Vurdering af naturmæssige konsekvenser I

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fødekæden i havet TRIN 1: Fødekæden
Advertisements

Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Orientering om Vandrammedirektivet
1.Projektopgave i natur og teknik
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
1plan&miljø Plan og Miljø udannelsen Censorkontaktmøde 25. April 2003.
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Vandrammedirektivets plancyklus
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Økologiske grundbegreber 2
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Økologiske grundbegreber
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Målsætninger for specialet
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Præsentationens transcript:

Vurdering af naturmæssige konsekvenser I 3. Kursusgang Per Christensen

Dagsordenen De to kursusgange : naturproblemer - 3 typer regionplanen og dens behandling af naturproblematikken Powerpoint præsentation på www.i4.auc.dk/pc under miljøplanlægning og på semesterets hjemmeside

Typer af naturproblemer Areal Stof (for meget på forkerte steder) Naturfremmede stoffer

Areal For lidt natur For langt mellem habitaterne

Udtyndingen af naturen

Naturen er for spredt

Naturen er for spredt

Øbiogeografi Figur 10.5 Principper for spredning af organismer fra større biotoper til mindre og mellem større biotoper, hvor der er korridorer eller trædesten mellem (omtegnet efter Agger et al., 1982b) (Per Christensen : Kmapen om vandet)

Nedgangen i bestandene VIBEN Figur 10.6 Udviklingen i ynglebestanden af vibe fra 1976-96 med 1976 sat som indeks på 100 (omtegnet efter DMU, 1998, side 59). (Per Christensen : Kampen om vandet)

Nedgang i artsantal Tabel 10.6 Rødliste for danske plantearter for henholdsvis 1980 (Miljø- og Energiministeriet, 1984), 1986 (Agger, 1987), 1990 (Miljøministeriet & Danmarks Statistik, 1994) og 1997 (Danmarks Miljøundersøgelser, 1998). (Per Christensen : Kampen om vandet)

Wilhjelmudvalgets betænkning Baggrund Vi har troet at “til-bagegangen var stop-pet” men det viser sig at den fortsætter ! EU sigter mod at have stoppet forringelserne i biodiversitet inden 2010

Status for biodiversitet Halvkulturen på retur med 80-90% i det foregående århundrede Vandløbene er mishandlet (98%) Skovene vokser, men kun 10% er “oprindelig” Udslip af næringsstoffer påvirker fortsat miljøet Naturområderne for små, opsplittede og uden kontinuitet

Biodiversitets-planer ? Sikre eksisterende natur bedre EU-habitat implementeres ordentligt 100.000 ha. ny halv-natur - mere natur i vandløbene Nationale naturområder Bufferzoner og tålegrænser

Opgave Med udgangspunkt i jeres viden om naturforholdene i Fjerritslev kommune skitser hvilke problemer der er - og hvilke konflikter de er udtryk for naturtyper og arter forurening (N, P, BI5 etc.) miljøfremmede stoffer

Stof For meget naturlig stof et forkert sted eller i for store mængder, fx : kvælstof i landbruget luftforurening(NOx, SO2 - tålegrænser overskrides BI5/COD i vandløb

Vandmiljøplanen som eksempel på stofkredsløbsplan Kvælstofkredsløbet De første store iltsvind indtrådte i 1981 ud for Djurslands kyst

Kvælstofkredsløbet i starten af 1980´erne Efter Christensen & Larsen (1986)

Øgede stofstrømme Siden 2. Verdenskrig var forbruget af kunstgødning mangedoblet Overskuddet af kvælstof, stammer fra ”Natur og Miljø 2001. Udvalgte indikatorer”

Overgødskning leder til dårligere miljøkvalitet

Tålegrænser for forskellige naturtyper

Miljøfremmede stoffer Forgiftning Opkoncentrering

Natur & Miljø 1997 - påvirkninger og tilstand Tungmetaller 2_4_36: Koncentrationen af kadmium i lever og kviksølv i muskelvæv i henholdsvis rødspætter fra Vesterhavet (Hvide Sande) og skrubber fra Øresund (Nivå Bugt) Natur & Miljø 1997 - påvirkninger og tilstand

Tributyltin - tungmetal og østrogenlignende stof 2_4_37: Koncentrationen af TBT og organisk tin i danske farvande og den Tyske Bugt (beregnet som ng Sn/l havvand) Natur & Miljø 1997 - påvirkninger og tilstand

Pesticider

Pesticider i grundvand

Regionplanens hovedstruktur Næste gang ser vi på hvordan naturproblemerne tackles gennem region-planlægningen