26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Når lærere samarbejder med forældre
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Baggrunden for indførelsen af PALS
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereform august 2014………………
Skoleledelse – hvad virker? Uddannelsesforum, Odense 3. november 2009.
Inklusion i skolen og lærerassistenter
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Udvikling af elevrådet på Blågård Skole
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Inkluderende pædagogik – intentioner og virkelighedens verden
PISA – perspektiv og inklusion
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner.
Den inkluderende skole
Specialundervisning der nytter Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Center for Grundskoleforskning DLF kreds 30 Hillerød 20. november 2009.
Inklusion – Hvad skal der til for at det lykkes?
Finland Uddannelse Skoleliv. Dagsorden  Præsentation  Læreruddannelse  Skolesystem  Skoleliv.
Udsatte børn i folkeskolen - hvordan løser folkeskolen opgaven? Specialundervisningen i folkeskolen.
Hvad ved vi om børns læring – hvordan tilrettelægges den bedste undervisning? Niels Egelund Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Danmarks.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Hva er god klasseledelse ?
Formandens mundtlige beretning 2011 Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark v/ Henning Rasmussen, Xclass.
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
LP-modellen og 95% målsætningen Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet.
AKT på Dybbøl Skolen.
De seks bedste billeder fra gruppen
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
læse- skrivevanskeligheder
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser [indsæt dato] [indsæt skolens navn] [Indsæt mødeforum] Trivselsmålingens resultater.
- Kom tættere på dit barns skolegang
Handleplan for Dalby Skole
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
- Kom tættere på dit barns skolegang
Ungestrategiens ledergruppe
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Præsentationens transcript:

26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige undervisning Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Center for Grundskoleforskning

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Effektundersøgelsesprojektet delprojekt › 4 kommuner › 4 skoler med forskellig profil › 39 klasser på mellemtrinnet › 889 elever › 95 elever med særlige behov.

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Problemtyper 1. Specifikke indlæringsvanskeligheder53% 2. Socioemotionelle19% 3. Generelle indlæringsvanskeligheder14% 4. ADHD 7% 5. Tale, motorik og andet 5% 6. Udviklingshæmmede 1% 7. Hørehæmmede 1% 8. Synshæmmede. 0%

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Indsatstyper 1. Støtte i klassen fra teamlærer40% 2. I støttecenter/ressourcecenter37% 3. Holddannelse uden ekstra lærer34% 4. Koncentreret kursus31% 5. Støtte i klassen fra speciallærer29% 6. Støtte før eller efter skoletid15% 7. Supervision af lærer.11%

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Om den specialpædagogiske støtte › Størstedelen foregår i den almindelige undervisning › Indsatsen er højt individualiseret, organisatorisk, tids- og indholdsmæssigt.

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Forskellige effektvurderinger › Lærerens holistiske vurdering af effekt › Lærerens vurdering af faglig effekt via Achenbach (brugt som kontrol) › Elevens holistiske vurdering af effekt via CORS (brugt som kontrol). Holistisk effektvurdering Faglige forhold Personlige forhold Sociale forhold

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Klasselæreroplevet holistisk vurdering af effekten ved skoleårs afslutning › Meget positiv32% › Positiv52% › Neutral13% › Negativ 2% › Meget negativ. 0%

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Effekt og elevsociale forhold oplyst af klasselærer Elevens forhold til skolens normer (5 variable af 9) › Er opmærksom når der undervises * › Indgår kompromisser * › Kan skifte aktivitet uden protest * › Ignorerer forstyrrelser fra andre elever * › Rydder op efter sig * Selvkontrol (4 variable af 6) › Høfligt afviser urimeligheder fra andre elever ( * ) › Reagerer passende på drillerier * › Kan kontrollere sin vrede i konflikter med voksne * › Reagerer passende på gruppepres * Empati og retfærdighed (2 variable af 4) › Er kritisk over for uretfærdige regler * › Giver naturligt udtryk for skuffelse *. Signifikansniveau: 10%-niveau ( * ) 5%-niveau * 1%-niveau ** 0,1%-niveau ***

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Effekt og vurdering af den pædagogiske virksomhed afgivet af observatøren forår (Effekt vurderet af klasselærer sammenholdt med observatørvurderinger) Forhold vedr. undervisningssituationen (4 variable af 9) › Praksis er fleksibel ( * ) › God brug af undervisningsmaterialer * › Høj grad af undervisningsdifferentiering * › Støttende lærere har godt kendskab til specialpædagogik ( * ) Forhold vedr. samarbejde, planlægning og evaluering (4 variable af 5) › Godt teamsamarbejde om eleven * › Kvalificeret løbende intern evaluering * › God brug af elevplaner i undervisningen * › Eleven inddrages i vurdering af praksis. ( * )

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Effekt og vurderingen af eleven afgivet af observatøren forår (Effekt vurderet af klasselærer sammenholdt med observatørvurderinger) Forhold vedr. eleven (4 variable af 4) › Elevens motivation for at få succes *** › Elevens evneniveau sammenlignet med de andre *** › Elevens arbejdsindsats i skolen *** › Elevens interesse for at lære noget i timerne *** Forhold vedr. faglig progression (1 variabel af 1) › Elevens faglige progression *** Forhold vedr. social progression (1 variabel af 1) › Elevens sociale progression. **

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Effekt og elevens egne oplysninger og ønsker til forbedring afgivet i foråret (Manglende effekt vurderet af klasselærer sammenholdt med elevvurderinger) Forhold vedr. forældrene (5 variable af 10) › Mine forældre kan hjælpe mig ved at: › Læse flere lektier med mig ** › Fortælle mig, når jeg er blevet bedre * › Lytte mere til mig * › Give mig færre pligter * › Sørge for, at jeg bruger mindre tid ved computeren * Forhold vedr. kammeraterne (2 variable af 4) › Mine kammerater kan hjælpe mig ved at: › Være mere stille ** › Lytte mere efter læreren * Forhold vedr. eleven (2 variable af 5) › Jeg kan selv lytte mere efter, hvad læreren siger ** › Jeg kan deltage mere i timerne. *

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Effekt og arten af specialpædagogisk bistand Positiv effekt (2 variable af 7) › Støtte i støtte/ressourcecenter ( * ) › Supervision af lærer ( * ) Negativ effekt (2 variable af 7) › Støtte i klassen fra teamlærer ( * ) › Støtte før og efter skoletid. *

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Kvalitative resultater - to lærere i klassen En god og effektiv ordning hvis, når og fordi: › Der er klare aftaler om ansvars- og rollefordelingen › Det sker hyppigst, hvor der er tale om, at en specialundervisningslærer støtter med helt specifikke opgaver Brugen af en teamlærer lægger i mindre grad op til, at der er tale om en klar ansvars- og rollefordeling.

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Konklusion › Der er i den danske folkeskole/enhedsskole et behov for at kunne iværksætte særlige indsatser overfor elever med særlige behov › Indsatserne er højt individualiserede, fleksible og komplekse › Iværksættelse af særlige indsatser, som supplement til den almindelige undervisning, har langt overvejende en positiv effekt › En positiv effekt både i forhold til elevens faglige, personlige og sociale udvikling.

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * Perspektivering Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem en positiv effekt af indsatserne og: › Højt kvalificerede specialundervisningslærere › God klasseledelse › Et undervisningsmiljø præget af systematik, undervisningsdifferentiering, fleksibilitet og inklusion › Godt teamsamarbejde › Løbende systematisk evaluering › Elevinddragelse › Kvalificeret supervision › En tydelig skoleledelse med klare visioner › Godt skole/hjem-samarbejde.