Samfund og teknologi (B-niveau)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Interaktiv kommunikation - strømninger indenfor kommunikation
Naturgeografi Jordens og livets udvikling samt menneskets tilpasning set i et geologisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv Altså handler geografi om.
PEST Analyse værktøj.
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
Fagets formål, fokus og fagmål
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV Carl-Johan Dalgaard.
Magten i Danmark Indhold Den parlamentariske styringskæde
Arne Kvist Rønnest, Aktørernes ønsker til beslutningsgrundlaget - politikere - bureaukratier - offentligheden Arne Kvist Rønnest,
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
Sociologi – Individ og samfund
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Dansk produktion i globale værdikæder 14. november, 2013.
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Det moderne samfund Kendetegn ved det moderne samfund
Forskellige former for magt
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Danmark i en globaliseret verden
Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Katz/Mair – Kartel parti
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Tillidsreformen – hvordan har jeg arbejdet med reformen og hvor langt er vi nået? MED konference
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
Seminar mandag den 29. oktober 2007: Nanoteknologi – er der risici for sundhed og miljø? Hvordan skal det reguleres i Danmark og EU? Hvad siger forbrugerne.
Den danske vandsektor – ”Vandskabet” Behov for samling?  Behov for en generel politisk opprioritering af ”vand” som væsentligt for det danske og det internationale.
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Det senmoderne samfund
Det senmoderne samfund
1.Lektion: Identitet i forandring
Internationale Studier
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Politik i teori og praksis 1
Internalisme, eksternalisme og Kontekstulisme
Menneske og samfund Det sociologiske perspektiv
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Økonomisk globalisering
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Medierne - som politisk aktør. Indflydelsen Ungdomsuddannelse - afskaffet efter Tv-indslag Indvandrere arresteres mere - SF foreslår ændringer i optælling.
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
5 skarpe om EU Af Mette Buskjær Christensen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.
Handlingsalternativer
Technology as material in design Johan Redström 2005, Design Philosophy Collection Two.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Vælgerne og politiske skillelinjer Fra industrisamfund til servicesamfund.
FAGDIDAKTIK i teknologihistorie og idehistorie Workshop om problemorienteret arbejde i idehistorie.
Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad.
Jeopardy Del 3: International økonomi. FrihandelProtektionismeØkonomisk integration Globaliseringens vindere Globaliseringens tabere
Ungdomsliv.
Arne Kvist Rønnest, Aktørernes ønsker til beslutningsgrundlaget - politikere - bureaukratier - offentligheden Arne Kvist Rønnest,
Volt, ampere.. hva for noget??
EU’s fiskeripolitik, privatisering og Ocean Grabbing
Almen praksis.
Reykjavik den 27. september 2016
Company programme - Veda
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Præsentationens transcript:

Samfund og teknologi (B-niveau) Begrebet teknologi Forskellige forklaringer på teknologiudvikling Hvordan påvirker vi teknologien? Den (historiske) teknologiudvikling Konklusion

Begrebet teknologi Teknologisk udvikling, Teknologi-politik Teknologirådets betydning Teknologien betydning for dagliglivet Teknologi spiller en afgørende rolle i vores moderne samfund. Der refereres ofte til den teknologiske udvikling, teknologi-politik og teknologiske institutioner som Teknologirådet under Folketinget, som alle afspejler et stigende fokus på samspillet mellem teknologi og samfund. Teknologi har altså en enorm betydning i dagens samfund og vi er meget optagede af, hvordan samfundet og den teknologiske udvikling påvirker hinanden.

Forskellige forklaringer De væsentligste ’skoler’: Teknologi-deterministerne: Dampmaskine  industrielle revolution Socialkonstruktivisterne: Oliekrisen i 70’erne alternative energiteknologier Forklaringer i dag: Teknologiudvikling skal forklares som samspil mellem eksisterende teknologi og oplevede behov Science and Technology Studies Eksempel: SMS’en i forretningskredse  ændrede kommunikationsformer

Hvordan påvirker vi teknologien? Aktører versus strukturer Individuelle aktører: Solceller, robotter Strukturer: Lovgivning, EU, store NGO’er og normer og værdier: Regeringens transportpolitik EU’s landbrugspolitik bestemmer prisen på fødevarer Historisk eksempel på samspil mellem aktør/struktur: I slutningen af 1800-tallet opfandt Thomas Edison glødepæren. Modstand i DK.

Den teknologiske udvikling Det traditionelle samfund: Erfaringsbaseret udvikling Det moderne samfund: Industrisamfundets masseproduktion Det senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum via teknologi

Konklusion Påvirkningen går begge veje: Aktørerne handler indenfor strukturer – som de samtidig er med til at bevare og modificere. Vi kan ændre strukturerne ved at involvere os i det politiske system. Vælge andre politikere Politisk forbrug Medierne