Kulturanalyse i teori og i praksis

Kultur Kultur er både processer og relationer, som udvikler sig kontinuerligt i ethvert menneskes liv og i samfundet samt som genstande og institutioner Kulturstudier vedrører både tekster og kontekster, rutiner og ritualer, mening og betydning samt sammenhænge og brud At studere kultur er et spørgsmål om at anlægge den rette optik – og samtidig være vidende om linsens form og indre opbygning

Den gode kulturanalyse Hvad er et godt udgangspunkt for en kulturanalyse? Hvad er en god problemformulering? Hvad er en god antagelse/hypotese? Hvad er gode teoretiske overvejelser / nøglebegreber? Hvad er god analyse og god fortolkning? Hvad er en god konklusion?

Udgangspunkt og fokus Teoretiske antagelser/hypoteser Problemformulering Gyldighed Intersubjektivitet (andre skal kunne erkende det samme) - reliabilitet (gentagelighed, testbarhed, forudsigelighed) - konsensus (mellem forsker og informant) Validitet (indre og ydre validitet) - analysen er i fokus (teoretisk forankret) Analyse Mønstre i datamaterialet (begrundet orden i data) Analyseproces: - identifikation - korrespondens - koherens Analytisk generalisering: - indsigt i den kvalitative analyse - indsigt i brugen af teoretiske begreber - indsigt i forskningsprocessen Fortolkning En afdækning af hvorfor det forholder sig sådan, som analysen indikerer. Fokus på årsagssammenhænge, logikker, brud, barrierer, modstand, magtrelationer og udviklingsmuligheder. Forskerrolle: Optik (synsvinkel og perspektiv) Nærhed og distance Etiske grænser

Kulturanalyse - udvikling af undersøgelsesdesign Hvilke typer af teori har jeg kendskab? Hvad kan de enkelte teorier bruges til i relation til et bestemt feltarbejde? Hvad forstår jeg ved teoretisk triangulering - og hvordan håndteres det? Hvilken betydning har min forforståelse for, hvad jeg fokuserer på i feltarbejdet eller hvad jeg ser jeg (eller tror jeg ser)? Hvordan omsætter jeg teori(er) til kategorier (nøglebegreber), der medvirker til at genere ny viden (erkendelse) - i relation til et feltarbejde? Hvorledes kan teori, metode og feltarbejde (empiri) gensidigt udvikles over tid? Kan der blive tale om etablering af et dynamisk vekselvirkningsforhold? Hvorledes indgår de valgte teorier i analysen og fortolkningsarbejdet? Hvilke typer konklusioner er jeg i stand til at arbejde hen imod?

TEORI (hvad?) Et begreb for sammenhængende systemer af begreber og påstande (eller antagelser) om et bestemt genstandsområde på grundlag af udforskning, der primært er erkendelsesmæssigt motiveret. (Gads Psykologi Leksikon (2004), s. 629)

Metodologi (hvorfor?) En videnskabelig disciplins metodologi er den subdisciplin, der kritisk undersøger betingelserne for og konsekvenserne af at anvende bestemte undersøgelsesmetoder inden for den givne videnskabsgenstandsområde. (Gads Psykologi Leksikon (2004), s. 365)

Metode (hvordan?) Er i metodologien en videnskabelig fremgangsmåde eller dele heraf. (Gads Psykologi Leksikon (2004), s. 365)

Valg af analysestrategi og metode

Iagttagelser af et objekt METODE ANALYSESTRATEGI Iagttagelser af et objekt Iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser Det gælder om at producere sand viden om en given genstand Det gælder om at problematisere selvfølgeligheder Hvilke procedureregler skal anvendes for frembringelse af videnskabelig erkendelse? Ved hjælp af hvilke analysetrategier kan vi opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den allerede givne meningsfuldhed Niels Åkerstrøm Andersen (1999): Diskursive analysestrategier

ANALYSESTRATEGI Perspektiv Perspektivet konstruerer både iagttageren og det iagttagende. Der er tale om et valg – en analysestrategi. Synsvinkel Synsvinkel angiver hvordan man analyserer en given meningssammenhæng.

Det store problem At det, som kommer ud af beskrivelsen, i en mere radikal forstand er afhængig af betragterens egen kultur, er derimod først i helt moderne tid blevet erkendt som problem i antropologien. Betragteren ser ikke den linse, han betragter det fremmede igennem; ikke desto mindre afgøres hele hans betragtning af linsens form og indre opbygning. De to ender af linsen definerer gensidigt hinanden. (Johan Fjord Jensen, 1988)

Kulturanalyse: fra teori til praksis Hvordan udvikle analysestrategier, der både er praksisnære og som samtidig giver ny indsigt og ny viden? Hvordan kan man kritisk analysere en meningssammenhæng, man samtidig er en del af?

TRE PRAKSISNÆRE METODOLOGIER Grounded Theory – begrundet teori Transformativ metode Case studier

Grounded Theory – begrundet teori Felt og praksis i fokus Induktiv metode Teori, metodologi og metode udvikles over tid

Transformativ forskningsmetode Problem: Et praksisfelt der fungerer dårligt Teori: Om en bedre tingenes tilstand (evt. med designprincipper). Formuleres af forskere og feltets praktikere Hypoteser formuleres, dvs. handlingsanvisninger: Hvis vi gerne vil have den ønskede tilstand, hvad skal vi så gøre konkret? Eksperiment: Teorien afprøves på praksisfeltet Evaluering: Fungerede handlingsanvisningerne? Test af hypoteserne? Modificere teori Generalisering med henblik på kvalificering af praksis (Ib Ravn, Institut for Læring, DPU)

CASES Atypiske og extreme cases viser sig ofte at give mere information, fordi de aktiverer flere aktører og mere grundlæggende mekanismer i den studerede situation. Desuden kan det ud fra et forståelsesorienteret såvel som fra et handlingsorienteret synspunkt ofte også være mere afgørende at få klarlagt, hvilke dybereliggende mekanismer, der frembringer et givent problem, og hvilke konsekvenser problemet kan medføre, end at opnå en beskrivelse af symptomerne på problemet, og hvor hyppigt de forekommer. Her vil tilfældige stikprøver med vægt på repræsentativitet sjældent kunne nå så dybt som nogle få cases udvalgt med henblik på validitet. (Flyvbjerg, 1991, p. 149)

Kvalitative metoder I den kvalitative forskningstilgang anvendes der som oftest andre metoder, og der er principielt andre erkendelsesinteresser på spil, idet forskeren eksplicit siger, at hensigten er at forstå, forklare og illustrere tendenser. Dermed bliver forskeren en handlende person og ikke en ”neutral” iagttager.

Mediekultur i danske familier Design

To perspektiver: Fokus på mediebrug og mediemønstre (hvad vi har og hvad vi gør) Fokus på hverdagslivet sammenhænge og dynamikker (rutiner og ritualer)

Undersøgelsesdesign Alle familiebesøg afvikles med brug af manualer Alle familier besøges i alt 6 gange – i perioden september 2010 – januar 2012 Manualer udarbejdes løbende De tre første familiebesøg har fokus på familiens mediebrug og mediemønstre og afvikles med fælles manualer De tre sidste familiebesøg har fokus på hovedinformanten og afvikles med differentierede manualer

Bearbejdning af data Alle familiebesøg er optaget på lyd Efter alle familiebesøg er udarbejdet et skriftligt resumé Skriftligt resumé af alle videoproduktioner Løbende analyser undervejs i forløbet Fokus på forholdet mellem analyse og fortolkning Fokus på forskerpositioner