Fagområdet Akutmedicin Region Midt 2009 Dansk Medicinsk Selskab J. Michael Hasenkam Formand.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
God uddannelsesvejledning - Udvikling
Advertisements

Erfaring med udvikling af 150 nationale, kliniske retningslinjer i Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG-Guidelines) Ulla Breth Knudsen Tidl.
”Nu skal I få kreative ideer – som I kan og vil gøre noget ved”
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Akutkursus for bioanalytikere
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Målrettet læring Introkursus i almen medicin
Palliativ DMCG Formål og opgaver. DMCG. Organisering af et fagligt område.
Date :31 1.
Regionale kronikerprojekter. Regionale Kronikerprojekter Kort præsentation af tværgående projekter, der involverer deltagere fra kommuner og sygehuse.
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
Hjertestop hos akut sygt barn i ambulatorium Forsinket behandling.
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Akutafdelingen HEV Status
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
Uddannelse i Akutmedicin Region Midtjylland Projektleder Jeannie Rumph.
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Temadage Akutafdelingen DNV-Gødstrup Akutkonceptet som bærende ide Oktober + 1. november 2011.
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen.
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
PKL seminar 2011 nye skabeloner for målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer.
Pakkeforløb i psykiatrien
Kort præsentation Jesper Holmelund Jørgen Peter Ærthøj
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Den lægelige videreuddannelse Hospitalsenheden Vest.
Uddannelse af Akutsygeplejersker i Region Hovedstaden
Status for akutuddannelsestiltag til FAM-personale i Region Nordjylland v/ projektleder Dan Fanøe Nilsson, PKA 6. november 2009, Konferencecenteret Koldkærgård,
Arbejdsgruppe i SST vdr mål og opbygning af speciallægeuddannelsen Ulla Bartels 1.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Hospitalsenheden Vest Akutmodtagelse Hospitalsenheden Vest Ved Cheflæge Per Østergaard Jensen Hospitalsenheden Vest.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Jens Bejer Damgaard, kontorchef, kommunesamarbejde og sundhedsaftaler
Simulations- og færdighedstræning i pædiatri. Region Øst
Målbeskrivelser Udpluk. Målbeskrivelse Klinisk basisuddannelse 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation.
Samspillet mellem akutafdelingerne og den kliniske basisuddannelse UAO Hanne Arildsen, PKL for FAM i Region Midt Møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Ole Mølgaard Overlæge Anæstesiologisk Afdeling Århus Sygehus Kursusleder, akutkurser, Region Midt UDDANNELSE På de nye fælles akutmodtagelse.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Ebba NexøLVS årsmøde 2013 Ebba Nexø LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor, Aarhus Universitetshospital Specialeplanen er.
Fælles testredskaber Nationalt og i Region Midt Arbejdsgruppe for fælles redskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med erhvervet hjerneskade.
Fælles akutmodtagelser og kvalitet i behandlingen af ældre medicinske patienter. Hanne Jørsboe Ledende overlæge Akutafdelingen Nykøbing Falster + Bestyrelsesmedlem.
Status projekt ”Bristede Drømme-Nyt håb” styregruppemøde
2 år efter Akutplanen Fælles Akutmodtagelser i Region Syddanmark Konference, Middelfart, 16. september 2008 Lone de Neergaard Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen.
Fælles akutmodtagelser Akutmodtagelsernes læger og uddannelsen til akut læge Ledende overlæge Inger Søndergaard Akutmodtagelsen Herlev Hospital.
På vej mod et nyt OUH…! Center for Accelererede Patientforløb CAP Odense Universitetshospital SAS Radisson, H.C. Andersen 26. marts 2009.
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Initiativer under Uddannelsesplan II Initiativer under EUD – Brancheskolerne 2014.
Akutberedskabet – Sundhedsstyrelsens rapport Faglig høring, Region Syddanmark Vejle, 1. februar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen.
Hvordan opleves specialeplanlægningen på akutsygehusene? Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d. Baseret på en interviewundersøgelse blandt 13 lægelige.
Uddannelsesprogrammer - hvorfor og hvordan?
Ansvar i Videreuddannelsen
MSK certificering Uddannelsesudvalg under Foreningen for Muskuloskeletal Radiologi (snart selskab?) Medlemmer: Christa Bluhme (formand) (ovl. SVS, Esbjerg)
Fælles akutmodtagelser og sammenhængende patientforløb for den ældre sårbare medicinske patient – er der en modsætning ? Jørn Munkhof Møller.
Den nye målbeskrivelse – et overblik
MTV af Demens: Organisation
Uddannelsesgivende afdelinger
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Uddannelsestiltag i Region Syddanmark
Allergi I almen praksis
Den nye målbeskrivelse – et overblik
Præsentationens transcript:

Fagområdet Akutmedicin Region Midt 2009 Dansk Medicinsk Selskab J. Michael Hasenkam Formand

Historie Ny sundhedslov SST rapport “Styrket Akutberedskab” DNRLV beder DMS om fagområde DMS fagområde beskrivelse 2008 Implementering i regioner

Hvad er et fagområde Særligt interesse og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speciale eller udgør en mindre del heraf. Ikke autoriseret af centrale Sundhedsmyndigheder. DMS har af SST fået kompetence til at varetage Fagområder “Mønster-beskyttet”

Hvorfor et fagområde og ikke et nyt speciale? Sundhedsstyrelsen ønsker for tiden ikke flere specialer Ingen opbakning i speciale-selskaber Situationen i Danmark er forskellig fra f.eks. USA. I DK er der en velfungerende primær sektor Der er ønsker om et uhindret patient flow på tværs af specialerne og afdelingerne, hvilket indbyder til et multidisciplinært samarbejde.

Hvordan ser verden ud Patienter Vagtlæge Akutmodtagelse Specialister AKUTLÆGEN Observation Hjem

DMS Projekt Akutmedicin Styregruppe Retningslinier –Fagområde ikke nyt speciale –Følge DMS retningslinier for beskrivelse af fagområde –Nedsættelse af arbejdsgruppe repræsenterende selskaberne Styregruppe opgaver –Afgrænse området –Udpege arbejdsgruppe –Kommissorium for arbejdsgruppe –Følge og styre processen –Indstille beskrivelse til DMS Arbejdsgruppe ) Kommissorium –Beskrive kompetencerne for basal håndtering af alle former for akutte patienter Centrale opgaver –Udfærdige overordnet fagområde beskrivelse –Beskrive akut lægens opgaver –Beskrive kompetencer –Beskrive uddannelsesforløb for forskellige basisspecialer

Uddannelsesprogram Forudsætning for uddannelsen Fuldendt speciallægeuddannelse Varighed: –2 år Dog med variation i forhold til forhåndskundskaber Uddannelsen er baseret på: –Praktisk fokuseret arbejde –Teoretisk viden –Kursus-og trænings-forløb –Vedligeholdelses-og evalueringstiltag NATIONALT KOORDINERET

Individuel Uddannelsesplan Udfærdiges med en mentor. –Med udgangspunkt i: lægens baggrund: –Speciale –Tidligere arbejdsområder –Ansættelser –Erhvervede kurser –Andet de lokale forhold omkring det akutte modtageafsnit –Hvilke patienttyper der modtages o.l. Formålet –At kunne opnå målbeskrivelsens kompetencer Tidspunkt for udformning: –I forbindelse med ansættelsen i akutmodtagelsen

Teoretisk viden Forventning: Internationalt niveau i akutmedicin Den teoretiske uddannelsesplan skal følge det praktiske uddannelsesforløb Uddannelsen vil være en kombination af: –Selvstudier –Undervisning –E-learning –Evt. relevante kurser fra de specialebærende selskaber Der foreslås etablering af tværfaglige kurser i akutmedicin på national eller regional basis (internationalt)

Praktisk del Akutlægen skal arbejde og uddannes i det akutte modtageafsnit –Skal arbejde i 2 akutmodtagelser: Af min. ½ års varighed hvert sted Og min ½ år på højt specialiseret hospital Samlet varighed 2 år –Læger med stor erfaring vil kunne overføre merit –Læger med ingen akut erfaring længere forløb Arbejdet tilrettelægges ud fra uddannelsesplanen Suppleres med ophold i relevante specialafdelinger –af en forventet varigheden på 2-3 mdr. Gerne udenlands

Obligatoriske kurser ATLS (Advanced trauma life support) EPLS (European paediatric life support) ALS (Advanced life support) Beredskabskursus Basal ultralydskursus FATE (Focus assessed transthoracic echocardiography) Eller tilsvarende kurser

Målbeskrivelse Akutlægen skal have kendskab til –Principper for akut diagnostik og behandling –Principper for præhospital behandling –Samarbejdsmuligheder med primærsektoren –Epidemiologi inden for ulykker og akutte tilstande –Sundhedsfremme og forebyggelse af ulykker –Relevant lovgivning

Målbeskrivelse II Problemstillinger”Akutlægen skal kunne identificere og starte den initiale behandling af følgende tilstande” 1.Hjertestop 2.Dyspnø og respirationsinsufficiens 3.Brystsmerter 4.Shock 5.Hovedpine 6.Synkope 7.Palpitationer 8.Abdominalsmerter Akutlægen skal være fortrolig med eller ekspert i hver af følgende færdigheder 1.Triage 2.Luftvejshåndtering og sikring af columna cervicalis 3.Avanceret genoplivning af børn og voksne 4.Håndtering af større traumer og organisering af et traumeteam 5.Pulmonale procedurer 6.Procedurer relateret til cirkulationen 7.Diagnostik

Evaluering Der skal ske løbende evaluering under hele uddannelsen GODKENDELSE –DMS har etableret et godkendelsesudvalg m.h.p. en godkendelse af det indstillede uddannelsesforløb og uddannelsen.

Status Enighed blandt alle lægefaglige specialer Faglig platform for organisation for akut medicin Godkendelsesprocedure Interaktion mellem DMS og Regioner Ro fra SST/SM

Udfordringer National ensartethed – Fagligt –Organisatorisk Mentorer – hurtigst muligt –“Grandfather – Clause” Praktisk tilpasning af uddannelse

Fremtiden KUN LIGE BEGYNDT! DMS følgegruppe for fagområdet akutmedicin –Videnskabelige selskaber –Lægeforeningen –DMS repræsentanter Godkendelsesudvalg –Godkendelse af uddannelsesplan og gennemgået uddannelse Beskrivelse af den faglige grænseflade mellem almen medicin og akutmodtagelserne.

Akut Medicin som nyt Speciale MÅSKE Er hunden (akuthunden) afrettet? Ja, den spiser af hånden!

Tak for opmærksomheden