TATIONpRÆSEN 11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET SÅDAN ETABLERES RANDZONERNE, SÅ MAN OGSÅ FÅR FORNØJELSE AF DEM! PLANTEKONGRES 2012 P3 RANDZONER - SÅDAN GØR DU! AF BEN CHRISTEN PHD-STIPENDIAT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI 1 …hvis du altså kan få lov til det.

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INDHOLD ›Randzonen som ’Aktiv Bræmme’, et produktions- system til biomasse ›Systemets komponenter ›Miljøeffekten ›Plantevalg ›Etablering ›Økonomi ›Andre positive bivirkninger ›Konklusion 2

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET RANDZONE UDFORMET SOM ’AKTIV BRÆMME’ TIL BIOMASSE-PRODUKTION ›Vildtstribe, græs til slæt, ekstensiv afgræsning, biogas ›Lavskov til flis, brænde, paller, industri, tømmer 3

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET SYSTEMETS KOMPONENTER ›Zone med græs: bremser og fordeler afstrømningsvand, fjerner noget N og fanger hovedparten af sediment og sediment-bundet P ›Zone med lavskov: fjerner hovedparten af N ved denitrifikation og fint sediment ved nedsivning, opsamler N & P i flerårig biomasse ›Uforstyrret zone med permanent træbeplantning: sikrer brinken mod erosion, forbedrer vandløbets økologi og forhindrer grødevækst 4

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET DRÆN OG RANDZONER ›Dræn gør randzonen mindre effektiv for P ›Ophæver næsten al effekt for N da længden af vandets ophold i randzonen er afgørende for denitrifikation og optagelse af N i biomasse ›Drængrøft opfanger sediment og fordeler vandet ud i randzonen 5

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET MILJØEFFEKTEN Næringsstoffer ›Sediment og sediment-bundet P i overfladeafstrømning (og brinkerosion efter 10+ år): op til 100% reduktion ›N i overfladeafstrømning: op til 100% reduktion ›P udvaskning: reduceres på lang sigt (10-30 år) gennem udpining af jorden ›N udvaskning: reduceres på kort sigt (1-5 år) op til 100% Pesticider ›Direkte påvirkning af vandmiljøet ved sprøjtning: 100% reduktion ›Reduktion af pesticider i overfladeafstrømning: 20-60% Biodiversitet ›Forbedrer økologiske forhold i vandløbet ›Etablerer forskellige værdifulde overgangshabitater ›Giver sammenhængende landskabsmosaik 6

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET PLANTEVALG Græsstribe ›Energiproduktion: rørgræs, elefantgræs ›Afgræsning, slet til foder eller biogasformål, vildtager: rørgræs, græsblandinger Lavskov ›alle træarter med evne til genvækst i afhængighed af jordbund, produktionsønske og smag 7 Brinksikring ›rødel, bævreasp, ask, skærmelm, pil, tørst, hæg

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET ETABLERING Praktisk ›Græsstribe anlægges så den kan blive høstet eller afgræsset ›Lavskov må ikke være bredere end moderne skovnings-maskiners rækkevidde(ca. 10m) ›Ukrudt holdes nede af afdækning med cm halm ›Beskyttelse af træer mod harer og råvildt middels planterør Administrativt ›Der skal søges dispensation fra kommunen: Å-beskyttelseslinie Landskabskarakter … ›Passer ikke under enkeltbetalingsordningen ›Og heller ikke under skovrejsning ›…›… 8 …men:

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET ØKONOMI Anvendelse:FlisPallerIndustriBrænde Træart35kr/GJ40kr/GJ > 26cmpapir/spånlang Birk (60 år) Gråel (48 år) Poppel (36 år) Netto indtægter over 3 omdrifter i kr./ha/år Beregningen er baseret på 2011 priser og indeholder ingen støtte eller kapitalomkostninger Pris på skovflis 35kr/GJ per November 2011

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET POSITIVE ”BIVIRKNINGER” Hydrologi ›Systemet forlænger vandløbets reaktionstid på nedbør ›Kan optage langt mere vand end en ren græsbræmme Klima ›Etablering af produktive randzoner på 50% af tiltænkt areal svarer til et energi-potential af 80MW kraft-varme (elektricitet til husstande, varme til 30000) Produktion ›Udnytter næringsstofferne ›Giver vækst på marginaljorder og vandlidende arealer ›Reducerer pesticidforbruget ›Reducerer lugtgener ›Bidrager til afvanding pga. hydrologiske forbedringer og eliminering af grøde Rekreation ›Tiltrækker fugle og vildt ›Giver god mulighed for jagt ›Kan øge landskabs-æstetik 10

11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET WIN-WIN Demonstrationsbræmmen i vandoplandet til Norsminde Fjord blev anlagt i samarbejde med Videncentret for Landbrug og støttet af den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi takker de lokale lodsejere, entreprenører og Skovdyrkerforeningen Midt for et godt samarbejde. Tak for opmærksomheden!