Ulighed, fattigdom og social arv

Præsentationer af emnet: "Ulighed, fattigdom og social arv"— Præsentationens transcript:

1 Ulighed, fattigdom og social arv
Enhedslisten Den 21. november 2011 Steen Jørgensen Konsulent, LO

2 Udvikling i ulighed Stigning i ulighed
Konjunkturer, men også strukturer. Vismændene konkluderer meget håndfast. Deres skift 1987/88 kan ikke genfindes andre steder

3 Er øget ulighed godt eller skidt?
Fordele ved ulighed Bonus ved at gøre en ekstra indsats Ulemper ved ulighed Sværere at bryde den sociale arv Investering i uddannelse, infrastruktur, sundhed for alle Sammenhængskraft Spildt talentmasse ved uuddannet underklasse Hypotesen er, at hvis der er et for lille spænd mellem top og bund, så kan det ikke betale sig at gøre en ekstra indsats, da gevinsten er for lille. Omvendt, hvis der er stor forskel på top og bund, så er der et stort incitament til at yde en ekstra indsats. Heroverfor er der en række argumenter imod, at øget ulighed giver større vækst. For det første er det sværere at bryde den sociale arv, jo større afstanden er. For det andet vil et land præget af en bred middelklasse have større tendens til at investere i f.eks. uddannelse, infrastruktur og sundhed til gavn for det generelle velstandsniveau i landet. For det tredje giver det større politisk ustabilitet med store forskelle mellem top og bund. Et land med en lille elite og en stor underklasse vil typisk være mere præget af ustabilitet end et mere lige land. For det fjerde betyder større ulighed, at hele talentmassen i et land ikke vil blive udnyttet, da børn, der vokser op i underklassen, har stor risiko for at blive i en uuddannet underklasse som voksne, uanset kvalifikationer. Og for det femte viser studier, at korruption er mere udbredt i lande med en høj grad af ulighed. Der er altså både teoretiske argumenter for, at ulighed leder til højere vækst, og for at lav ulighed giver større velstand. Det er altså op til empiriske studier at afgøre, hvilken sammenhæng der er imellem ulighed og velstand.

4 Udvikling i antal fattige
Målt ved OECD grænse Inkl. stud: Ekskl. Stud: Stigning : Inkl. stud: personer, eller 45 pct. Ekskl. stud.: eller 55 pct.

5 Fattigdom blandt børn Stor stigning I antal fattige børn
inkl. stud, ekskl. stud. Stigning på 50 pct

6 Længerevarende fattigdom

7 Fattigdom – Hvem? Flygtninge / indvandrere / efterkommere Ufaglærte Børn og unge Få ældre Kontanthjælpsmodtagere og lave ydelser Udkantsdanskere Ghettoområder

8 Fattigdom - ghetto

9 Social arv . Figur 1. Indkomstfordeling blandt 40-årige med henholdsvis fattige og rige forældre Anm: Indkomstgrupperingen er dannet på baggrund af erhvervsindkomsten i 2009 for 40-årige. Forældrenes markedsindkomst er beregnet som gennemsnittet af mor og fars erhvervsindkomst i 1989. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

10 Fattigdom – hvad kan man gøre?
Fjerne de særligt lave ydelser Starthjælp, introduktionsydelse Kontanthjælpsloft, 300/450-timersreglen Målrettet hjælp til familier i fattigdom Investering, uddannelse, beskæftigelse Aktiv social politik Specielt vigtigt med børnene PC, fritidsaktiviteter mv. Ikke borgerløn, som det ellers tit fremstilles Aktiv social politik Målrettet hjælp. Hvad er behovet i familien? Villig til at investere i familien så de selv kan komme ud af fattigdom. Specielt vigtigt med børnene. Alle bør have lige muligheder. Negativ social arv.

11 Udbredt social arv i folkeskolen
Studerende er fjernet Mere end en fjerdedel er børn under 18 år.

12 Stor risiko for at ende i restgruppen for børn af LO’s medlemmer
Studerende er fjernet Mere end en fjerdedel er børn under 18 år.

13 Kort uddannede har det dårligste arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Ufaglært 143 106 Erhvervsfaglig 114 99 KVU og MVU 66 98 LVU 35 93 Gns. Arbejdsmiljø 100 Studerende er fjernet Mere end en fjerdedel er børn under 18 år.

14 Det giver flere sygedage
Samlet arbejdsmiljø Andel personer på sygedagpenge, pct. Gns. sygedagpenge (kun modtagere), kr. Sygedagpenge pr. person, kr. 25 pct. med bedst arbejdsmiljø 3,3 33.046 1.099 2. kvartil 5,2 38.840 2.019 3. kvartil 5,7 39.599 2.263 25 pct. med dårligst arbejdsmiljø 7,4 39.344 2.912 Studerende er fjernet Mere end en fjerdedel er børn under 18 år.

15 Generelt dårligere helbred (men bedre tænder?)
Almen læge Speciallæge Tand Læge Sengedage Ambulan- te besøg Medicinudgifter Antal ydelser --- Antal dage/besøg --- 1.000 kr. Ufaglærte 11,6 1,7 3,4 0,7 1,0 2,4 Faglærte 9,7 1,6 3,9 0,6 0,9 KVU 8,3 4,0 0,5 0,8 1,5 MVU 9,3 2,0 LVU 6,6 1,9 3,7 0,4 I alt 9,9 3,8 Studerende er fjernet Mere end en fjerdedel er børn under 18 år.

16 Restlevetider - uddannelse
Også ulighed i sundhed