TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter

Min baggrund… 2 Kandidat i sociologi fra KU, februar Har beskæftiget mig med akademisk med køn i flere forskellige sammenhænge, dog primært inden for det sociologiske felt Arbejder nu som konsulent i Rambøll Management Consulting med rådgivning, analyse og evaluering inden for det sociale område

Mit speciale 3 Uniformerede mænd og maskuliniteter  En sociologisk undersøgelse af den sociale kontekst for hiv/aids i Rwanda

Problemfelt 4 Aids-epidemien anses for at være Afrikas måske alvorligste udviklingsproblem  67 % af dem, der blev smittet med hiv i 2008, bor Syd for Sahara (UNAIDS, 2009) Hiv forekommer i Afrika næsten udelukkende gennem (hetero)seksuel smitte Foucault: Kønslivet er ikke ensbetydende med eksistensen af seksuelle subjekter, hvorfor konstruktioner af disse bør problematiseres  Kobling mellem aids, køn og seksualitet

Problemfelt II - målgruppe 5 Hvorfor uniformerede mænd?  UNAIDS vurderer på baggrund af forskellige undersøgelser, at uniformerede styrker udgør en særlig risikogruppe i forhold til hiv/aids.  Faktorer som mobilitet, gode økonomiske ressourcer, ‘hypermaskuline’ miljøer, vane med at udøve magt og vold gør, at mænd i uniform ofte har høj seksuel frekvens  Uniformen som symbol? Projektets rammer var på forhånd defineret af ADRA, som var min samarbejdsorganisation.

Teori og metode 6 Den australske sociolog R.W. Connell:  Maskuliniteter er relationelle i forhold til hinanden og femininiteter  Hegemoni, marginalisering, subordinering, kompleksitet Intersektionalitet (Lykke, Mohanty, m.fl.)  Klasse  Race/etnicitet Data  7 kvalitative interviews med rwandiske politimænd  Observation (1 måneds feltarbejde)

Konklusioner I 7 Forskellige formationer af maskulinitet kommer til udtryk blandt de uniformerede mænd:  Den stærke ’militære maskulinitet’ hvor vigtigheden af at performe en stærk seksualitet overfor kvinder samt kolleger er helt central.  Familiefaderen: idealet om manden som forsørger, der har etableret familie og opfylder sit (økonomiske og sociale) ansvar.  Svarer til forskellige typer af forhold: ægteskab, ’girlfriends’ og sexarbejdere

Konklusioner II 8 Mændene har svært ved at forene de forskellige idealer i deres manderolle  Religion som selv-teknologi Intersektioner med klasse  Qua deres økonomiske ressourcer er de en eftertragtet ’vare’ for de lokale kvinder  Betingelserne for at leve ansvarligt bliver nærmest ubærlige for mændene

Refleksioner i forhold til “kompetence” I 9 I specialet trækkes på tværfaglige discipliner:  Socialkonstruktivisme (udspringer af den linguistiske tradition)  Hiv/aids udgør i sig selv en tværfaglig problemstilling  Medicinsk/sundhed  Fattigdom (økonomi)  Socialt og kulturelt  Køn og seksualitet  Den sociologiske tilgang til undersøgelsen  Hiv/aids sættes i relation til samfundsmæssige strukturer  Konstruktionen af køn i forhold til magt

Refleksioner i forhold til “kompetence” II 10 Hvor udfordredes mine faglige kompetencer?  Forståelse af krop og materialitet  Hvordan forstås den fysiske krops betydning for seksualitet?  Risikoen for at reducere kroppen og kønnets kompleksitet qua socialkonstruktivismens ‘blindhed’ over for kroppen  Manglende fokus på det løsningsorienterede (lav-praksis)  Historisk/kulturel forståelse  En historisk undersøgelse ville i højere grad inddrage mænd og betydningen af det maskuline i et historisk perspektiv  Fare for vestcentrisme når vestlige forståelser af køn og kultur bruges som ramme for en rwandisk problematik  Sprog

Spørgmål 11