Peter Nedergaard: Forklaringstyper

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: Forklaringstyper"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Forklaringstyper
0) Siden sidst - opgaven Hvad er en forklaring Årsagsforklaring Formålsforklaring Funktionel forklaring Opsamling

2

3 Forklaringstyper - definition
Gemmer sig ofte i ordet ”hvorfor?” Definition på en forklaring: Begivenhed A forklarer begivenhed B, hvis viden om A gør, at vi kan forstå, hvorfor B fandt sted.

4 Explanandum/ Explanans
Explanandum: Det, som vi forsøger at forklare Explanans: Det, som vi forklarer med

5

6 Eksempel på explanans og explanandum (årsagsforklaringer)
Eksempel: Robert Michel stillede spørgsmålet om, hvorfor revolutionære organisationer (på trods af hensigten om at udvikle en flad struktur) altid udviklede et oligarki eller fåmandsvælde. Hvorfor er De Grønne i Tyskland blevet som alle andre partier til trods for ønsket om at udvikle en flad struktur: Explanans: (1) Universel lov: Alle organisationer udvikler sig til oligarkier. (2) Initialbetingelse: De grønne er en organisation. Explanandum: De Grønne er et oligarki

7 Hvad er explanandum og explanans?

8 Snak med naboen i tre minutter
Kom med konkrete eksempler på eksplanandum og eksplanans i samfundsvidenskaberne

9 Tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne:
Årsagsforklaring = Årsag = virkning: Helle Thorning-Schmidt tabte valget på grund af for mange løftebrud. Formålsforklaring = Henvisning til en handlings intenderede virkning: Hans Petersen stemte på Dansk Folkeparti, fordi han gerne så udkantsdanmark styrket. Funktionel forklaring = Forklare begivenhed ved dens positive virkninger: Religion spiller en stor rolle i politikken i USA, fordi det ses som et bidrag til samfundets stabilitet.

10 Årsagsforklaringer Årsag = virkning
Singulær: Tamilsagen forårsagede Poul Schlüters afgang som statsminister Generel: Hyperinflation forårsager politisk ustabilitet

11 Årsagsforklaringer Årsagsforklaringer er indeholdt i den nomologisk-deduktive forklaringsmodel (Carl Hempel) – samfundsvidenskaberne lever ikke altid op hertil. Krav: en udløsende årsag en række initialbetingelser – i princippet uendeligt mange – NB! Ockham en eller flere lovmæssigheder

12 Årsagsforklaringer Spørgsmål ved årsagsforklaringer:
Påvirker formuleringen af en lovmæssighed menneskers adfærd, når den formuleres? Hvilke initialbetingelser skal medregnes? Er statistisk samvarians udtryk for en lovmæssighed?

13 Snak med naboen i tre minutter
Kom med eksempler på, at en lovmæssighed/et fænomen ændrer menneskers adfærd, når den formuleres.

14 Formålsforklaringer Formålsforklaringer = når man henviser til formål, som danner baggrund for personens intentioner. (Kan stater og organisationer indgå i formålsforklaringer?) (Ja, hvis der findes en formel beslutningsprocedure.) EKSEMPEL: ”EU støttede de små østater på konferencen, fordi man håbede, at de så til gengæld vil bakke op om EU’s ønske om en bindende klimaaftale.”

15 Formålsforklaringer Formålsforklaringers skelet:
En aktør udfører H, fordi vedkommende ønsker F og tror, at det kan ske via H. I modsætning til årsagsforklaringer giver det en forståelse for, hvorfor aktøren anser handlingen for at være ønskværdig.

16 Formålsforklaringer Formålsforklaringens egenskaber:
Ingen logisk udledning – explanans medfører ikke logisk explanandum. Skaber en intentionel forklaringskontekst. Begrunder aktørens handling. Explanans involverer mentale tilstande.

17 Snak med naboen i tre minutter
Kom med eksempler formålsforklaringer i samfundsvidenskaberne

18 Funktionelle forklaringer
Funktionelle forklaringer = biologiske forklaringer a la giraffen har en lang hals, så den kan spise de øverste grene på træerne. Durkheim: Kriminalitet eksisterer p.g.a. den positive virkning, den har på den kollektive lov-og-orden bevidsthed

19 Durkheim – som funktionel forklaring
X: Fænomen = kriminalitet Y: X’s funktion = skaber bevidsthed om lov og orden Z: Samfundet som helhed = ikke-kriminelle såvel som kriminelle

20 Funktionelle forklaringer
Jon Elsters krav til funktionelle forklaringer: Y er en virkning af X Y er gunstig for Z Y er utilsigtet af de aktører, som producerer X Y er uerkendt af aktørerne i Z Y opretholder X gennem kausal feedback-mekanisme via Z

21 Funktionelle forklaringer
Ad 1): Det særegne ved funktionelle forklaringer: Noget forklares ved dets virkninger. Ad 2): Have positiv virkning, men hvorfor kan funktionelle forklaringer ikke henvise til dysfunktioner? Måske drejer det sig blot om, at generelt knytter kausale feedback-mekanismer sig til positive virkninger. Men hvad hvis noget har positive virkninger for en gruppe, men negative for en anden.

22 Funktionelle forklaringer
Ad 3): Målet er at holde funktionelle forklaringer adskilte fra formålsforklaringer. Ad 4): Y er uerkendt af Z. Det kan diskuteres, om det gør nogen forskel, at kriminelle læser Emile Durkheim eller virksomhedsledere Adam Smith.

23 Funktionelle forklaringer
Ad 5): Kausal feedback-mekanisme: Der er ikke i samfundsvidenskaben som i biologien en ”survival of the fittest”-kausalmekanisme. Det nærmeste man kommer det, er med konkurrencen på markedet. X: Fænomen = konkurrencepresset på markedet. Y: X’s funktion = de mest effektive virksomheder overlever via den ”usynlige hånd” Z: Gruppe = virksomheder i konkurrence

24

25 Opsamling - Identificere styrker og svagheder i forklaringerne i samfundsvidenskabelige analyser. - Så er man godt i gang med analysen af en samfundsvidenskabelig tekst. - Flere forklaringstyper kan supplere hinanden. Flere typer kan godt være sande på én gang.