Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug DN landbrugsfaglige netværk Korsør. Lørdag 2. april 2005 Per Christensen

Tips og gode råd om husdyrsager Program Hvad er VVM Screening som regulering Udviklingen i debatten VVM – og det kumulative Tålegrænser VVM og NATURA 2000 Gunstig bevaringsstatus og tålegrænser Miljøvurdering i NATURA 2000 Hvor skal vi hen ?

Hvad er VVM af projekter Eksempler: Råstofgrave Etablere og udvide dyrehold Store bygningsværker og infrastrukturelle anlæg Kraftværker VVM optages i regionplanlægningen som: Regionplantillæg Der udfærdiges enten almindelige tilladelser (miljøgodkendelse, råstoftilladelse etc.) eller en VVM-tilladelse

Formålet med VVM Vælge de bedste alternativer Direktiv 85/337/EØF samt ændret ved 97/11/EF) Forebyggelse fremfor at modvirke gener senere Vurdering af projektets indvirkning på miljøet under hensyn til: menneskers sundhed forbedre miljøet og bevare biodiversiteten Formidling til offentligheden Ændre på projekterne Vælge de bedste alternativer Ændre projektet til fordel for miljøet Etablere afbødende foranstaltninger

VVM-proceduren Ansøgning: ansøger om f.eks miljø-godkendelse hos kommune, der herefter sender ansøgning til screening i amt Screening: amtet vurderer om projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen offentligøres Miljøvurdering: Påvirkningerne af miljøet vurderes og afvejes Offentlighedsfase: Et udkast til VVM-redegørelse og regionplanretningslinier offentliggøres i mindst 8 uger.

VVM og screeninger Der skal laves VVM ved sager på over 250 DE. Der kan stilles vilkår. Derfor er denne slags sager sjældent et ”problem” Ved sager under 250 skal der screenes for at se om der skal laves en VVM eller ej. Projekttilpasninger – men der kan ikke stilles vilkår Anmeldeordning for brug under 100 DE. Hvis der ingen problemer er kan de bare fortsætte – ligger de i problematiske zoner skal de screenes.

Screeningen Screeningen er et reguleringsinstrument idet den lægger op til projekttilpasninger Problemet er at der ikke kan stilles vilkår – man må henholde sig til, at hvis forudsætnin-gerne for screeningsafgørelsen ændres så skal der ansøges igen Hvem kontrollerer dette ? INGEN ! Her må kommunerne tvinges på banen fremover.

Miljøbegreb i VVM Det smalle miljøbegreb: Det brede miljøbegreb: Inspireret af traditionel miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg” Det brede miljøbegreb: Er helhedsorienteret – ligesom planlægningen Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”, flora og fauna, landskab, befolkning, kultur, æstetiske påvirkninger, kumulative effekter, offentlighedens adgang, barrierer

VVM – er en vurdering af ”væsentlige påvirkninger” af omgivelserne Hvad skal vurderes: Befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klima, transport, kulturarv, landskab og adgang for offentligheden Indbyrdes sammenhæng mellem ovenstående punkter, Afledte socioøkonomiske konsekvenser som følge af miljøpåvirkninger. Kumulative effekter Hvad er ”væsentlig” : Fra: grænseværdier, målsætninger i planer osv Til : tålegrænser, gunstig bevaringsstatus

Udvikling i forholdet mellem kilde og omgivelser - historisk Natura 2000 § 3 Kilden kan vurderes – men det er kun aktiviteter indenfor området der tæller Kilden kan vurderes, men der er ingen mål for baggrundsbelastningen – næsten intet skal VVM-vurderes Baggrundsbelastningen er opgjort men kildens bidrag er lille – salami-taktik Baggrundsbelastningen ses i forhold til en specifik naturkvalitet (tålegrænser/gunstig bevaringsstatus) – der gribes ind

Udviklingen i debatten 1999-2001: Screeninger leder kun i ekstreme tilfælde til VVM-pligt 2001: Nærhed ved særlige drikkevands-interesser og natura 2000 vejer nu lidt tungere 2002-03: Større krav ved Natura 2000: Pålidelighed, detaljeringsgrad og sikkerhed opprioriteres. Baggrundsbelastning med – ikke kun netto-bidrag fra udvidelse. § 3 områder tæller nu også! Nitratfølsomme områder tæller også højt 2004: Gunstig bevaringsstatus må lægges til grund ved Natura 2000.Forsigtighedsprincip introduceres.

Nye værktøjer dukker op ! Visualiseringer (GIS, håndtegninger og andre 3d-værktøjer) Nitratudvaskningsmodeller (Water-Info, SimIIIb) Fosforbalance Kvælstofdeposition (NDEP, nye Vejledning/manual) Lugtmodeller

De vigtige nyudviklinger i vores forståelse af naturbeskyttelsen Naturen er ikke kun en afgrænset lokalitet men påvirkes udefra Luftforurening med ammoniak Natura 2000-tankegang sætter § 3 i relief Målet er gunstig bevaringsstatus Fra vattede mål til økologiske krav Kumulative vurderinger og ikke salami-taktik Tålegrænser er den indikator vi har brug for!

3 vigtige nye begreber i naturbeskyttelsen Kumulative påvirkninger Tålegrænser Natura 2000 og gunstig bevaringsstatus

Hvad er problemet ? Antallet af DE er vokset fra 2,3 til 2,5 mio. fra 1990-2002 Halvdelen af mindre bedrifter (<120 DE) halveret siden 1990 – fordobling af dem fra 120-250 men 4-5 gange så mange over 250 DE Kilde NH3-N i tons pr. år, 1996 NH3-N i tons pr. år, 1999 NH3-N i tons pr. år, 2003 Husdyrgødning i alt 70.200 58.500 51.900 Handelsgødning 6.500 5.700 3.800 Halmludning 4.200 1.700 1.600 Voksende afgrøder 11.700 11.200 10.800 Spildevandsslam 100 Total udslip 92.700 77.200 68.200 Det reelle udslip var i 2003 på 85.000 tons incl NOx´erne. Gennemsnitligt faldt der 20 kg. N/ha/år

Wilhjelm-udvalget satte skub i den danske udvikling Kritik fra OECD af dansk natupolitik EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010 NATURA 2000 skal implementeres ordentligt

Hvad siger lovgivningen? EU direktivet – Bilag III med reference til Artikel 4(3) ”Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til: - projektets dimensioner - kumulation med andre projekter - anvendelsen af naturressourcer - affaldsproduktion - forurening og gener - risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier.”

Kumulative konsekvenser Konsekvenser som er et resultat af summen af ændringer, der skyldes tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter sammen med projektet Projekt Konsekvens A

Eksempler på kumulative konsekvenser Støj fra forskellige aktiviteter fra aktivitet, der hver især vurderes ikke væsentlige, men som til sammen har en væsentlig kumulativ konsekvens. En kombineret effekt af individuelle konsekvenser, eks. Støj, støv og visuel påvirkning, på et bestemt område. Visuel påvirkning af en ny vejforbindelse i et område med eksisterende infrastruktur. Udledning af næringssalte til et allerede belastet vandmiljø eller naturtype

Kumulation i screeninger og VVM Baggrundskoncentrationen kendes (fra 13-25 kg afhængig af kommune) Væsentlighed skal vurderes i forhold til: den nye belastnings størrelse i forhold til baggrundsniveauet Set samlet med andre tilladelser og projekter i området, andre foreliggende planer osv. Set i forhold til påvirkede områders tålegrænser

Tålegrænser for forskellige naturtyper

Tålegrænser Nogle gange tages udgangspunkt i laveste værdier (fx overdrev) andre gange i de største (fx fersk natureng) Naturtype Kg N/ha/år Højmose 5 (7.5) Lobeliesø 5-7,5 (10) Ekstremfattigkær 5-7,5 (12) Hedemoser Fersk natureng 10-17 (22) Ekstremrigkær 10-15 (20) Heder 10-15 (22) Lichen-heder 7-12 (17) Overdrev 10-25 (35) Løvskov/naturs. 10-20 (30) Nåleskov 7-20 (30) Grundvand 31-55

Natura 2000 Natura 2000 består af fuglebeskyttelses og -habitatområder 252 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter 112 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fugle 27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fugleliv

EF-Habitatområder http://natura2000.sns.dk/cgibin/hsrun.exe/Single/StateId/S2vm0Qdvc4YkCk152__Oi-u-Py/HAHTpage/MapPageHandler#MapTop Fra : http://natura2000.sns.dk/habitatdirek.htm EF_Habitatdirektivet er fra 1992 og forpligter medlemslandene til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Direktivet er sammen med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet EU’s vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. EF-habitatområder En hovedhjørnesten i gennemførelse af direktivet er oprettelse af særlige bevaringsområder, de såkaldte EF-habitatområder. I områderne skal sikres en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. De menneskelige aktiviteter i områderne styres af hensynet til en bæredygtig udvikling. De naturtyper, der skal bevares, er dem: Der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde Der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede Der er karakteristiske eksempler på natur i forskellige områder af Europa, de såkaldte biogeografiske regioner De dyre- og plantearter, der skal bevares, er dem: Der er truede, sårbare eller sjældne Der kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. Lister for naturtyper og arter Naturtyperne og arterne findes på lister på direktivets bilag I og II. Direktivet opregner næsten 200 dyrearter og over 500 plantearter på disse to bilag. http://natura2000.sns.dk

Eksempler på naturtyper (Habitatdirek. bilag 1) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling

Arter der skal udpeges levesteder for (Habitatdirek. Bilag 2) Stor vandsalamander Klokkefrø Flodlampret Bæklampret Havlampret Stavsild Majsild Laks * Snæbel Stør Hvidfinnet ferskvandsulk Pigsmerling Dyndsmerling Bred vandkalv Lys skivevandkalv * Eremit Eghjort Violsmælder Hedepletvinge Stor ildfugl Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Stellas mosskorpion Skæv vindelsnegl Kildevælds-vindelsnegl Fruesko Mygblomst Og mange flere

Eksempler på ynglende fuglearter der skal udpeges levesteder for Dværgterne Fjordterne Havterne Hedehøg Hvepsevåge Høgesanger Isfugl Klyde Mosehornugle Rørdrum Rørhøg Sortspætte Sortterne Splitterne Tinksmed

Eksempler på trækfugle der skal udpeges rasteområder for Islandsk ryle Klyde Knopsvane Knortegås Kortnæbbet gås Krikand Lille kobbersneppe Lille regnspove Lille skallesluger Pibeand Pibesvane Rødben

Eksempel fra Rold Skov

Artikel 6, stk 2. ”Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.” (Artikel 6, stk. 2). Der skal sikres GUNSTIG BEVARINGSSTATUS

Artikel 6, stk. 3. ”Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.” (Artikel 6, stk. 3).

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Skismaer mellem VVM og NATURA 2000 Der skal ”miljøvurderes” efter 2 uafhængige sæt regler, med hver sine målsætninger – ”Væsentlige påvirkninger” contra ”gunstig bevaringsstatus” En screenings-sag kan godt vise sig ikke at være hjemfalden til en VVM-sag, men at der så alligevel skal laves en vurdering af indflydelsen på gunstig bevaringsstatus VVM reglerne om at det er ”mer-belastningen” der skal vurderes væsentlig, overtrumfes af Natura 2000 vurderingen af om den samlede belastning gør at gunstig bevaringsstatus ikke kan opnås.

Forslag til hvordan vi kommer videre i arbejdet med at anke HUSK MÅLET – biodiversiteten falder fortsat og INTET tyder på at faldet er stoppet i 2010 ! DERFOR skal vi presse screenings- og VVM arbejdet i retning af at sikre en langt bedre beskyttelse end det sker i dag DERFOR skal ankerne blandt andet lægge vægt på følgende forhold :…fortsæt selv