A AA ATTRAKTIVE AKADEMIKER- ARBEJDSPLADSER I DET OFFENTLIGE

Gymnasieskolerne har aldrig været mere populære I hovedstadsregionen har unge søgt ind på en gymnasial uddannelse eller HF i Det er det største antal nogensinde. Den afgørende forudsætning for at udbygge succesen og nå de ambitiøse mål, er de lærere, der skal kvalificere de unge til værdsatte medarbejdere eller til videre studier. Hvordan oplever lærerne deres arbejdsplads og gerning? Hvilke kvaliteter vægter de højest ved job og arbejdsplads?

Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Mandag Morgen i samarbejde med AC, KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen. Undersøgelsen er den hidtil største af sin art og baserer sig på en survey blandt over 3000 akademikere og flere end 75 kvalitative interviews.

Generalisten: Forandringsfornøjet igangsætter Det begejstrer At få tingene til at flytte sig At arbejde i en politisk kontekst At lave reglerne  Det belaster Pas på Duracell-effekten Pas på meget lange sagsgange 6 JOBPROFILER I UNDERSØGELSEN LEDEREN GENERALISTEN SPECIALISTEN FORSKEREN UNDERVISEREN BEHANDLEREN

”Jeg kan rigtig godt lide mit fag, men også at have en masse begejstrede elever, som også kan lide faget” Underviser, mand, 46 år.

Underviseren: Formidler og danner + Det begejstrer: At formidle sit fag At påvirke og danne de unge At fastholde sin faglighed - Det belaster: Manglende anerkendelse For mange kulturbærende opgaver på con amore tid At være ene om sit fag

Undervisernes jobtilfredshed Det store flertal trives i jobbet. 73 pct. betragter deres job som et ønskejob. 70 pct. af underviserne er stolte af deres job og arbejdsplads. 84 pct. oplever, at de har et velfungerende samarbejde med deres nærmeste kolleger. 79 pct. at de bliver udfordret og lærer nyt i deres job. 78 pct. at de har gode forudsætninger for at løse deres opgaver med høj kvalitet. 76 pct. at deres indsats gør en forskel i samfundet.

Underviserne oplever bedst adgang til faglig sparring med kompetente kolleger

”Jeg er sådan en, der udvikler mig fagligt, når jeg er sammen med nogen, der kan inspirere mig. Derfor er det helt afgørende for mig at have nogen, som jeg kan reflektere over mit fag sammen med.” Underviser, kvinde, 41 år.

Udfordret af sin egen succes

Midt i et generationsskifte Halvdelen af gymnasieskolernes lærere har mere end 25 års anciennitet, mens en fjerdedel har mindre en 3 års anciennitet. I løbet af de kommende fem år forventer knap hver fjerde lærer at gå på efterløn eller pension. Gymnasieskolerne skal derfor tiltrække et stort antal nye lærere i en nær fremtid, hvor akademikere bliver en ombejlet mangelvare. Samtidig stiller både nutid og fremtid store krav om en veltunet videndeling og erfaringsoverførsel mellem to generationer af lærere.

Fra panik-planlægning til repertoire ”I starten var det panik-planlægning fra dag til dag, men nu begynder det at være sådan, at jeg har noget repertoire, så der bliver tid til at tænke mere langsigtet og lave planer for hele året. Det er totalt optur nu, hvor jeg har noget erfaring at trække på. Det hele bliver meget mere gennemtænkt og begynder at ligne noget, som jeg synes er rigtig godt” Underviser, kvinde, 31 år

”Man blev budt godt velkommen som nyansat, og der er en mentorordning, hvor man får tildelt en kollega, som man får nogle timer sammen med. Den kollega kan så svare på spørgsmål og hjælpe en med alt, der er nyt, når man kommer ind udefra. I første semester underviste jeg kun i engelsk og blev tildelt en engelskkollega som min mentor. Det var udmærket.” Underviser, mand, 30 år. Første skoledag: Den gode modtagelse

”Jeg kom om mandagen og skulle overtage klasser klokken Hvis jeg skal være helt ærlig, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle ind og undervise i. Jeg havde skrevet en mail, men ikke fået svar. Det var eddermame ustruktureret og ondt-i-maven-agtigt.” Underviser, kvinde, 32 år. Første skoledag: Den mangelfulde modtagelse

Er der styr på introduktionen af nye undervisere? Nye undervisere står over for en stejl læringskurve, når de som nyansatte skal i gang med den vanskelige kunst at få faget, formidlingen, de didaktiske redskaber og planlægningen til at gå op i en højere enhed. Hvad kan undervisningsinstitutionerne gøre for at gøre vejen til den gode undervisning kortere for de nye undervisere? Hvad er det gode introduktionsforløb? Hvordan kan de yngste underviseres ældre og erfarne kolleger i højere grad involveres i indsatsen?

Kan de erfarne blive bedre til at hjælpe de nye? Mens de ældre og erfarne undervisere i stort omfang angiver at have forudsætningerne for at løfte deres opgaver med den ønskede kvalitet, gør det sig i langt mindre grad gældende for deres yngste kolleger. I hvilket omfang skal de erfarne undervisere blive bedre til at hjælpe og aflaste deres pressede, yngre kolleger? Kan lokale mentorordninger og faglige fora bruges til at facilitere en øget solidaritet mellem ældre og yngre kolleger?

Kan man blive bedre til at finde ledertalenter blandt underviserne? En stor del af lederne på landets gymnasieskoler er på vej på pension, men næste generations ledere står ikke nødvendigvis og tripper for at komme til. Således har kun 6 pct. af underviserne ønsker om at gå ledelsesvejen. Hvad gør skolerne i dag for at identificere, understøtte og udvikle ledertalenter i egne rækker? Hvad er praksis og erfaringer i forhold til at avancere fra eksempelvis inspektorfunktionen til en mere overordnet lederrolle? Er der interesse og behov for at styrke en intern ledelsesuddannelsesindsats på skolerne?

Generalisten: Forandringsfornøjet igangsætter Det begejstrer At få tingene til at flytte sig At arbejde i en politisk kontekst At lave reglerne  Det belaster Pas på Duracell-effekten Pas på meget lange sagsgange OPFORDRING: BRUG UNDERSØGELSEN AKTIVT OG LOKALT…

A AA ATTRAKTIVE AKADEMIKER- ARBEJDSPLADSER I DET OFFENTLIGE