Peter Nedergaard Konstruktivisme – m. s. h. p Peter Nedergaard Konstruktivisme – m.s.h.p. Kuhn Kuhns nye efterskrift til bogen ”The Structure of Scientific Revolutions” fra 1962. En af de mest citerede videnskabsteoretiske bøger Dagsorden Paradigmebegrebets to betydninger De videnskabelige samfund Paradigmets sociologiske betydning Perception og fortolkning Teorivalg og relativisme

Paradigmebegrebets to betydninger Kuhn: Paradigmebegrebet har heri to forskellige betydninger: Den sociologiske betydning: Et paradigme er en samling af ideer, værdier, teknikker osv., som er fælles for medlemmerne af et givet videnskabeligt samfund som fx kemikere, antropologer osv. Den mønstergyldige betydning: En måde at løse videnskabelige problemer på, som træder i stedet for udtrykkelige regler. Denne er den mest nyskabende og ”dybe” betydning af begrebet paradigme.

Videnskabelige samfund Et videnskabeligt samfund = Udøvere af et videnskabeligt specialområde. Har tilegnet sig samme faglitteratur og uddraget nogenlunde den samme lære heraf. Grænserne for standardlitteraturen = grænserne for et videnskabeligt emne: Her foregår kommunikationen nogenlunde let. Faglige bedømmelser er forholdsvis enstemmige. Selv når der er forskellige teoretiske skoler. På tværs af de videnskabelige samfund er det sværere. Videnskabelige samfund eksisterer på forskellige niveauer: Alle naturvidenskabsmænd – fysikere – atomfysikere Alle samfundsvidenskabsmænd – politologer – international politik-forskere- udlandsforskere

Videnskabelige samfunds producerer videnskabelig erkendelse Den videnskabelige udviklings faser: Krise: Ses når en række skoler begynder at konkurrere om at dominere et bestemt videnskabeligt område. Kan fremkaldes af arbejdet i det videnskabelige samfund, men også af nye videnskabelige metoder og instrumenter. Revolution: Indebærer at antallet af videnskabelige skoler reduceres kraftigt. Er udtryk for, at der sker et paradigmeskift. Medfører ofte en form for ændring af et gruppetilhørsforhold. Ikke kun ”store” revolutioner a la Kopernikus, Newton, Darwin og Einstein. Normalvidenskab: Herefter begynder en effektiv videnskabelig praksis. Først på dette tidspunkt er normalvidenskabelig gådeløsning mulig. Nu er et fast videnskabeligt paradigme igen accepteret.

Paradigmet i dets sociologiske betydning = det, der er til fælles for et videnskabeligt samfunds kommunikation og faglige bedømmelser. Et bedre ord end paradigme i dets sociologiske betydning er ”faglig matrix”. Den faglige matrix’ elementer: Symbolske generalisationer: En videnskabs styrke forøges med antallet af symbolske generalisationer. Fx F = ma (kraft = masse gange acceleration – Newtons 2. lov) eller MV = PT (pengemængde gange pengenes cirkulationshastighed = priser gange mængden af varer og tjenesteydelser – økonomiens kvantitetsligning). Revolutioner indebærer bl.a. forkastelsen af tidligere generalisationer, hvis styrke tidligere har bestået i, at de blev betragtet som tautologier.

Paradigmet i dets sociologiske betydning Den faglige matrix’ elementer: 2) Modeller: Alle modeller – både heuristiske og ontologiske – har ens funktioner. Bl.a. udstyrer de gruppen med foretrukne eller tilladelige analogier og metaforer. Hvad vil med andre ord blive accepteret som en forklaring?

Paradigmet i dets sociologiske betydning Den faglige matrix’ elementer: 3) Værdier: Fælles for de fleste (natur)videnskabsmænd. De mest indgroede drejer sig om forudsigelser: kvantitative forudsigelser frem for kvalitative, margenen for tilladelige fejl skal overholdes, teorier bør være enkle, modsigelsesfrie og forenelige med andre teorier. Nogle er personafhængige. Andre knyttes til gruppen.

Paradigmet i dets sociologiske betydning Den faglige matrix’ elementer: 4) Forbilleder: Består bl.a. i de konkrete problemløsninger, som studenter møder fra begyndelsen af deres videnskabelige uddannelse. Eksempler fra fysikken: Problemer fra det skrå plan og de keplerske baner. Samfundsvidenskaben: Problemer som ”hvorfor demokrati?”, ”hvorfor markedsøkonomi?” og ”hvorfor retsstat?”. De tillærte lighedsrelationers rolle. Uudtalt viden.

Grundvilkår for videnskab: Ingen neutral perception Individer opdraget i forskellige samfund opfører sig forskelligt ved visse lejligheder – som om de perciperede forskellige ting. Stimuli, perception og fortolkning er m.a.o. forskellige ting. Der er megen tidligere erfaring indeholdt i forvandlingen af stimuli til sanseoplevelser. Processen er i videnskaben formidlet via en udannelse. Hvad perceptionen overlader til fortolkningen at fuldende afhænger i allerhøjeste grad af karakteren og omfanget af den forudgående erfaring og uddannelse.

Kan teorier sammenlignes? Teorivalg sker ikke fuldstændig logisk. Ingen systematisk afgørelsesprocedure. Men uanset hvad angives de samme grunde: nøjagtighed, enkelhed, frugtbarhed osv. Teorivalget sker i specialistsamfundet snarere end hos dets enkelte medlemmer. Gruppens medlemmer finder i den forbindelse én klasse af argumenter afgørende snarere end en anden. Processen består i overtalelse. Det kan føre til en revolution, hvor der vendes op og ned på kategorierne i det pågældende videnskabelige samfund. Et paradigmeskifte indebærer et kommunikationssammenbrud. Kan heles ved, at tidligere teorier oversættes uden at de hermed frakendes værdi. Samtidig også en slags forsøg på omvendelse.

Relativisme? Nej, for ikke alle teorier lige gode. Nogle teorier kan være bedre end andre med hensyn til: Nøjagtige forudsigelser. Relation til dagligdags emner. Løsning af forskelligartede problemer. Herudover er enkelhed, omfang og forenelighed med andre teorier vigtigt. Dette indebærer, at senere videnskabelige teorier er bedre end tidligere til at løse gåder. Men er de senere teorier også sandere ”afbildninger” af virkeligheden? Nej, teoretisk udvikling er ikke en teoretisk udvikling m.h.p. mere og mere ontologisk korrekte teorier. Fx er Aristoteles ontologisk tættere på Einstein end Newton.

Videnskabens natur ”Er” og ”bør”. Blandes de? – bør de blandes? Skal de holdes adskilt? Kan paradigmebegrebet anvendes på andet end naturvidenskaben? Ja, m.h.t. til ideen om, at traditionsbundne perioder afløses af ikke-kumulitative perioder i videnskabens udvikling. Men ellers? Faktum er, at samfundsvidenskaben har taget paradigmebegrebet til sig.