Empowerment og sundhed Lektor. Ph.d. Folkesundhedsvidenskab Syddansk Universitet Pernille Tanggaard Andersen

Paradigmeskift Behandlingsparadigme: Behandleren er eksperten. Individet skal behandles af eksperter Individet er klient Kun lidt hensyn til det miljø, individet færdes i Top-down approach Resultatorienteret empowermentparadigme: Behandleren skal motivere Individet er borger Individet er selv ’ekspert’ Individet skal have hjælp til selvhjælp Individet betragtes som frit og aktivt. Bottom-up approach procesorienteret Bredere definition af Sundhedsfremme til et skift fra udelukkende at fokusere på individerne til også at fokusere på rammer – lokalsamfund mv.

Empowerment på dansk Empowerment: ”give magt eller authority til handling” Empowerment: mægtiggørelse og myndiggørelse. Def mægtiggørelse: politisk kompetence og kapacitet Def myndiggørelse: demokratisk kompetence og identitet, herunder forståelse og fornemmelse for fællesskab.

Relation mellem empowerment og sundhedsfremme ”Empowerment means aiming at enhancing the possibilities for people to control their own lives” (Rappaport, 1981) ”Health Promotion is the process of enabling people to increase control over, and to improve their health” (Ottawa charter 1986)

Magtforståelse i sundhedsfremme Sundhedsfremme = skabe trivsel, livskvalitet og undgå sygdom Sundhedsfremme og empowerment det samme fokus! Empowerment bygger på princippet om deltagelse og ejerskab. Empowerment betyder at bemyndige til, at give kontrol over.

Empowerment og ideologi I Indenfor den liberalistiske tilgang, omhandler empowerment, at individet opnår en større grad af selvstyring og evne til at kunne forfølge egne mål. I denne variant stilles der ikke spørgsmålstegn ved samfundets ulighedsskabende strukturer, men tankegangen er, at empowerment opnås ved belønning og motivering af samfundets talenter

Empowerment og ideologi II Den mere socialistiske tilgang, omhandler empowerment et fokus på dialektikken mellem levevilkår og rettigheder, og på forandring af ulighedsskabende strukturer. Her vægtes også evnen til selvstyring og myndiggørelse, men udgangspunktet er primært på at ændre på mulighedsstrukturerne gennem regulering af markedskræfterne og velfærdsordninger.

Resultater fra Korskærparken Undersøgt opstarten af medborgerhuset Interview: Individuelt og i fokusgruppeinterview, projektledere, medarbejdere, frivillige God motivation og engagement i begyndelse, mange frivillige Uenighed om hvilken rolle de frivillige skal spiller => demotivering og afmagt… De professionelle: her flere forskellige opfattelser af empowerment – ikke enighed om hvordan burgerne skal inddrages!

Initiativer iværksat Opbygning af organisation Fordeling af ansvar og resurser Fortsat noget der skal arbejdets med løbende… Empowermentprocesser skrøbelige – bør forankes i organisation og procedure – ikke alene være personafhængige!!

Borgerinddragelse = empowement på dansk Negativ version: Borgerinddragelse = ejerskab – kan diskuteres om det er at fralægge sig ansvar over velfærdsservice mv. Positiv version: Indflydelse og involvering = øget demokratisering En positiv udvikling kræver at slippe kontrollen, lade borgerne være en vigtigt part i beslutning, udførelse og konsolidering af aktiviteter! Risiko = > løber løbsk, manglende styring og koordinering af projekter!

Anbefalinger Evidens: Projekter tilrettelagt som en kombination af bottom- op og top- down. Borgerinddragelse + empowerment => vælge strategi – gøre det helhjertet! Vigtigt at professionelle anvende samme strategi – så man undgår forvirring, og gode processer Jo mere borgere føler, at man tager udgangspunkt i deres hverdag og deres problemer, nu større succes med aktiviteter og sundhedsfremmende foranstaltninger i lokalområdet!

Spørgsmål & diskussion