Zellervt Bourdieu1 Prakseologi og kulturens logik Viden er en sand og begrundet mening om noget. Mening udtrykkes (virkeliggøres) gennem kroppen eller genstande (tegn, symboler, artefakta). Meningsdannelse er forbundet med forskellige bevidsthedsfor- mer: sansning, følelse, tænkning, handling. Humanistisk videnskabsteori er en refleksion over de bevidsthedsprocesser, der konstruerer (intention), rekonstruerer (forståelse, interpretation) eller producerer (handling) viden.

Zellervt Bourdieu2 Handlingsteori (prakseologi) = dynamisk meningsteori Handling = meningsdynamik Prakseologi = dynamisk meningsteori Handling = meningsdynamik Prakseologi = dynamisk meningsteori Meningsdannelse er en bevidsthedsaktivitet og handling er en virkeliggørelse af mening. Dvs. handlinger gør den mening, vi danner os om en eller anden oplevet ting, til noget virkeligt. Man kan sige:

Zellervt Bourdieu3 Dynamik, energi Dynamis = kunnen (evner, færdigheder); Energeia = handling, virksomhed. Aristoteles skelnede mellem begreberne ’dynamis’ (formåen, mulighed) og ’energeia’ (virksomhed, virkelighed). I skolastisk filosofi (bl.a. hos Thomas Aquinas) oversættes dette til skellet mellem potentia (potens) og actus (akt). ”… dynamis kan betyde den kraft eller formåen, som noget har, medens energeia da er den virksomhed, der virkeliggør denne formåen. F.eks. kan det høre med til et menneskes dynamis, at det formår at bygge et hus, og energeia vil da være den virksomhed, mennesket udviser, når det faktisk bygger huset. (Lübcke 1996, 99)

Zellervt Bourdieu4 Dynamisk teori Dynamisk teori om noget = teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre/realisere dette noget En dynamisk handlingsteori er så en teori om handlingskræfter eller handlingsevner. Med baggrund i definitionen af begreberne ’dynamik’ (kraft, formåen, evne) og ’energi’ (virksomhed, virkeliggørelse) kan man sige:

Zellervt Bourdieu5 Dynamisk meningsteori Hvis sociologi skal begrundes i en handlingsteori (jf. Schütz 1976, Wacquant 1996), så undersøger denne teori de sociale kræfter, der realiserer de meninger, sociale aktører forbinder med sociale fænomener. En prakseologi eller handlingsteori som dynamisk meningsteori = teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre meninger

Zellervt Bourdieu6 Pierre Bourdieu ( )

Zellervt Bourdieu7 Habitus En persons habitus er ikke medfødt, men resultat af en personlig og social udviklingsproces. Processen fremdrives af subjektive kræfter og determineres af objektive strukturer. En persons kræfter er dels medfødt i form af vores kropslige fysik (anatomi) og dels resultat af samspillet mellem denne fysik og de fysiske og sociale omgivelser vi befinder eller bevæger os i. ’Habitus’ betyder oprindeligt ’vane’. En habitus er, hvordan man har vænnet sig til at gøre tingene på. Bourdieu bruger det som sociologisk fagterm der omfatter en persons kognitive og praktiske aktivitetsmønstre eller handlingspotentiale.

Zellervt Bourdieu8 Habitus forts. Drifter, behov og interesser er handlingsmotiver (jf. Schütz 1976). Drifter er mest fordi-motiver, interesser mest for-at-motiver. Behov er midt imellem. De kræfter, der fremdriver habitus’ udvikling, er dels fysiske drifter (sult, tørst, beskyttelse, seksualitet), dels psykiske behov (kærlighed, anerkendelse) og dels kognitive interesser (erkendelse, forståelse, viden).

Zellervt Bourdieu9 Handlingens logik Logik har at gøre med, hvad man skal vide eller gøre for at kunne vide eller gøre noget andet. Logik handler om forudsætninger (præmisser) for at opnå viden eller handlingsmål (konsekvens, konklusion). Handling er et subjekts bevidste og intenderede aktivitet for at tilfredsstille sine drifter, opfylde sine behov eller realisere sine interesser.

Zellervt Bourdieu10 Form Et handlingssystems form er den måde, hvorpå man kan forbinde systemets elementer med noget, der tilfredsstiller, opfylder eller realiserer systemets drifter, behov eller interesser. Form har en mening mhp., hvad et system søger at opnå. Et videns- eller handlingssystems logik afhænger af systemets elementer og deres opbygning eller form.

Zellervt Bourdieu11 Logik abstrakt En mængde af distinkte elementer (”vokabular”) formations-/strukturregler for dannelse af elementsammenhænge (”syntaks”) transformations-/slutningsregler (eventuelt:) en mængde af udgangsstørrelser/positioner (”aksiomer”, ” grundsætninger”) oversættelsesregler (”semantik”): gør en formal (ikke meningsbestemt) til en menings-logik

Zellervt Bourdieu12 Statisk og dynamisk form og dels har ’form’ en dynamisk mening – en bestemt funktion/operation/aktivitet, der danner meningsfulde mønstre af systemets elementer; fx en hændelse (overgang fra en tilstand til en anden tilstand), proces, handling, procedure, historie. Fokuserer man på et systems funktionsmåde, så undersøger man systemets dynamik eller dynamiske logik. Bemærk: en dynamisk logik har en indbygget tidslogik – tid forstået som ordnet forandringsstruktur. Begrebet ’form’ har dels en strukturel eller statisk mening – et bestemt forbindelsesmønster af systemets elementer, dvs. en n-adisk relation mellem n elementer; fx en tekst, et billede, et kort.

Zellervt Bourdieu13 aktør Handlingslogik Handlingsbegrebet har selv en form, som visualiseres i nedenstående figur. Handling er en dynamisk relation mellem følgende relata (relationsled): Motiv  hensigt  aktivitet  middel  resultat Opfatter man et bevidsthedssubjekt som et system af bevidsthedselementer (oplevelser) og deres forbindelse til meningsfulde bevidsthedsformer (percepter, forestillinger, tanker, følelser), så er handling bevidsthedens funktionsmåde eller dynamiske form: oversættelse fra fysisk påvirkning (sansning/motiv) til mening (tænkning/hensigt) og fra mening til motorisk aktivitet (realisering).

Zellervt Bourdieu14 Handlingslogisk struktur drift, behov interesse intenderet mening Motiv  hensigt  aktivitet  middel  resultat udøvelse af fysisk kraft på middel aktiveret krop eller genstand tilstand/genstand, der skal opnås/produceres Aktør: sansning + tænkning = mening

Zellervt Bourdieu15 Handlingslogik kommentar Figuren fra sidste slide skal forstås på følgende måde: Bemærk: Handling forudsætter en viden om, hvad man skal gøre for at opnå det intenderede. Den forudsætter også, at man fysisk og psykisk kan gøre det og at omstændighederne tillader at gøre det. En aktør handler, hvis han/hun har et motiv til en bestemt hensigt, han/hun vil realisere, og hvis han/hun ved, hvad han/hun skal gøre for at realisere den; og hvis han/hun aktiverer sine kræfter i anvendelse på sin egen krop og eventuelt på genstande (dvs. handlingsinstrumenter eller – midler), der resulterer i den intenderede tilstand eller producerer det intenderede objekt.

Zellervt Bourdieu16 Habitus som praktisk viden eller praktisk logik Praktisk logik = hvad man under bestemte omstændigheder skal gøre for at opnå bestemte hensigter. Den dynamiske eller funktionelle side af viden kan man betegne som kunnen (evne, formåen, kompetence). Bourdieus begreb ’habitus’ står for en aktørs viden om, hvad han/ hun skal gøre for at opnå bestemte hensigter. Det er en praktisk viden, dvs. en dynamisk viden, som er underlagt en praktisk logik.

Zellervt Bourdieu17 Habitus som handlingsregel/-forskrift Habitus er en praktisk regel (handlemåde), der slutter et motiv sammen med en hensigt. Habitus er det, der gør det muligt at realisere en praktisk slutning. Ens habitus siger én, hvad man skal gøre for under bestemte omstændigheder at opnå bestemte hensigter eller mål. Habitus som praksislogisk begreb kan opfattes som et gennem erfaring, opdragelse og socialisering inkorporeret system af handlingsmønstre eller handlingsforskrifter.

Zellervt Bourdieu18 Praktisk slutning eksempel Handlingens fysiske konsekvens er (forhåbentlig), at jeg ikke længere fryser. 1.Præmis: motiv – jeg fryser 2.Præmis: habitus – hvis man ikke vil fryse, skal man tage varmt tøj på 3.Konklusion: handling – jeg tager varmt tøj på Man kan opstille en praktisk slutning i form af en praktisk syllogisme (jf. G. H. von Wright 1983, Practical Reason, Oxford: Blackwell )

Zellervt Bourdieu19 Habitus – felt Et praksisfelt består af de objekter og objektsammenhænge (strukturer, relationsmønstre fx i form af institutioner), der skal tages i brug for at realisere bestemte handlingsmål. ’Praksis’ skal her forstås som en kompleks handlingssammenhæng bestående af en række med hinanden forbundne delhandlinger. Eksempel: at læse faget humanistisk informatik på AAU er en praksis, der består i en hel masse forskellige delhandlinger: gå til forelæsninger, læse faglitteratur, lave en projektundersøgelse, gå til eksamen, …. Repræsenterer habitus handlingens subjektive logik, så repræsenterer begrebet felt handlingens objektive (og sociale) logik.

Zellervt Bourdieu20 Felt dynamisk set Både habitusbegrebet og feltbegrebet repræsenterer en relationel og en dynamisk form. Felter er ikke statiske. De udvikler sig – ligesom et subjekts habitus gør det – som resultat af det sammenspil af feltets (sociale) kræfter og (objektive) strukturer. Bourdieus prakseologi (= praksislogik) er ikke kun en relationel logik - systemets elementer har kun mening i relation med andre elementer (husk Saussures strukturalisme!) – men også en dynamisk logik.

Zellervt Bourdieu21 Kapital Et praksisfelts dynamiske form består i de former for kapital, der muliggør realisering af de med feltet forbundne hensigter/målsætninger. Bourdieu overtager begrebet ’kapital’ (= akkumuleret arbejdskraft) fra økonomien. Han har udvidet både begrebets indhold og omfang. I forbindelse med hans prakseologi betyder ’kapital’: objektiveret eller institutionaliseret handlekraft, kompetence eller formåen.

Zellervt Bourdieu22 Habitus – kapital - felt Dvs. kapital er genstande (instrumenter, værktøj, maskiner), bygninger, møbler, køretøjer, infrastruktur (energiforsyning, trafikveje, kommunikationsforbindelser) eller en kombination af disse (organisation), der muliggør under indsats af subjektiv handlekraft at realisere bestemte handlingsmål. Et praksisfelt er samlingen og sammenhængen af de forskellige former for kapital samt aktører med tilsvarende habitus, der muliggør realiseringen af de for et samfund nødvendige eller relevante mål. Mens habitus er den subjektive udformning af handlekraft, er kapital dens objektive eller institutionelle udformning.

Zellervt Bourdieu23 Eksempler på praksisfelter Et samfunds forskellige typer for professionelt arbejde og fritidsaktiviteter er udgangspunkter for praksisfelter. Praksisfelter er fx industri, håndværk, landbrug, fiskeri, uddannelse, handel, religion, kunst, videnskab, politik, idræt, turisme, kommunikation. ’Felt’ er dog et fleksibelt begreb: overlapninger eller underafdelinger af forskellige professioner og ikke-professionelle aktivitetsformer kan også udgøre egne praksisfelter. Fx skønlitteratur (forfattere, forlag, læsere, anmeldere) eller kommunalpolitik (politiske partier, borgerinitiativer, kommunalvalg osv.).

Zellervt Bourdieu24 Habitus, felt dynamisk set Et felt udvikler sig som resultat af aktørernes og deres habitus samspil og modspil i forsøg på at tilfredsstille deres behov eller realisere deres interesser = objektivere/realisere habitus’ logik Samfundsudvikling er et resultat af sam- og modspillet mellem samfundets subjektive og objektive dynamik. Habitus udvikler sig ved at tilpasse og tilegne sig et felts kapitalformer = inkorporere feltets logik

Zellervt Bourdieu25 Praksisfelt struktur drift, behov interesse intenderet mening Motiv  hensigt  aktivitet  middel  resultat udøvelse af fysisk kraft på middel aktiveret krop eller genstand tilstand/genstand, der skal opnås/produceres Aktør/habitus: sansning + tænkning  mening Kapital aktører Felt

Zellervt Bourdieu26 øvelse Undersøg det efterfølgende videoklip mhp. følgende spørgsmål: 1.Indenfor hvilket praksisfelt afspiller sig den viste situation? 2.Hvad kan du sige om de enkelte aktørers habitus (handlingskræfter, færdigheder)? 3.Hvilke former for kapital (objektiverede handlingsmidler) er i den viste situation til stede?

Zellervt Bourdieu27