Fattigdomsdebatten i DK – en kort historisk rejse og et par reflektioner John Andersen ENSPAC

Dansk fattigdomsdebat og politik 1960’erne og 70’erne: Henning Friis (restfattigdom) og Bent Hansen: Velstand uden velfærd (Kennedys War on poverty): Lavindkomstkommissionen, der aldrig bruges (1979) Anker kører fast.... Begyndelsen og midten af fattigfirserne: Socialarbejdere tematiserer den ”nye fattigdom”. Hanne Reintoft, Gunvor Auken, SID og KAD mobiliserer mod den ”sociale massegrav”- forringede dagpenge og langtidsledigheden. Fattigdomshøringer med socialarbejdere, fagbevægelsen og forskere.

Socialforskerne følger op: Erik Jørgen Hansen og Sociologisk Institut ( ): der findes relativ fattigdom: lave rådighedsbeløb betyder afsavn i forhold til mainstreamsamfundets normer. Poul Schlytters nytårs- tale 1986 – 4 måske 5% fattige.. Erhard J afviser fattigdomssnakken, men Mimi J åbner op og tematiserer ”ressourcefattigdom” Mimi J starter PUF-midlerne m.v. (senere SUM og satspuljen) som øger støtten til det frivillige sociale arbejde.

Forslag om fastsættelse af dansk fattigdomsgrænse i 1990 på Danmarks Statistik’s arbejdsplan….men det døde ud..nu er chancen der igen…. LO’s kulturpris Jacque Delor retorikken om det Sociale Europa og social eksklusion. EU’s tredje fattigdoms program: Møn, Ålborg Øst, mv, Bruges af regeringens byudvalg i 1993/94.

Nyrupregimet 1992: forlig med skraldemandsmodel, orlovsordninger m.v. – fordel arbejdet filosofien bliver dog en parentes i historien... Aktivlinjen, vis stramning af dagpenge og bistandshjælp: massearbejdsløsheden falder, men opsvinget når i starten ikke etniske minoriteter. Fattigdommens rumlige udtryk: seggregering/ghettoisering tematiseres, som en ny side af fattigdoms/eksklusionproblemet. Regeringens Byudvalg nedsættes i 1993 :kvarterløft m.v. udvikles.

Lavindkomstkommissionen tværsektorielle ulighedsbekæmpende tilgang er dog glemt. Aktivlinjen og satspuljeinitiativer og understøttelsen af den frivillige sektor( Karen Jespersen) er de dominerende elementer i strategien. Nedsættelse af Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde – bedre muligheder for eksperimenterende frivillighedspraksis. Debat om Råd mod social eksklusion (bla. udløber af Delors retorikken). Fattigdomsgrænsen bliver ikke til noget.

Foghregimet Forsat beskæftigelsesfremgang – især for etniske minoriteter. Nedsatte kontanthjælpsydelser efter 6 mdr., starthjælp m.v., mere fokus på brug af sanktioner m.v. Rådet for socialt udsatte nedsættes. København, Århus og Odense tager teten i at sætte ”opsvingsfattigdommen” på dagsordenen: KK: fald i korttidsfattigdom, men vækst i de langvarigt fattige.

Løkkeregimet Arbejdsløsheden vendt tilbage, stor gruppe uden dagpengerettigheder, stress på boligmarkedet, en del har stor gæld: vender noget af firsernes nye fattigdom tilbage og kommer oveni langtidsfattigdommen, der blev arvet fra 80erne og 90erne Voksende problemer med ”udkast fattigdom”?

Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik – strategier og erfaringer fra udsatte byområder

SLIB-projektet Segregering, Lokal integration og Beskæftigelse. RUC og SBI under det strategiske velfærdsforskningsprogram 4 casestudier af områdebaseret beskæftigelsesindsats: Mjølnerparken, Volsmose, Tåstrupgård, Gellerup ( )

Metodetriangulering: –survey (beboernes holdninger til beskæftigelsespolitik m.v.), registerdata om kontanthjælpsmodtagernes mobilitet, –Feltarbejde & kvalitative interviews –dialogworkshops og udmøntning i anbefalinger. BOG: John Andersen (red.), Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik. Roskilde Universitetsforlag.

Overordnede iagttagelser -En differentieret beskæftigelses og uddannelsesindsats nytter - også for kontanthjælpsmodtagerne. Men også en stor gruppe hvor behovet er bedre økonomi, helbredsstøtte, førtidspension, fleks- skånejobs, deltidsjob og fleksibel uddannelse (daghøjskoler m.v.) og ”tålmodigt tilløb”. -Cohorteanalyse fra viste, at ca 1/3 af kontanthælpsmodtagerne kom i beskæftigelse. Måske øget siden Er det økonomiske sanktioner eller empowerment og håndholdt indsats der virker……

-Holdninger hos beboerne til aktiveringsindsatsen: - et mindretal meget utilfredse med kvalitet og inddragelse, - en stor gruppe helt eller delvist tilfredse. Faste kontakter over tid øger tilfredsheden. Meget sammensat billede. -Transitområder som Volsmose lider af, at dem der kommer i beskæftigelse flytter. Forskel på individ og områdeløft.

Profilerede udviklingsprojekter Fremrykket indsats i Mjølnerparken – senere Task Force Integration, BIF: god rådgivning i øjenhøjde. Empowermentprojekter i tilknytning til Urban: Hyttefade, Shaqo (empowerment på somalisk), jobkomiteen i Bazar Vest og Community Center Gellerup Virksomheden Volsmose og fremrykket Jobcenterindsats: de konkrete job skal ud i ”ghettoen” og matches intelligent. Fokus på højkvalitetsfacilitering fremfor fokus på sanktioner og trusler

Forandring gennem empowerment Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. (Andersen og Siim, 2004) Omdrejningspunktet er ressourcemobilisering gennem facilitering af individuel og kollektiv handlingskapacitet og aktivt advocacy i forhold til relevante barrierer for inklusion.

Nogle enkelte reformpinde Afskaffelse af de laveste ydelser, genindførelse af aktiveringstillæg, højere til kontanthjælpsloftet ( f.eks til børn og sundhedsudgifter) Deltidsjob skal kunne betale sig for kontanthjælpsmodtagere. F.eks at tjene 2000 oven i kontanthjælpen Der indføres et kombineret skatte- og aftrapningsloft på 60 pct. for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 vedr. sociale ydelser (også foreslået af Rådet for Socialt Udsatte, Årsrapport 2007) Ordningen kunne gøres tidsbegrænset med mulighed for forlængelse

Helbredsproblematikker og sundhedsfremme Vigtigt at kvalificere eksisterende erfaringer om helhedsorienteret helbredsafklaring, recovery og sundhedsfremme af helbredssvage medborgere i tværfaglige teams og udvikling af innovativ empowermentorienteret sundhedsfremme