Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts Hanne Nicolaysen Trap.
Når felter forandres 5 Fysik – kemi i 9..
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Alternative Feltmetoder MIP-sonderinger og kerneboringer
Arsen i grundvandet og betydningen af reaktivt organisk materiale
Fjernvarmerør til lavenergibygg
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Temperatur optimering
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
Poul Kirkegaard Byggeri & Teknik Mobil
vlp1 Velkommen til Generalforsamling Foerlev vandværk Tirsdag kl Kulturhuset.
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
1 Belastningsprøve Fredag 16. september Agenda Kl. 08:00Velkomst v. Allan Harding Status på Imerco projekt, v. Allan Harding Oplæg til belastningsprøve,
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Effektive kraftværker
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
Energi Øresund | 21. november | 2012 | Anders Brix Thomsen | Københavns Kommune Lagring i Øresundsregionen Energi Øresund| 21. november | 2012 | Anders.
NYBORG KOMMUNE POTENTIALEVEVURDERING - DIGITALISERING, KANALSTRATEGI MV.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Lektion 4 Gasturbiner Modellering
# DUA SEMINAR 2010 BRUGERINVOLVERING - hvordan? Ole Nielsen, COWI 5. oktober okt 2010 DUA SEMINAR 2010.
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
”CO2”-fri rådhus i Skive
Virksomhedens ide og mål
Regulativer og erfaringer med kontrol
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Opfølgende analyser af Hærvejsmotorvej
Indretning af serverrum Det grønne serverrum Inservio a/s Rådgivende ingeniører med serverrummet som speciale.
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Zoneringsprojekt – lerjorder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Global Compact og CSR – fra principper til praksis 3. juni 2008 Muligheder for støtte gennem VÆKSTmidt programmet.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Klimaskærm Introduktion.
Status for sæsonen. SIDE 2 Pris for hosting Gennemsnit: 3,17 (2008: 2,63)
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Erfaringer med biologisk nedbrydning af kulbrinter i jord og grundvand
Globaliseringsredegørelse 18.mar. 11 Kapitel 2 - Viden og kompetencer Globaliseringsredegørelsen 2011.
ATV Vintermøde Idekatalog - Indeklimaforanstaltninger AVT Vintermøde 2009 Idekatalog til udvælgelse af afværgeforanstaltninger til sikring.
Komparative oplandsberegninger
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Campus Service SUND Infomøde 4. marts 2011 om vand i Bygning 27, 29, 31 og 33 på Panum Program: Velkomst v/
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
NVF 8. juni 2005 Dias 1 DOGS-systemet Nyt adaptivt system DOGS af Steen Lauritzen.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Vandindvinding til køle/varme projekter mv. Sikring mod forureningsspredning 2. Oktober 2014 – Kim Sørensen.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
Samletanke.. Samletanke DS 432 Afløbsinstallationer med samletank   Samletanke må kun tilsluttes afløb, der ikke kan bortledes tilfredsstillende på.
- en regional nicheopgave med relativ stor bevågenhed JORDFORURENING.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Hjælpestoffer ved anlægsarbejder
Geo er geoteknisk rådgiver
Fjernvarmeafkøling i Stævnen
VVM – Klimatilpasning af Stenløse By
Præsentationens transcript:

Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen 4 mar 2011 COWI PowerPoint design manual Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen ATV-vintermøde d. 8 marts 2011 Troels Lund, COWI 8 mar 2011 Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen

Indledning Geologiske og hydrogeologiske forhold Idé, koncept og design Anlægget Princip Krav fra myndighederne Erfaringer Hydrogeologisk fokus Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Geologiske forhold Kvartære aflejringer 12-15 m sand og moræneler Kalkoverflade ca. kote -10 m Rådhusdalen – opfyldt med groft grus, bund i kote -35 m Transmissivitet i kalk ca. 3*10-3 m2/s Transmissivitet i Rådhusdalen ca. 10 til 20*10-3 m2/s Udfordring ved etablering af kældre – meget vand Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Hydrogeologi Grundvandspotentiale Mellem kote 0 og -1,5 m Fladt – meget begrænset strømning Lille dybde til grundvandsspejlet Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Idé og koncept, miljø Stort kølebehov i DR-byen (it, drivhus, studier m.m.) Høj transmissivitet - nemt at oppumpe og reinfiltrere (dog lille afstand til grundvandsspejl) Lille strømning af vand - opbevaret kulde/varme kan genbruges den følgende sæson Område med begrænsede drikkevandsinteresser (begrænset påvirkning af saltvandsgrænsen - boringsindretning) Ved termisk og hydraulisk balancering kan påvirkning af følsomme områder undgås (følsomme bygninger mod nord, Grønjordssøen mod sydvest Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Idé og koncept, hydraulisk og termisk balance Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Undersøgelser og vurderinger af design og boringsplaceringer Grundvandsmodellering, partikel- og varmetransportmodel Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Idé og koncept, samlet løsning Hydraulisk og termisk balancering Kapacitet 150 m3/t, 400-500 m indbyrdes afstand mellem boringsgrupperne Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Kølesystem, nøgletal Køleeffekbehov, spids 4.2 MW Årligt kølebehov 12,000 MWh Grundvandskøling 39 % Tør/fri-køling 28 % Kompressor køling 33 % Energi fra grundvand (Oppumpning af 500.000 m³/år jf. tilladelse) ≈ 5800 MWh køling pr. år (∆T = 10°C) når der efter nogle år er opbygget ekstra kølekapacitet ≈ 4080 MWh køling pr. år (∆T = 7°C) i starten Kapacitet for grundvandskøling: Kølekapacitet op til 1 MW, men i spidslast med opbygget kølereservoir kan det komme endnu højere op Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Anlægget, boringer Kildeplads nord (varm) Kildeplads syd (kold) Tavlebygværk Pumpe-/infiltrationsboringer 8 (6) stk. Kildeplads syd (kold) Pumpe-/infiltrationsboringer, 4 stk. Ledninger m.m. Moniteringsboringer Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Boringer i området Pumpe- /infiltrationsboringer Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Boringsindretning Pumpe-/infiltrationsboringer, indretning Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Boringsindretning Pumpe-/infiltrationsboringer, indretning Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Moniteringsboringer Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Tilladelser og krav fra Center for Miljø Tilladelse til at: Udføre de nødvendige boringer Oppumpe og reinfiltrere 1.000.000 m3/år til grundvandskøling, svarende til 500.000 m3/år/kildeplads Oppumpe og reinfiltrere med maksimalt 150 m3/t (øget til 200 m3/t i midlertidig tilladelse) Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Tilladelser og krav fra Center for Miljø Vilkår Første tilladelse: 38 stk. Supplerende vilkår: 2 stk. Forlængelse af tilladelse: Mindre ændringer af 5 vilkår Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Tilladelser og krav fra Center for Miljø Udvalgte vilkår: Lukket system, max 20/(25) grader Løbende monitering af tryk (vandstand), temperatur og ledningsevne (2 boringer) i pumpe-infiltrationsboringer Monitering af vandstand i omgivende moniteringsboringer Udtagning af vandprøver Overvågning af tryk i glycolkreds og sikring af denne Kontrolbog med oplysninger om anlægget, oppumpede vandmængder, ændringer, dokumentation for ændringer, unormal drift, påbud. Opbevares i mindst 10 år Kalibrering af varmetransportmodel. Rapportering af moniteringsdata én gang årligt, kommenteret ifht. om forudsætningerne holder Månedlig rapportering (nedsat til hver 3. måned) I praksis fleksibelt samarbejde Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Monitering Overvågning real time med BMS-system af køleanlæg og pumpe-/ inifltrationsboringer Overvågning med eksterne dataloggere i øvrige boringer (trådløse loggere under overvejelse) Vandprøver Indlæses, opbevares i database, som kan generere rapporterne automatisk Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011

Erfaringer Kan drives og moniteres hensigtsmæssigt Godt kapacitet - 150-200 m3/t ikke noget problem Kølekapacitet >1 MW Risiko for temperaturgennembrud mindre end opr. vurderet Beskedne og helt acceptable påvirkninger af området Mulighed for anvendelse af anlægget til opvarmning om vinteren. Attraktivt alternativ til traditionel køling ved rigtige hydrogeologiske forhold og kølebehov Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR- byen 8 mar 2011