Energimærkning af bygninger i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Advertisements

1. Byggevarer- produktion og salg 2. Nybyggeri, anlæg og renovering 3. Nedrivning, herunder nedrivning i relation til Renovering Erhvervs- genbrugspladser.
Mere Velfærd kræver øget produktivitet. Hvad er KORA?  Dannet 1. juli 2012  En fusion af: – DSI – AKF – KREVI  P.t. ca. 100 medarbejdere – økonomer,
Ændring af konkurrenceloven m.v maj 2007 Kontorchef Peter Langkjær Konkurrencestyrelsen.
Markedsovervågning af byggevarer
En sund sjæl ……. i et sundt legeme?.
Domstolsstyrelsen - Tinglysningsprojektet Oktober 2006
Den fremtidige boligefterspørgsel Morten Skak Center for Bolig og Velfærd.
Kortforsyningsseminar 24. marts 2009 Anne Buch-Larsen Kort & Matrikelstyrelsen Mail:
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
Per Heiselberg, Andrea Mortensen
Bygningers Energimæssige Ydeevne
Vedvarende energi til husstande
Carbon 20, Herning Coach Janne Uldall 19. juni 2012
Baggrund, status og udrulning
Helt ren, på en helt ny måde !
Installationer Introduktion.
FØDEVAREANPRISNINGER
Kollektivhuset Høje Søborg
Energimærkning af bygninger i Danmark
TEMADAG “Skal det forbydes at bruge solarier i Danmark”
Energikonference Samspillet mellem udførelse af energibesparende foranstaltninger i udlejningsejendomme og de leje- og skatteretlige regler. November 2009Hans.
Vi gør det nemt at vælge energivenlige produkter.
Anders Birkelund Nielsen, specialistadvokat
Energioptimering af boliger
Energibesparelser i offentlige bygninger
Projektledelse i praksis med MS-Project
Afslutning – studienet og videre forløb
Virksomheder - definition
Ton/km data Billetten til gratiskvoter! Informationsmøde for luftfartsoperatører 20. marts 2008.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
Datasikkerhed og Kryptologi Ivan Damgård, Datalogisk Institut, Århus Universitet.
Videnskabsministeriets arbejde med åbne standarder Vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Domstolsstyrelsen August 2006
Statistisk Forening 11.oktober 2007 Folketællinger : Traditionelle Registerbaserede og dem midt i mellem Anita Lange.
Refshammer beboerforening
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Se.dk/bigblue 1 SE Big Blue Fordi energireduktion skaber værdi og synergi.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Danvak Nordjylland den 9. marts 2011
Etablering af Sundhedscenter – et afklaringsprojekt September 2006
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
CASE V: Økonomiske gevinster ved elektronisk fakturering og fjernsupport v/ Heidi Løje og Anette Bank Knudsen NaviCom A/S Mandag den 28. april 2008.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
ESCO – en guidet rundtur Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energiforum Danmark – Fyn, 27.september 2012.
Udkast til nye tekniske bestemmelser for BVT´s kontrolordning.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
Barrierer for energirigtig renovering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Energirigtig renovering – hvad venter vi på? IDA’s bygning.
Det aktuelle energiforbrug fordelt på slutbrugere SlutbrugereI alt Heraf varmeforbrug i bygninger 1. Husholdninger189 PJ151 PJ 2. Erhverv213 PJ44 PJ 3.
PRIMES Mærker i det nye EU udbudsdirektiv Præsenteret af.
Tilskud til partnerskaber Informationsmøde 19. september 2016 Renato Ezban Energistyrelsen.
Energieffektive og Intelligente Bygninger –
Kvalitet i plejen.
De nye krav til byggeriet
ABF Studenternes Hus, århus
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Databehandleraftaler
Det kommende udbud – refleksioner og debat
DABYFO kreds Vestsjælland Onsdag den 15. maj 2019
Krav ved udførelse af stålkonstruktioner til byggeriet
Offentlige organers bygninger som forbillede
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Energimærkning af bygninger i Danmark Nuværende regler Problemer og løsninger Fremtidens udfordringer Kåre Groes, Energistyrelsen

Nuværende regler i Danmark Ved salg (leje juli 09) Regelmæssig for bygninger over 1500 m² (1000 m² juli 09) Alle offentlige bygninger over 60 m². Alle nye bygninger

Energimærker besparelser 50.000 bygninger energimærket i 2007 Gns. 20% besparelse Tilbagebetalingstid 9 år

Hvem laver energimærker? Januar 2006 – maj 2008: Energikonsulenter personligt beskikket af Energistyrelsen Maj 2008 – maj 2011: Energikonsulenter godkendt i andre EU-lande inkl. Norge Certificerede energimærkningsfirmaer Maj 2011 og frem: Kun certificerede energimærkningsfirmaer certificeret efter ISO 9001 og Energistyrelsens særlige krav

Hvilke typer energimærker findes? Energimærker til enfamiliehuse: Parcelhuse Række- og dobbelthuse Etageboliger under 500 m² Energimærker til flerfamiliehuse: Alle etageboliger Energimærker til handel, service og offentlige bygninger: Administration Institutioner mv.

Energimærkning – hvordan? Alle 3 typer energimærker laves således: Data indsamles inden huset besigtiges Huset besigtiges, måles op og alle bygningsdele og anlæg registreres Energikonsulenten har valgfrihed ved indsamling af data Energimærket beregnes med teoretisk forbrug og beregnede besparelsesforslag Kopi af energimærket og beregningsdata sendes til Energistyrelsen

Håndbogen for energikonsulenter Energistyrelsens regler Juridisk Administrativ Teknisk http://www.femsek.dk/graphics/FEM_Sekretariatet/H%E5ndbog/EM-HB/HB2008/V1_oktober07/HB2008_SAMLET_140308.pdf

Kvalitetssikring Mulighed for at anvende faglige vurderinger og metodefrihed til at finde inddata Ny kvalitet i mærkningen – 4 kriterier: Virkelighedstro data – 10 % Retvisende energimærke A -> G – 10 % Energibesparelsesforslag – 60 % Forståelighed for brugeren – 20 % Energistyrelsens kvalitetssikring: elektronisk screening, skrivebordskontrol og teknisk revision med husbesøg

Største problemer og løsninger Ikke mange energimærker på store bygninger For få energikonsulenter og lange ventetider på at få energimærke Offentlige myndigheder laver ikke nok energimærker – frist juli 2009 – og gennemfører ikke energibesparelser Private bygningsejere bruger ikke besparelsesforslagene i energimærket nok

Ikke mange energimærker på store bygninger Hvorfor? Før 2006 baseret på skønnede besparelser. Efter 2006 beregnede besparelser. Kræver store mængder inddata. Energimærker blev meget dyre, over 100.000 kr. og tog meget lang tid at lave Løsning: Ny håndbog med faglig vurdering Udvikling af standardbygninger Fokus på besparelser

For få energikonsulenter Hvorfor? Stor mangel på ingeniører og arkitekter Mange flere bygninger skal energimærkes end før 2006 Løsning: Åbnet for certificering af energimærkningsfirmaer fra maj 2008 Firmaer er selv ansvarlig for kvaliteten og intern bemanding Større fleksibilitet til firmaerne

Offentlige myndigheder laver ikke nok energimærker Hvorfor? Kommunalreform i Danmark og sen start Mange kommuner har ikke penge sat af Løsning: Frist forlænget fra januar 2008 til juli 2009 Alle myndigheder som ikke når fristen kommer på ministerens sorte liste Krav om styr på energimærkning for at blive udnævnt til energiby

Energimærket bruges ikke nok Hvorfor? Mærket kommer på et svært tidspunkt Ikke nok kendskab til energimærkning Løsning: Alle energimærker offentliggøres på internettet fra oktober 2008 Kommercielt salg af inddata fra energimærker til interesserede, f.eks. forsyningsselskaber med besparelsesforpligtelse

Håndværkere og byggeindustri Energiselskaber Banker og kreditforeninger Ejere/administratorer Myndigheder Energimærkning Det fælles grundlag for alle aktører i byggeriet, som er inddraget i bygningsforbedringer

Fremtidens energimærkning Certificering af firmaer Danak Certificerende organer Kvalitetsledelse Kundebehandling Håndbog Energimærknings- firmaer

Krav til certificering af firma Et effektivt kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001 og Energistyrelsens særlige krav Mærker af høj kvalitet Forbedringer i kvalitet De rigtige kompetencer (uddannelse eller prøve) Ordentlig kundebehandling (seriøs klagebehandling i firmaet) Efterkomme krav om berigtigelse ved klage til Energistyrelsen Gode mærkninger af høj kvalitet Se alle krav på www.femsek.dk