Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning Dansk selskab for medicinsk prioritering Årsmøde, 7. april 2006 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsloven - formål Høj kvalitet Sammenhæng mellem ydelserne/patientforløb på tværs af sektorer Let adgang til information Gennemsigtighed

Specialeplanlægning - formål Understøtte Kvalitet – vejer tungere end nærhed Effektiv resurseudnyttelse Geografisk fordeling (nærhed) Forskning og udvikling Uddannelse Kriterier for vurdering Sjældenhed Kompleksitet Resurceforbrug

Specialeplanlægning - Begreber

Sundhedsloven – Regionsrådet § 206-209 Udarbejder sundhedsplan for regionens virksomhed på sundhedsområdet – skal indhente SST’ rådgivning forud Plan og ændringer skal indsendes til SST Indgår aftaler om benyttelse af L/L-funktioner på regionale og private sygehuse Afgiver årlig statusrapport til SST om opfyldelsen af krav til afdelinger med L/L-funktion

Sundhedsloven – Sundhedsstyrelsen § 207-208 Nedsætter Rådgivende udvalg for specialeplanlægning Fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder placeringen, efter høring i udvalget Godkender L/L-funktioner på regionale og private sygehuse. Kan inddrage en godkendelse, efter høring i udvalget

Sundhedsloven – Rådgivende udvalg Formand: Medicinaldirektøren IndenrigsSundhedsministeriet - 1 Sundhedsstyrelsen – 1 Regionerne – 1 fra hver Lægevidenskabelige selskaber – 4 i alt Sygeplejefaglige selskaber - 1

Specialeplanlægning - arbejdsgrundlag SST fastlægger efter drøftelse i Det Rådgivende Udvalg for højtspecialiserede funktioner betingelser for tildeling af funktionerne opgavernes placering SST kan inddrage godkendelse SST udmelder efter drøftelse i Det Rådgivende Udvalg vedr. hoved- og regionsfunktioner Generelle normer og standarder Regionerne tilrettelægger tilbud inden for rammerne af generelle normer og standarder

Specialeplanlægning – foreløbig arbejdsplan Rådgivende udvalg 1. møde april 2006 Arbejdsgrundlag besluttes Gennemgang af alle specialer over 2-3 år med inddragelse af relevante videnskabelige selskaber og regioner Løbende udmelding af ændringer i Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2001, som gælder indtil andet udmeldes

Specialeplanlægning – indhold/krav og opfølgning Det overordnede mål kvalitet sikres gennem fokus på: Kapacitet/aktivitet Sammenhæng mellem specialer/funktioner Ekspertise Internationalt samarbejde Forskning og udvikling Uddannelse Forsyningsforpligtelse Dokumentation og kvalitetsopfølgning MTV Satellitsamarbejde Resurceanvendelse Opfølgning - årlig statusrapport

Udvikling hen imod samling Ekspertise Økonomi Samling enkeltfunktioner Fortsat specialisering Sammenhæng ml. funktioner Volumen og kvalitet Kvalitetsopfølgning: Krav om volumen for at kunne måle Samling på tværs af specialer Samling Nødvendigt, ikke tilstrækkeligt

praksiskonsulentordning Region sundhedsaftaler praksiskonsulentordning Figuren skal vise, at sundhedsaftalerne dækker på tværs af myndighedsniveauer – ikke fx samspillet mellem sygehus og praksis (her kan praksiskonsulentordningen være et redskab). Praksissektor Kommune

Sundhedsloven § 203- 210 (1) Regionsrådet og kommunalbestyrelserne Samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet Nedsætter sundhedskoordinationsudvalg Indgår sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne - skal godkendes af SST Udarbejder sundhedsberedskabsplan – skal indhente rådgivning fra SST og LMS forud

Sundhedsloven § 203-210 (2) Regionsrådet Udarbejder sundhedsplan for regionens virksomhed på sundhedsområdet – skal indhente SST’ rådgivning forud Plan og ændringer skal indsendes til SST

Sundhedskoordinationsudvalg - Sammensætning 3 medlemmer udpeget af regionsrådet 5 medlemmer udpeget af kommunekontaktrådet i regionen 2 medlemmer udpeget af praksisudvalget for almen praksis i regionen Sammensætningen er den, der angives i bekendtgørelse, som pt er i høring. Formanden vælges blandt regionsrådets repræsentanter

Sundhedsaftaler – 6 obligatoriske indsatsområder Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser For hvert indsatsområde er der i bekendtgørelsen et bilag indeholdende 3-7 krav. Disse krav er omdrejningspunktet for Sundhedsstyrelsens vejledning.

Perspektiver - Muligheder i sundhedsaftalerne Et mere sammenhængende sundhedsvæsen Et mere proaktivt sundhedsvæsen En mere systematisk og sammenhængende forebyggelsesindsats Klarere ansvar for forebyggelsen Øget fokus på kroniske sygdomme

Sammenhængende forløb Et krav til al planlægning for specialer, regioner og kommuner er sammenhængende forløb på tværs af sektorerne. Beskrevet bl.a. i Sundhedsstyrelsens rapport om Kronisk sygdom, 2005 Patienten og kronisk sygdom Sundhedsvæsenet og kronisk sygdom

Kronisk sygdom – SST rapport Kronisk sygdom – patient, sundhedsvæsen, samfund (The Chronic Care Model) Sundhedsvæsenets organisering Indholdet af de sundhedsfaglige ydelser Beslutningsstøtte gennem vejledning/retningslinier/forløbsprogrammer Understøttelse gennem informationsteknologi Styrket og understøttet egenomsorg Samfundsindsats og rammer herfor

Perspektiver - Model

Perspektiver – Kronisk sygdom og stratificering Case manager Tovholder Sygehus og Primærsektor. Primærsektor: Diagnostik og opfølgning. Niveau 1 70 – 80% af alle patienter Niveau 2 Moderat kompleksitet Niveau 3 kompleks/ intensiv behandling Kronikere er en væsentlig målgruppe for den patientrettede forebyggelse, som skal beskrives i sundhedsaftalerne.

Generel ramme til sikring af kvaliteten Planlægning – aftaler - opgavefordeling (Kliniske) vejledninger/retningslinier Opfølgning Mål, indikatorer Kvalitetsvurdering Tilpasning – nye aftaler, retningslinier mv. Rapportering – lokalt, regionalt, nationalt Generelt fokus på retningslinier – specielt SFI