”Nå, hvordan gik det så lige i det virtuelle rum i dag

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Digital trivsel og forældresamarbejde
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Det handler også om fodbold!
Gammelheds-Philosophy
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hej. Jeg hedder Ronja, og jeg har fået en gynge i julegave.
Forestil dig en landsby, hvor der bor 100 mennesker
AT AFSKAFFE MEDLØBERKULTUREN
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
”Mangelen på frivillige ledere er aflyst – måske….” Nogle få perspektiver frivillighed, rekruttering og frafald…. DIF marts 2009.
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
”…Vi er voksne der ved hvad vi vil og gør det vi skal
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Pronominer/Stedord (Fornöfn).
Er mit barn klar til skolestart ?
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
Børn og sorg - og sprældøde døde
Pigerne er blevet udfordret!! Susanne, med det nyeste forår’s tøj fra butikken. Tina har sat pigernes hår. Charlotte har lagt make up.
Elevernes digitale dannelse
Dias 1 – kostkompasset udfoldet for rådet om fysisk aktivitet
Samlet årsrapport for Sønderparken 2013 SIP-socialpsykiatri
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
1 Fastholdelse og fodbold Indhold: -”Farvel til fodbold” -”Årgang 1992 – hvad har de gang i?” -Erfaringer fra tidligere fastholdelsesprojekter.
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
- Et dagbehandlingstilbud til unge hashmisbrugere
Fortællinger fra kanten
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hold fast, hold ud eller hold igen
- støttet af Egmont Fonden
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Nordre Skole Elevernes vurdering af vores undervisningsmiljø Undersøgelsen foretaget i 2008/2009 Der er anvendt TERMOMETER fra DCUM.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 1 December 2006 Vintersbølle Skole.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Børns omsorgssituation og trivsel
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Region Midtjyllands tilbud 2013
Børn og unge med handicap siger deres mening
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Matematik B 1.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
”I gamle dage gik man til fodbold og gymnastik for at være sammen med sine venner – det gør man ikke mere!” - Perspektiver på børne- og ungdomsidræt i.
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Præsentationens transcript:

”Nå, hvordan gik det så lige i det virtuelle rum i dag ”Nå, hvordan gik det så lige i det virtuelle rum i dag?” - Perspektiver tweens, voksenforventninger og klubliv i ”synes godt om”-kultur! Center for Ungdomstudier (CUR)

Tre vigtige spørgsmål….. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil ? Hvad ved vi…..og ved vi det rigtige? Er de nogle egoistiske zappere? – hvad synes vi? Hvad er udfordringen som forældre/voksne? Center for Ungdomstudier (CUR)

Hvad er på dagsordenen? Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! ”Forældre er det bedste i verden” – indtil den 12.september i 4.kl…..! – om forældre og andre voksne…. Venner er nogen man har det sjovt sammen med - hvis man er dreng! – om venskaber…. Man behøver ikke at ”gå” til noget for at være sammen med sine venner – om fritidsaktiviteter…. Trivsel og krop…. En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier (CUR)

De ‘digitale indfødte’

Man er hyppigere sammen med vennerne – men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2012: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!

Venner? Dem hænger man (også) ud med i det virtuelle rum Jo mere, man er sammen med sine venner i det fysiske rum, jo mere er man faktisk også sammen med sine venner i det virtuelle rum

Tweens er på Facebook … Procent Ja, og jeg bruger den tit 21 Ja, og jeg bruger den af og til 15 Ja, men jeg bruger den sjældent 13 Nej 50

Forældre og FB Ja, og jeg synes, det er helt fint 38,0 Ja, men det er imod min gode vilje 7,0 Nej, det må han/hun ikke for mig 48,2 Nej, men det måtte han/hun gerne, hvis jeg blev spurgt 11,3 Center for Ungdomstudier (CUR)

Snakker med mor og far?

Forældre og tweens har forskellige opfattelser af, hvordan de snakker med hinanden om nettet

Tweens er stadigvæk sammen – bare på en anden måde! Tweens og fritidsliv Tweens er stadigvæk sammen – bare på en anden måde!

Drenge laver noget sammen – piger snakker sammen! Drenges fritidsliv: Faste fritidsaktiviteter og forskellige former for skærm-aktiviteter: Online-spil, Playstation, Gameboy m.v. Pigernes fritidsliv: Selvorganiseret fritidsliv. Samvær og kommunikation er centralt.

Udviklingen fra 3 til 5.klasse Man vælger SFO fra i løbet af 4.kl. – udtrykt ved at andelen der angiver at de går i SFO/klub falder fra 55 pct. til 35 pct. En stigende andel angiver at gå til organiseret idræt! Man er mere sammen i det virtuelle rum! Man anvender mindre tid på at spille online-spil m.v., men anvender stadig mere tid på i det virtuelle rum! Center for Ungdomstudier (CUR)

”Drenge går til fodbold, og piger går til ridning, håndbold og gymnastik” - eller gør de? Idræt (pct.) Dreng 3 kl. Dreng 5. kl. Pige 3. kl. Pige 5. kl. Fodbold 50,9 56,0 19,9 24,1 Svømning 19,3 10,0 26,5 21,2 Håndbold 12,0 16,8 21,8 16,4 Gymnastik 10,8 6,7 15,1 Ridning 0,0 4,7 15,5 Badminton 8,4 8,0 11,0 10,4 ‘Andet’ 42,4 34,7 34,8 43,7

Hvad er vigtigt? De 9-12-årige At have det sjovt (89,5 pct.) At have det godt sammen med de andre (83,9 pct.) At blive bedre til min sport (82,5 pct.) At være sammen med mine venner (74,0 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69,3 pct.) Hvad forældre tror, deres børn oplever, er vigtigt At have det sjovt (96,4 pct.) (At have det godt sammen med sine venner (94,3 pct.) At være sammen med sine venner (88 pct.) At opleve et godt fællesskab (87,8 pct.) At han/hun har det godt med træneren/de voksne (75,1 pct.)

Elever i 3.-5.klasse og deres forældre – en relation i forandring? ”Jeg spørger, om jeg ikke må få nogle flere lommepenge, men det siger de nej til’ Elever i 3.-5.klasse og deres forældre – en relation i forandring?

Forældre er det bedste i verden – specielt hvis man er pige og går i 3-4.klasse ”Hvad er det bedste i livet?” – forældrenes betydning. Angivelse af ”Ja, meget”.

Og man vælger i vid udstrækning at se verden fra forældrenes perspektiv Hvad vil du sige, du mest laver med dine forældre? Det ved jeg ikke. De kommer ret sent hjem. Om torsdagen kommer min mor først hjem ved halv syv-tiden. Kunne du godt tænke dig måske at bruge mere tid sammen med dem? Det ved jeg ikke. Det er OK. De skal jo også passe deres arbejde. (Dreng, 12 år, 5. klasse)

MOR og far er gode samtalepartnere – men det er ikke alt forældre får at vide… Hvad vil du sige, er forskellen på familie og venner? Jeg holder mere af min familie, end jeg holder af vennerne. Familien kan jeg også snakke med om alt. Er der noget, man kan snakke med vennerne om, som man ikke bare kan snakke med familien om? Det er, hvis det handler om nogen fra ens klasse eller sådan noget. Forældre ved ikke rigtigt, hvad der foregår i frikvartererne. Sådan noget, som vi ved. Det kan jeg bedre snakke med vennerne om end med mine forældre (Pige, 11 år, 5. klasse)

Når fritid ikke er et frirum … Hver fjerde har prøvet at blive drillet, mobbet eller holdt ude af andre børn (ikke ledere/trænere!) Mere end hver 10. er stoppet! Mere end halvdelen af forældrene havde ingen anelse om at deres barn mistrivedes i forbindelse med en fritidsaktivitet!

”Det er ret irriterende at lave pligter, men når mine forældre siger jeg skal, skal jeg jo” – om lommepenge, pligter og forbrug Drenge Piger 3. kl. 4. kl. 5. kl. Rydder op på mit værelse (86) Rydder op på mit værelse (89) Rydder op på mit værelse (90) Rydder op på mit værelse (94) Rydder op på mit værelse (95) Tager af bordet (82) Tager af bordet (85) Tager af bordet (87) Tager af bordet (92) Tager af bordet (90) Vasker op (55) Vasker op (61) Vasker op (64) Vasker op (71) Vasker op (74) Kæledyr (56) Kæledyr (57) Kæledyr (52) Kæledyr (62) Kæledyr (72) Kæledyr (64) Støvsuger (49) Støvsuger (48) Støvsuger (51) Støvsuger (44) Støvsuger (50) Passer søskende (31) Passer søskende (32) Passer søskende (37) Passer søskende (35) Passer søskende (42)

Pligter udføres ofte under protest…. Skal du hjælpe til derhjemme? Ja, jeg skal støvsuge og dække bord Hvem finder på de ting, du skal lave? Min mor siger, at jeg er blevet så stor, at jeg godt kan hjælpe til derhjemme. Hvad synes du om at hjælpe til? Nogle gange kan det godt være lidt irriterende. Jeg støvsuger to gange om ugen, og jeg synes, det er ved at være lidt kedeligt og irriterende, at jeg skal gøre det. Har du sagt til din mor, at du ikke gider? Ja, men hun siger bare, at jeg skal gøre det alligevel (Pige, 10 år, 4. klasse

Ændringer i forbrugsmønstre

Der shoppes med mor – for hendes penge…. Jeg kan rigtig godt lide at shoppe – det har jeg gjort rigtig meget med min mor. Har du også været ude at shoppe med veninderne? Nej, det har jeg ikke været. Men jeg har været rigtig meget ude at shoppe med min mor, min moster og min kusine. Men det med veninderne kommer jeg nok til at gøre, når jeg bliver ældre. Lige nu vil jeg helst ud at shoppe med min mor. (Pige, 11 år, 5. klasse)

Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne – som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! Voksne der udfordrer og giver ansvar – efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)

Det kræver en landsby at ”opdrage” tweens! Center for Ungdomsstudier (CUR)

Venne-kærester

Man skal i hvert fald gå i femte…. Hvad med sådan noget som drenge og kærester, er det sådan noget, I kan finde på at snakke om blandt jer piger? Ja, det snakker vi om, og nogle gange er der også nogen, man godt kan lide. Så bliver man helt vild tumpet, så gør man noget, man ikke lige skulle have gjort, og så bliver man bare helt vild drillet med det, og så går det over, og så kommer det igen, og så bliver man irriteret over det. Og der er mange, der kan lide de samme personer. Men det her med at være kærester føler man sig nok lidt for lille til. Man skal være lidt større, synes jeg. Hvor stor skal man være? Man skal i hvert fald gå i femte, før man får en rigtig kæreste. En kæreste i 3. og 4. klasse er jo bare en venne-kæreste. Det er jo ikke en kæreste som sådan. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Så får man lige krammer! Hvad med sådan noget med piger og kærester – er det noget, du går op i? Ja! Hvem snakker du med om det så? Mine venner. Der er en anden, der kan lide den samme pige, som jeg kan. Men hun går så i femte. Vi går lidt og snakker om hende. Betyder det noget, at hun går i femte? Næh, jeg synes, der er mange i dag, der har kærester der er 2-3 år ældre eller sådan noget Men hvad sådan noget med kærester – er det noget, man har? Det har man nok – men der er kun en i vores klasse, der har. Men de er ikke sådan kramme-kysse-holde-i-hånd. Det er bare sådan noget med, at de snakker sammen. Hvad er så forskellen på bare at være ven med en pige og være sådan mere kærester? Forskellen er nok, at hvis man er kærester, så får man lige en krammer. (Dreng, 11 år, 4. klasse)

Flere er utilfredse med deres kroppe Sket en udvikling: I 2008 var 8 pct. ikke tilfredse med deres kroppe. I 2012 ligger tallet på 15,7 pct. Der var ikke rigtig nogen forskel på drenge og piger i 2008. Men nu er pigerne ”stukket af”: Hver femte pige er utilfreds med sin krop. Forældrene tror, at krop og udseende er mindre vigtigt for børnene, end børnene selv synes de er.

Tweens anno 2013 er ikke specielle De har de samme drømme som tweens altid har haft. ”I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på – i dag har man brug for et par guidelines” om det at vokse op i en understruktureret verden Center for Ungdomsstudier (CUR)

Center for Ungdomsstudier (CUR) Et par udfordringer.... At vi er nysgerrige! At vi ikke tror for meget! At vi forsøger at være i øjenhøjde, men ikke bliver der!