- Hvad kan I forvente som forældre? Folkeskolereformen - Hvad kan I forvente som forældre?

Hvilken skole åbner dørene 1. august? Alt er ikke klar-parat d. 1.august. Vi tager ét skridt ad gangen ind i reformen, både elever og medarbejdere Noget forandrer sig - Nye måder at arbejde med læring og trivsel Det er afgørende at slå fast, at jeres barn ikke møder en helt ny skole fra den 1. august 2014. Folkeskolereformen indebærer store forandringer for vores skoler, og det er vigtigt, at skolens personale oplever tid og rum til at tage et skridt ad gangen ind i alt det nye. Sådan får vi den højeste kvalitet i skolerne, og sådan bliver forandringsprocessen den bedste oplevelse for både børn og voksne. Men I vil som forældre opleve, at noget forandrer sig. At medarbejderne på skolen begynder at arbejde på nye måder med jeres barns læring og trivsel. At de begynder at bruge andre begreber og andre måder at organisere sig på. Det er noget af dette, vi gerne vil introducere i dette nyhedsbrev.

1) Fundamentet a) En systemisk tilgang, hvor de voksne handler ud fra viden om, at: Børn altid lærer og udvikler sig i relation til andre Vanskeligheder opstår i relationer og bæres ikke af det enkelte barn alene Børn godt kan have iboende, individuelle vanskeligheder – i så fald kan de voksne bedst gøre en forskel for barnets læring og trivsel ved at fokusere på at skabe ændringer i barnets miljø og i barnets relationer Alle arbejdsgrupper, der har haft fokus på indholdet i reformen, har anbefalet, at arbejdet i vores skoler bygger på et pædagogisk fundament, hvor eleverne møder:

b) En anerkendende tilgang, hvor de voksne handler ud fra viden om, at: Børn har behov for at føle sig lyttet til, at føle sig accepteret, bekræftet, forstået – anerkendt. Anerkendelse af barnet skaber selvværd, tryghed og tillid, som er med til at understøtte læring og udvikling af både sociale og faglige ressourcer.

c) En forskningsbaseret tilgang til elevernes trivsel og læring, hvor de voksne handler ud fra viden om, at Der er nogle metoder og tilgange, der har større effekt på læring og trivsel end andre. Det er afgørende at anvende de metoder, vi ved, har effekt og lade være med at bruge dem, der ikke har det. Det er afgørende for elevernes læring, at læringsmålene er synlige, og at læringsprocessen er genstand for løbende feedback og evaluering

2) Konkrete læringsmål for alle elever Forskning viser, at det har betydelig effekt på elevers læring, når undervisere opstiller synlige og konkrete faglige læringsmål med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem. Eleverne skal kort sagt være helt med på, hvad der præcist er næste mål for dem i deres læring, og hvad der er vejen derhen. Desuden skal elever og undervisningspersonale sammen indgå i løbende evaluering af disse konkrete læringsmål. I Norddjurs Kommune har en arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til, hvordan skolerne i kommunen kan arbejde med konkrete læringsmål. Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen, og det betyder, at jeres barn vil opleve:

Synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever Hvor fagene dansk og matematik prioriteres først, hvorefter de resterende fag følger i årene derefter. Hvor skolens personale selv står over for at skulle lære denne måde at arbejde på i de kommende skoleår, og som derfor har brug for jeres forståelse for, at arbejdet med konkrete læringsmål er en løbende udviklingsproces over flere år. En skole med høje faglige forventninger til alle elever Hvor skolens personale hjælper jeres barn til at have høje faglige forventninger til sig selv. Hvor jeres barn skal have udfordringer, der passer lige præcis til ham/hende.

En skole, der arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene Hvor jeres barn langsomt uddannes til at forholde sig til sine egne mål, fremskridt og videre arbejde. Hvor undervisningspersonalet er klædt på til at foretage en systematisk faglig refleksion over arbejdet med konkrete læringsmål.

En skole, der inddrager jer som forældre i arbejdet med konkrete læringsmål Hvor I som forældre får viden om, hvordan I på bedste vis kan støtte op om denne måde at arbejde på. Hvor I som forældre er informeret om, hvilke konkrete læringsmål, jeres børn arbejder mod på kort og på lang sigt.

En længere og mere varieret skoledag Med folkeskolereformen skal skoledagen være længere, end den er i dag. Den gennemsnitlige skoleuges længde over et skoleår bliver på: Børnehaveklasse til 3.klasse: 30 timer 4. klasse til 6. klasse: 33 timer 7. klasse til 9. klasse: 35 timer

a) En skole med flere fællesskaber Et basefællesskab – den traditionelle klasse I fagfællesskaber på tværs af årgange og på tværs af basefællesskaber, Et skole- eller børnebyfællesskab og et større samfundsfællesskab Personalet på skolen organiserer fællesskaberne fleksibelt og ikke nødvendigvis for et helt skoleår ad gangen. I Norddjurs Kommune har en arbejdsgruppe foreslået, hvordan en række elementer i den længere skoledag kan se ud. Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen, og det betyder, at jeres barn vil opleve: a) En skole med flere fællesskaber end den traditionelle klasseinddeling: Hvor jeres barn er en del af et basefællesskab, som i organisering ligner den traditionelle klasse med jævnaldrende elever. Basefælleskabet er barnets trygge holdepunkt med mulighed for at få nære venskaber og lære om medansvar og medindflydelse i hverdagen. Hvor jeres barn nogle gange er i fagfællesskaber på tværs af årgange og på tværs af basefællesskaber, hvis det giver bedre mening for hans eller hendes læring og trivsel. Hvor jeres barn altid er en del af et skole- eller børnebyfællesskab og et større samfundsfællesskab, og hvor disse fællesskaber aktivt bruges til at lære børnene om rettigheder og pligter, medansvar og medindflydelse i et ”større” demokrati end det nære basefællesskab. Hvor personalet på skolen organiserer fællesskaberne fleksibelt og ikke nødvendigvis for et helt skoleår ad gangen.

En kontaktperson i stedet for en traditionel klasselærer Hvor kontaktpersonen er den gennemgående person, som jeres barn kan søge råd og vejleding hos. Hvor kontaktpersonen er den, der guider jeres barn, når det skal navigere i flere fællesskaber. Hvor kontaktpersonen har jævnlige samtaler med jeres barn om, hvordan det trives, og hvordan det går fagligt.

En skole med mere motion og bevægelse som en naturlig del af alle fag som flere aktive pauser som idrætstimer En mere åben skole Hvor undervisningen i stigende grad foregår ude i samfundet. Hvor andre faggrupper uden for folkeskolen inviteres ind i undervisningen. Hvor lokalsamfundet bliver brugt som en aktiv del af undervisningen. Hvor brobygning til ungdomsuddannelserne bliver en integreret del af skoletiden i overbygningen

En skole med understøttende undervisning Som er en ny form for undervisning, der indføres med reformen. Som kan have et direkte fagrelateret indhold og dermed give jeres barn mulighed for at træne og udvikle de kompetencer, der er behov for i fagene. Som også kan have et bredere sigte, som f.eks. at styrke jeres barns læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Som i høj grad inddrager situationer fra dagligdagen, der gør det muligt for jeres barn at relatere undervisningen til hverdagen og således koble teori og praksis.

En skole med tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Som gøres til et attraktivt tilbud allerede nu, så det er en integreret del af jeres barns hverdag, når det bliver obligatorisk for alle elever efter næste folketingsvalg. Som er tilrettelagt, så jeres barn kan få udbytte af tiden uanset fagligt niveau. Som har en tydelig sammenhæng med det, der foregår i undervisningen.

SFO’en fra 1.august Dit barn kan gå i SFO, som det har gjort indtil nu. Men når børnenes skoledag bliver længere, bliver tiden i SFO'en naturligvis tilsvarende kortere. I Norddjurs Kommune har en arbejdsgruppe udarbejdet et forslag til organiseringen af og indholdet i SFO'erne. Fokus for arbejdsgruppen har været, hvordan SFO-tiden kan være med til at opfylde folkeskolereformens mål om øget læring og trivsel for alle børn. Arbejdsgruppens forslag er vedtaget i kommunalbestyrelsen, og det betyder, at jeres barn vil opleve:

En SFO med en tydelig sammenhæng til resten af dagen Hvor det pædagogiske personale i SFO’en ofte indgår i og er en del af skoledagen. Hvor det pædagogiske personale i SFO’en ved, hvad der er foregået i skoletiden og kan følge op på det. Hvor det pædagogiske personale i SFO’en ved, hvordan og med hvad der arbejdes i undervisningen. Hvor det pædagogiske personale i SFO’en i samarbejde med skolens personale sikrer, at jeres barn oplever gode overgange mellem skole og SFO både morgen og eftermiddag.

En SFO, hvor der arbejdes systematisk med 7 temaer:

En SFO, der er kendetegnet ved: At der er god balance mellem planlagte aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter At der er plads til selvvalgte aktiviteter inden for helt andre emner end de syv obligatoriske. At arbejdet med hvert emne gennemgående tager udgangspunkt i jeres barns nysgerrighed, interesser og kompetencer, således at tilbuddene understøtter udviklingen af jeres barns naturlige iderigdom og kreativitet. At aktiviteterne inden for hvert emne planlægges med Politik for inklusion og tidlig indsats for øje, således at planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne skaber mulighed for, at alle børn kan være aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet.