L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Konstruerede vådområder – til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd, IDRÆN, Grønt Udviklings og Demonstrations Projekt, Miljøteknologipuljen
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Fakta om drænafstrømning 50-60% af landbrugsareal drænet 10-80% af afstrømning via dræn 45-60% af N og 33% af P-udledningen Store variationer: TN ~1-20 mg/L 0,1 til 4 L/s/ha Drænfiltre bryder den direkte transportvej mellem mark og recipienten og opsamler næringsstoffer inden de ender i vandmiljøet
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Typer af konstruerede vådområder 1. Åbne – type1 Kendes fra bla. Sverige, Newzeland, USA. Anlæg etableret i DK i (DLMØ, Supreme, Miljøteknologi) 2. Infiltrations matrice – type 2 Kendes primært fra spildevandsrensning. Der findes pt kun få forsøg ved diffus drænafstrømning (Orbicon, Supreme Tech) Ved konstruerede vådområder tilstræbes optimering af de processer der også foregår i naturlige vådområder
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Hvor skal drænfiltre implementeres ? Implementering af drænfilterløsninger
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Virkemiddelseffekt afhænger af : Opholdstid Næringsstofbelastning Placering indenfor oplandet Klimatiske forhold Udfordring i forhold til implementering af lokalt målrettede virkemidler: Kendskab til afstrømningsforhold (dræn vs. nedsivning) Identifikation af drænoplande med ”betydelig” N-belastning TN reduktion (%) TP reduktion (%) Sverige3 to 701 to 38 New Zealand21 to 79<0 to 80 USA23 to 4440 to 88 Erfaringer med simple konstruerede vådområder?
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET AFSTRØMNING FRA DRÆN Andel af vinternedbør der afstrømmer via dræn (gennemsnit af 2-10 års perioder) Generelt meget begrænset data på drænafstrømning Store variationer i drænafstrømning Der arbejdes med prædiktion af drænafstrømning i IDRÆN-NiCA projektsamarbejde
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Forundersøgelser: Måling af total-N i perioden 31/8 til 1/ Hvor skal vi implementere målrettede virkemidler?
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET NrTypeDrænopland (ha) PrøveTot-N (mg/L) N-belastning (kg) mm 1Højbund34Brønd 18* Højbund37Dræn Højbund45Dræn Lavbund Brønd Grøft Lavbund55Dræn Brønd Grøft Lav/Høj56Brønd Lavbund115Brønd Grøft Lavbund43Brønd Højbund Dræn Brønd Højbund63Brønd Højbund85Dræn
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Manglende vidensgrundlag
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Potentiale ved lokal målrettet N-reduktion Potentielt N-reduktions potentiale Omkostningseffektivitet* *Medregnet er ikke udtag af areal samt evt. driftsudgifter *Effekten er udregner ved hhv. lav (30%) og høj (80%) gennemsnitlig N- reduktionseffektivitet
L&F, PRESSEMØDE, AARHUS UNIVERSITET Sammenfatning