fuldstændig sammentrækning af hjertekammeret. Afslapning af hjertekammeret, der gøres klar til næste sammentrækning.

28 Hjertets ledningssystem
Alle hjerteceller arbejder selvstændigt. Takten styres af sinusknuden. Ledningssystemet består af specialiserede hjertemuskelceller, der er i stand til at danne og lede elektriske impulser. Hjertemuskulaturen omkring forkammer og hjertekammer er adskilt (isolerede) fra hinanden med en bindevævsplade, hvor der er et lille hul i. Sinusknuden udsender ca impulser/minut og er den absolut hurtigste gruppe hjertemuskelceller. Det bliver derfor den, der bestemmer rytmen.

29 Hjertets ledningssystem
Rækkefølge af impuls: Sinusknude (bagsiden af højre forkammer) forkammersammentrækning AV-knude, der skabes forbindelse til hjertekammeret Stimulering via det His’ske bundt og Purkinje fibre. Sammentrækning af hjertekamre.

30 Hjertets ledningssystem
Sinus knuden AV knuden Det His’ske bundt

31 Hvor hurtigt er ledningssystemet?
Forkammer trækker sig sammen (0-100) Sidste del af afslapningsfasen. Hjertekamre fyldes med blod. ( ) Skift fra forkammer til hjertekammer. Hjertekammer begynder at trække sig sammen. AV-klapper lukker i. IKKE PENSUM 800 msek for en cyklus, svarer cirka til 70 pulsslag/minut. Hjertemusklen slapper af igen. Forkamre fyldes med blod. Trykket stiger i hjertekammeret og semilunærklapperne åbner sig ( )

32 Hjertets arbejde Minutvolumen: antal liter/minut ud i aorta.
Afhænger af belastning. 4-5 l/min i hvile. 25 l/min hos trænede. Slagvolumen: antal ml blod/slag Øges ved træning 70-80 ml/slag i hvile, 125 ml/slag ved hårdt arbejde Frekvens: sammentrækninger/minut (puls) Øges ved belastning 60-70 slag i hvile, 200 slag ved hård belastning