Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmark 3.0.
Advertisements

Evaluerings- kompetencen
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Undervisning i ”Relation”
Læring i Multikulturelle Kontekster
Informationskompetence i praksis
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0
University College Sjælland
Læringscentret og nye vejledningsformer
Evaluering.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Læremidler i praktikken
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Didaktisk design – digitale medier den
Anslag: ”Søgehistorier”.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
På vej mod en ny læremiddelkultur i skolen
 ELEVERNE SKAL UDVIKLE SIG INDEN FOR DE 6 KARAKTERISTIKA – ELLE DE UDVALGTE KARAKTERISTIKA DER ER FOKUS PÅ.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Teo.pæd. og den afsluttende opgave
IT i undervisningen.
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Forskningsperspektiver på læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Vurdering af Filmlinjen.dk Giv en vurdering af denne ressource Inspiration: Martin Brandt-Pedersen: Filmfagligheden der blev.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Didaktik 2.0 – didaktisk design for ”skolen” i vidensamfundet
Evalueringsperspektiver
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Evaluering - metoder og værktøjer -
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Fagdidaktisk kursus i biologi
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Prestudy med fleksibel vejledning Rasmus Mørk Underviser på HTX Skjern Byggeri og Energi.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
MEDIEPÆDAGOGISK VEJLEDNING. Kollegavejledning i Frederiksberg kommune – Efter år 1: Barrierer: kan… ingen vejlederkultur og for meget brandslukning.
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
Læring og Evaluering i Madkamp og madkundskab Merete Vial Oktober
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Brug af elevdata til udvikling af kvalitet i undervisningen
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design Kompetence-mål Lærings-produkter Evaluering Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design Læringsaktiviteter Undervisningsloops Stilladsering Adgang til viden ”Didaktik 2.0” Rev. vs. 07-09-2013 Baseret på "Didaktik 2.0", red. Gynther, 2010, tilpasset til brug i <XX-it>, 2012/2013 , Regina Lamscheck-Nielsen

Kompetencemål Adgang til viden Læringsprodukter Hvilke kompetencemål er målet med undervisningen? Hvordan kan underviseren facilitere elevernes adgang til relevant viden? I hvilket omfang skal eleverne tilegne sig faktuel information? kunne anvende denne viden i ny kontekst? kunne perspektivere denne viden? Hvilke temaer/emner/opgaver kan understøtte kompetencemålene? Hvad betyder valg af temaer/emner/opgaver ift. muligheder for adgang til viden? Hvilke læremidler skal inddrages i undervisningsforløbet: Kilder og andre ressourcer? Formelle læremidler (lærebøger m.m.)? Underviser-producerede læremidler? I hvor høj grad skal eleverne selv finde ressourcer? Hvordan kobles underviserens og elevernes valg af ressourcer? Hvordan får elevernes adgang til viden via netbaseret vidensudveksling (søge, samle, forarbejde, producere, videndele og formidle)? Hvordan prioriteres mellem tradionel vidensudveksling i klassen og netbaseret vidensudveksling? Hvilken status ligger i hvilken form for udveksling? Læringsprodukter Hvordan skal eleverne kommunikere det, de har lært i undervisningsforløbet? Hvilke typer læringsprodukter skal være resultatet af elevernes læringsaktiviteter? Hvordan prioriteres traditionelle læringsprodukter ift. web læringsprodukter? Rev. vs. 07-09-2013 Baseret på "Didaktik 2.0", red. Gynther, 2010, tilpasset til brug i <XX-it>, 2012/2013 , Regina Lamscheck-Nielsen

Læringsaktiviteter Evaluering Stilladsering Hvilke læringsaktiviteter skal inddrages? Hvordan prioriteres mellem gymnasiets konventionelle arbejdsformer og web 2.0-praksisformer? Hvordan prioriteres læringsaktiviteter, hvor eleverne fremstiller læringsprodukter fra bunden? Hvordan kobles kendte rutiner med nye arbejdsformer? Hvordan evalueres, om eleverne har tilegnet sig et givent kompetencemål? Formativ og summativ evaluering Løbende gennemskuelige målinger ift. til elevens egen udvikling, samt afsluttende bedømmelse Typer evalueringsprodukter? Resultatorienterede produkter vs. elevens refleksion over egen læring Hvordan evalueres elevernes deltagelse i netbaseret vidensudveksling og samproduktion? Hvordan evalueres elevernes strategier for at få adgang til viden (i alle sine former)? Hvordan evalueres kvaliteten af elevernes didaktiske design? Elevernes overblik og portefølje af arbejdsmetoder for at udarbejde et læringsprodukt Beskrivelse af evalueringskriterier (rammer, kvantitative og kvalitative succeskriterier) Stilladsering Hvordan faciliterer underviseren elevernes læringsaktiviteter (fra støtte til selvstændigt arbejde ift. den enkelte elevs behov)? Hvilke stilladseringsstrategier skal bruges Undervisningsloops: Strukturering af undervisning som en hensigtsmæssig veksel mellem klasseundervisning og decentrale læringsakiviteter. Formidlings-, vejlednings-, evalueringsloops. Underviseren stiller vidensressourcer til rådighed. Filtreringsteknikker: Elever kvalitetssikrer hinandens vidensressourcer. ”Kognitiv mesterlære”: Underviseren demonstrerer videnssøgning og produktion af læringsmideler via web 2.0. Rev. vs. 07-09-2013 Baseret på "Didaktik 2.0", red. Gynther, 2010, tilpasset til brug i <XX-it>, 2012/2013 , Regina Lamscheck-Nielsen