Hvem er CONCITO?

Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen   Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Ole Færgeman Professor Peter Kemp Professor Jørgen E. Olesen Copenhagen Business School: Rektor Per Holten-Andersen Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann Jespersen Lektor Jacob Rendtorff   Danmarks Tekniske Universitet: Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Svend Svendsen Professor Thomas Højlund Christensen Programleder Kirsten Halsnæs Seniorforsker Kristian Borch Seniorforsker Henrik Gudmundsson Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor Susanne Balslev Lektor Jeppe Rich Københavns Universitet Prodekan Birgitte Sloth Professor John R. Porter Professor Peter Nedergaard Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Øjvind Lidegaard

Hvem er CONCITO? Stine Bosse, bestyrelsesformand og -medlem Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. generalsekretær WWF Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen Susanne Krawack, Trekantsområdet DK Tobias Lau, Social Action Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

Hvad vil CONCITO? ”Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.” CONCITOs vedtægter

CONCITOs fokusområder Grøn udvikling Politik, teknologi og økonomi Grøn adfærd Forbrug og livsstil

Udgiver rapporter med mulige scenarier CONCITO Tilskud fra store almennyttige fonde samt, i mindre grad, konkrete projektmidler og medlemsbidrag. Udgiver rapporter med mulige scenarier

Organisering Rådet Bestyrelse Sekretariat Bygning Landbrug Transport System Forbruger Skat Tema I CIAB Bestyrelse Sekretariat

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

Hvad er målet? IPCC’s konklusion: Irreversible ”tipping points” ved to graders stigning 50% chance for at undgå ”tipping point” ved 450 ppm 450 ppm kræver, CO2 udledningen topper 2015 og reduceres med 50-80% i 2050 Med 9 mia. i 2050: 2-3 tons/person/år Danskerne i dag: 19 tons/person/år

Hvad er målet? Mængden af drivhusgasser når nye højder Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren sætter ny rekord. Det viser en ny opgørelse fra World Meteorological Organization (WMO), som udtrykker særlig bekymring for potentielt store metanudslip på grund af opvarmning i Arktis. DMI 26. november 2010

De sidste 250 år i et snapshot

I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

COP 17 fastslog, at i 2015 skal der laves en plan for 2020…. Hvad er nyt i 2011? COP 17 fastslog, at i 2015 skal der laves en plan for 2020…. Derfor: Regionalt pres Nationalt pres Virksomhederne Borgerne

Hvad er nyt i 2011? Klimakommisionen + Energistrategi 2050 + ”Vores energi” + EU’s Roadmap 2050 + Stanford 2011: Det kan lade sig gøre!!! Og det koster ikke noget… Hvorfor koster det ikke noget? Forventning til pris på fossile brændsler…

Klimamål EU Mål: 2050: 80-95 % reduktion 2020: 20 % reduktion i non-ETS sektorer i forhold til 2005 2020: 30 % VE 2020: 10 % VE i transportsektoren Nationale mål: 2050: 100 % fossilfri – også transport 2035: Energi produktion (el og varme) 100 % fossilfri 2030: Slut med kul 2030: Slut med oliefyr 2020: 50 % el fra vind 2020: 40 % CO2e reduktion sammenlignet med 1990 (nationalt) – heraf 35 procentpoints i energisektoren.

Vores Energi – hvordan? Tre veje: Energieffektivisering: Energiforbruget 810 PJ > 520 PJ i 2050 Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser Bygningsrenovering helt centralt – startende med statslige bygninger VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) Elektrificering: Meget mere vind > transport, varme, industri Det nordiske elmarked ”Smart Grid”

Energiforliget – hvordan? Tre veje: Energieffektivisering: Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser? 75 % i 2013/14, + 100 % i 2015-20 Bygningsrenovering helt centralt: samlet strategi VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) + 1000 MW havvind (600 MW Kriegers Flak + 400 MW Horns Rev) + 500 MW kystnære møller (proces) + 1800 MW landmøller – 1300 MW = 500 MW netto Herunder evaluering af den grønne ordning, køberetsordning og værditabsordning.

Energiforliget – hvordan? Meget mere biomasse i kraftvarmeværkerne Ændring af varmeforsyningsloven Strategisk energiplanlægning mellem energiselskaber, kommuner og lokale virksomheder Øget støtte til biogas Taskforce til konkrete projekter – evt. aftagepligt Ligestilling af biogas til naturgasnettet og til kraftvarme Kommunale naturgasselskaber får mulighed for at gå kommercielt ind i biogasproduktion Elektrificering: Udbygning af internationale net ”Smart Grid”

Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

Hvad gør vi nu? Mange fugle på taget – i alt 16 analyser/udredninger skal gennemføres Annual Climate Outlook: 34 % skal analyseres grundigt…ligeså de 7½ mio. tons Biomasse: ikke CO2 neutralt… Vind på land ikke nemt… Biogas 50 %: låser vi os til en stor husdyrproduktion? Er ”højoktan” affald overhovedet at finde? Kan det overhovedet lade sig gøre???

Facility Management: Energirenovering Integreret styring Grønne indkøb

Potentiale Energiforbrug per husholdning Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2010

Potentiale Kilde: Klimakommissionens rapport (2010)

Potentiale Udviklingen i varmeforbruget i boliger i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb

Potentiale Klimakommissionens beregninger: 45 % af energien i den samlede bygningsmasse (89 PJ) kan spares ved en omkostning på 1,40 kr./kWh (marginal) 35 % (70 PJ) kan nås ved en omkostning på 60 øre/kWh 15 % (30 PJ) kan nås ved en omkostning på ca. 35 øre/kWh

Potentiale SBi’s renoveringsscenarier Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

Potentiale 65 % 52 % Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

Potentiale Husk byggematerialernes globale klimaeffekter!

Potentiale Produktion og distribution mm. af materialer til bygge/anlægssektoren udleder flere drivhusgasser end driften af alle bygninger i verden Produktionen af beton svarer til udledningen af 1 ton CO2e per verdensborger, eller lige så meget som alle personbiler i verden Valg af materialer kan betyde mindst ligeså meget for klimaet som energimærkningen… ..men begge dele skal selvfølgelig være i orden

Markedsmæssige og politiske barrierer

Barrierer Finansiering Energipriser Lovgivning Viden Data og metode Adfærd Arkitektur

Barrierer Finansiering Manglende offentlig støtte i form af tilskud eller skattefradrag.

Barrierer Energipriser Lave fjernvarmepriser og høj fast afgift mindsker rentabiliteten.

Barrierer Lovgivning Bygningsreglementets krav til eksisterende bygninger. Selvom både lejere og udlejere af private udlejningsejendomme kunne have økonomisk og komfortmæssig gavn af flere energirenoveringer, finder de sjældent sted i dag. Det skyldes primært, at mange udlejere via den almindelige lejefastsættelse ikke opnår et tilstrækkeligt sikkert og tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at foretage de nødvendige investeringer.

Barrierer Lovgivning Stærkt ejer/lejer-paradoks på det private udlejningsmarked Set fra udlejers synspunkt er den afgørende forudsætning holdbarheden og sikkerheden i den aftale, der indgås. Det kræver at et mindretal af lejere kan majoriseres. Lejernes organisationer enig i dette synspunkt MEN Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke ved lejeaftalens indgåelse fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi. Der kan forekomme tilfælde, hvor lejen efter aftalt energirenovering vil komme over denne grænse. For denne gruppe lejere ønsker lejerorganisationerne mulighed for at anke.

Barrierer Manglende viden Særligt mindre udlejere og administratorer har begrænset byggeteknisk viden og kendskab til mulighederne for energiforbedringer. Survey udført af Interresearch A/S for CONCITO 176 besvarelser, heraf 82 investorer 37 ledere fra ejendomsforvaltninger 57 entreprenører 303 var ikke interesserede i emnet 167 mente ikke de var den relevante målgruppe

Barrierer Manglende viden ¾ af de adspurgte har i høj eller nogen grad fokus på energieffektivitet Entreprenører har mindst fokus (68%)

Barrierer

Barrierer Data og metode for beregning af effekt Meget fokus på energiforbrug i bygningen. Mindre fokus på byggematerialers miljø- og klimaeffekter over tid. Komfortforbedringer ift. lys og indeklima mv. indgår sjældent.

Barrierer Adfærd Varmebesparelsen slår måske ikke fuldt igennem, fordi beboeren bruger boligen anderledes efter energirenoveringen. Vanskeligt at forudsige den faktiske varmebesparelse.

Barrierer Arkitektur En ambitiøs udvendig energirenovering vil medføre et nyt arkitektonisk udtryk i gadebilledet.

Løsninger

Løsninger Grøn byfornyelse Aftalt energirenovering Tilskud - fra energiselskaberne Rådgivning - stabil og uafhængig rådgivning af udlejer og lejer

Løsninger Den almene sektor En sondering og beregning af det økonomiske og klimamæssige potentiale i at tænke en gennemgribende energirenovering af den almennyttige sektor sammen med en indsats for ressourceeffektivitet og forebyggelse af bygningsaffald fra samme sektor. Vil kunne optimere både økonomien og den klimamæssige effekt af energirenovering. Den almennyttige sektor kan fungere som ”øjeåbner” overfor andre sektorer på grund af den forholdsmæssigt bedre registrering af data og inputs/outputs af forskellige typer renoveringer i denne sektor.

Løsninger Miljø- og klimadeklaration af byggematerialer Brug af eksisterende EU-standarder på området. Bæredygtighedscertificering på sigt.

Løsninger Energiaftalen Finansloven: Tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014. Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med 75 pct. og med 100 pct. årligt i perioden 2015-2020 - indsatsen målrettes eksisterende bygninger og erhverv. 12 mio. kr. i 2012-2015 til understøttelse af energispareinitiativer. Samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder stramning af kravene til bygningskomponenter. 30 mio. kr. i 2012-2015 til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

Løsninger Energiaftalen Energisparepakke med følgende initiativer: Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Ny model for aftalt grøn byfornyelse. Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens §5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere.

Integreret styring Indlysende vejen frem. Næste skridt er ”smart grid”, hvor opvarmning, køling, server backup mm. kan køres til lavere elpriser om natten

Grønne indkøb i syv EU-lande Collection of statistical information on Green Public Procurement in the EU. PwC, Ecofys m.fl. (2009)

Danmark under gennemsnit Andel grønne indkøb i ti udvalgte produktgrupper (indkøbssum)

Fordelingen af indkøb i Danmark og UK

Omkostninger Omkostninger for de ti produktgrupper

CO2-effekt Reduktion af CO2-udledningen i forhold til standardprodukter

Barrierer Mangel på etablerede miljøkriterier Mangel på informationer om levetidsomkostninger Ringe erkendelse af miljøvenlige produkters fordele Usikkerhed omkring de juridiske muligheder i udbud Mangel på politisk støtte = begrænsede ressourcer Mangel på koordineret udveksling af bedste praksis

Tak for i dag! www.concito.dk