Dansen omkring handicapbegrebet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Kollegavejledning i teori
Danehofskolens værdigrundlag
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Den 16.august 2010 Regionsgården
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Trivselspolitik på Løsning Skole
Fastholdelsesstrategier på EUC Syd Udfordringen  95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  Det er nødvendigt at vi alle i fællesskab.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Workshop 1 Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse.
Handicap, idræt og social deltagelse
Forældremøde X årgang.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Inklusion i Børneinstitution Højme
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Inklusion i skole og samfund … nye tanker, muligheder og faldgruber
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Uddannelsesforum 2012 Slip dem løs …! Grøndalsvængets skole København Lærer: Elsebet Jakobsen.
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Hvad er specialpædagogiske kompetencer?
- Hvad kan I forvente som forældre?
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Inklusion med læring Hvilke navne??.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Læring og inklusion i skolen
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Personligheden og selvet
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Skolen og den sociale arv
Inkluderet i skolens fællesskab?
FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer?
Inklusion og inkluderende processer
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Inklusion og Specialviden
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 2.2 – Ressourcer og begrænsninger i et læringsperspektiv.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.3 – Ressourcer i et læringsperspektiv Anders.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Inspirationsworkshop med fokus på
Omsorgskultur i daginstitutioner
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Dansen omkring handicapbegrebet En forskerreplik … set i et specialpædagogisk perspektiv Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet 28. maj 2010

Et ændret syn Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

Neuro-psykiatriske diagnoser … et (kamp)felt for forskellige teoretiske perspektiver Bio-medicinske forklaringsmodeller >< Sociologiske forklaringsmodeller

At se individet i sin kontekst En dobbeltstrategi Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at tilpasse sig en situation (eller institution) OG Indsatser, som gør det muligt for skolen/institutionen at tilpasse sig de børn og unge, den skal være til nytte for At se individet i sin kontekst

Som (special)pædagogisk forsker … Fokus på, hvilke pædagogiske vilkår, som børn med en nedsat funktionsevne får tilbudt i skolen … Men da disse vilkår netop skal ses i forhold til en bestemt gruppe børn, har det været nødvendigt at definere, hvad denne gruppe børn har til fælles. I dette projekt er der foretaget en yderligere kategorisering, idet børnegruppens respektive funktionsevnenedsættelser handler om ADHD, autisme (ASP), blindhed, cerebral parese, omfattende læsevanskeligheder, generelle læringsvanskelig-heder. Hvorfor nu det? Set i lyset af at vi har intentioner om afkategorisering?

Som (special)pædagogisk forsker … Du ser en tendens til, at ’forskeren hævder, at han/hun opfatter ’disability’ som noget, der relaterer sig til omgivelserne. Således kan ’disability’ (i det mindste ikke helt og aldeles) betragtes som en individuel egenskab.’ Du siger videre, at ’disability har en tendens til at være miljørelateret på et teoretisk niveau, men en individuel egenskab på et empirisk niveau.’ Og det fik mig til at fundere over, hvorvidt (og i givet fald hvordan) det er muligt (definitionsmæssigt) at overskride dette enten/eller, så forholdet dem imellem bliver det centrale. For mig er løsningen heller ikke standardisering, men snarere som du selv er inde på, mere flydende betydninger af ’disability’. Ikke udflydende, men præcise betegnelser af forskningsperspektiv, formål og interesser.

Udfordringer for specialpædagogisk praksis At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At medtænke inklusionsperspektivet i hverdagen At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At reflektere over støttens funktion At udnytte IKT’ens muligheder At være opmærksom på forældrenes mangfoldighed af ressourcer At tænke didaktisk i relation til diagnosens stadig stærkere position