Lektion 4: Forbrugeradfærd Disposition Om forbrugeradfærd Nytten styrer Forbrugeroverskud Indifferenskurver og budgetlinier Substitutions- og indkomsteffekt Giffengoder ’Analyse’ af hvilke eksamensopgaver i mikro Opgaver i forbrugeradfærd Gruppearbejde + småopgaver Læsevejledning til næste gang Konklusion

1. Forbrugeradfærd og mikro- makro - introduktion mikro og makro er meget adskilt, men nogen af grundantagelserne følger med over i makro – at forbrugerne maksimerer nytte, og at producenterne profitmaksimerer (eksempel renteændringer – hvordan vil virksomheder/forbrugere reagere) I mikroteorien får man at vide, hvilke konsekvenser disse antagelser har Men ikke meget om hvorfor og i hvilken udstrækning, at disse antagelser holder

1. Forbrugeradfærd – et overblik Kapitel 5 forklarer, hvorfor efterspørgselskurven ser ud, som den gør Vigtigt at I forstår marginal tankegangen - relateret til hele knaphedstankegangen Det vigtigste! Introducerer to centrale begreber, I skal kunne: indkomst- og subtitutionseffekten… Som jeg i øvrigt ikke lige kunne finde en eksamensopgave i – men aktuelt lige nu…

1. Mere om forbrugeradfærd Men hvad er det egentlig, økonomer har gang i her i kapitel 5? At alting kan forklares ud fra nytte (økonomiens atom) og udledes matematisk – også efterspørgslen Love (eksempelvis ’law of diminishing return ’) som i naturvidenskab – Newton som ideal Handler det om at forklare eller forsvare? (Markedsøkonomien er det mest effektive system, vi kender, men er det retfærdigt?)

1. Forbrugeradfærd Påvist empirisk (konkrete studier), at selv om dele af nytteteorien var ’made up’, så holder dele af den: at den marginale nytte falder, jo mere man forbruger af en vare at den marginale indkomst falder, jo mere man tjener derimod er det ikke påvist empirisk (erfaringsmæssigt), at forbrugere maksimerer nytten. En antagelse om den rationelle, kalkulerende og evigt optimerende forbruger… hvorfor forholder lærebogen sig ikke kritisk til denne antagelse?

1. a (Marginal)Nytten styrer Total nytte vs marginal nytte Det antages, at nytten kan måles ved en pris (at forbrugeren kan prisfastsætte sin nytte) Den totale nytte er arealet under kurven Svarende til summen af alle de glas vand, man har indtaget Den marginale nytte er de ændringer i nytten, man oplever på marginen - ved at forbruge én enhed mere eller mindre

1 a. Nytten styrer Forbrugerne maksimere nytten, og de får størst mulig nytte ved at fordele deres penge mellem produkterne, så der opnås den samme nytte for ’the last unit of money spent on each’ (ligning 1, p. 88) ’marginal…values are what matter for maximization’ (p. 89) …marginalnytten styrer…-> ’market prices reflect/are determined by marginal utilities’ Men ’the relative prices…is determined by the market and beyond the control of individual consumers’ (p. 88 – mit kursiv)?? Nøgleordet er ’individual’…

1. a. Nytten styrer Hvem bestemmer? Forbrugerne som konge? Eller producenterne? Eller en kombination? I modellen – i virkeligheden? I ligevægtsmodellen – hvis udbudskurven er fast, så kan forbrugerne bestemme prisen ved at øge/mindske efterspørgslen (men (hvornår) handler forbrugere som et kollektiv? Boycut? Økologi?) Hvad er sammenhængen mellem udbud-efterspørgsel og pris i virkeligheden? Afhænger meget af det konkrete marked Hvem står stærkest på et marked – en producent med en markedsandel på 20 % eller forbrugerne? Det normative (?) og hvordan verden virkelig er…

1. a. Nytten styrer Den marginale nytte er aftagende -> Efterspørgselskurverne er aftagende Hvis prisen falder på et produkt -> stigende efterspørgsel (ellers er der ubalance – der skal være et konstant forhold mellem den marginale nytte og prisen – for alle produkter – ellers maksimeres der ikke (MUx/px = MUy/py) Den marginale nytte og nyttemaksimering forklarer efterspørgselskurvens form (og dermed efterspørgselselasticiteten) Nyttemaksimerer forbrugerne i virkeligheden? Hvor vigtigt er det, om denne antagelser holder i byretten?

1 b. Forbrugeroverskud Forbrugeroverskuddet er en konsekvens af den aftagende efterspørgselskurve. Alle forbrugere betaler mindre end, hvad de er villige til at betale for den totale nytte (det første glas vand…) Eksempel: du er villig til at betale 100,- for et gode (din totale nytte), men du kan få det for 50,- besparelsen på 50,- benævnes forbrugeroverskud generelt set forskellen mellem forbrugerens maksimumspris og markedsprisen

1. c. Indifferenskurver og budgetlinier Når man siger mikro-økonomi, siger mange økonomer ’indifferenskurver’ Men det er ikke noget, I skal kunne… For at undgå at måle nytte, så rangordner man ’bundles’ af varer ift. hinanden… (for at undgå at måle den præcise nytte ved et bestemt produkt) Men økonomer forestiller sig, at forbrugerne har hovederne fulde af indifferenskort, hvor varer er rangordnet ift. hinanden (’et omvandrende varekatalog’) Budgetlinien – at man maksimerer inden for en budgetrestriktion – at man fordeler sin indkomst, på en række forskellige varer, så man opnår optimal nytte

1.d. Substitutions- og indkomsteffekt Når prisen på en vare sættes ned, sker der to ting: Varens relative pris falder (og andre varer bliver relativt dyrere) -> denne vare forbruges i højere grad på andre varers bekostning (substitutionseffekten) Samtidig frigør den lavere pris købekraft til brug på enten dette produkt eller andre produkter (indkomsteffekten) Ved normale varer forstærker de to effekter hinanden – ved inferiøre goder modvirker indkomsteffekten substitutionseffekten (man vil altid købe lidt mere, når prisen falder, men ikke så meget som ved normale varer)

1. e. Giffen-goder Glem Giffen-goder (jeg kan ét konkret eksempel…) Hovedpointe: efterspørgselskurven kan se anderledes ud…

2. ’Analyse’ af eksamensopgaver i mikro Udbuds-efterspørgselsopgaver (told, moms, afgifter, mindstepriser, udbuds- og efterspørgselschok, sort marked) Om fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence og monopoler (grænseomsætning, omkostningskurver, prisdannelse) Eksternaliteter Forbruger- og producentoverskud Pris- og indkomstelasticitet, inferiøre varer Og dermed meget lidt af kapitel 5…

3. Opgaver i forbrugeradfærd Lav opgave 4 og 5, p. 109 to og to om pris og indkomstelasticitet (læsevejledning…) Forklar forbrugeroverskud for hinanden med jeres egne ord Find eksempler på forbrugeroverskud i kapitlet og forklar det for hinanden

4. Gruppearbejde Hvordan forholder det konservative folkeparti sig til indkomsteffekten? (De vil gerne have topskatten ned for at øge arbejdsudbudet). (Se p. 105-106) Diskuter, hvordan nyttebegrebet kan forklare dele af jeres individuelle forbrugsmønster – kan I finde eksempler på, at I selv prøver at nyttemaksimerer (og hvad er vanskelighederne ved det?) Antag at efterspørgslen efter fladskærme stiger 30 %. Hvad vil der ske med prisen ifølge en udbud-efterspørgselsmodel af standardagtig udseende? Hvad vil der ske i virkeligheden? (Og hvad vil det afhænge af?). [At systematisere den sidste del af dette spørgsmål er at ’tænke som en økonom’]

5. Læsevejledning Næste gang om virksomheders/producenters beslutninger Som sagt – bliv ikke skuffet – det er meget abstrakte virksomheder Abstrakt – men ikke svært – meget pædagoisk forklaret Læs hele kapitlet – bemærk virkelighed - model Vigtigt at skelne mellem teorier udledt af virkeligheden (induktion) og udledt af den abstrakte tænkning (deduktion) Induktion – at slutte fra delene til helheden Deduktion – at slutte fra helheden til delene… Ved vi, hvordan økonomien fungerer som en helhed? Det er det, vi prøver på – og så skal man vide noget om såvel delene som helheden…

5. Læsevejledning Hvad siger I til antagelserne p. 116 om profitmaksimering og ’single, consistent decision-taking unit’? Er de realistiske? Problematiske? Når virksomheder udviser ’social ansvarlighed’ – hvordan harmonerer det så med profitmaksimering? (Profitmaksimering på kort og lang sigt…). Når taler virkelighed (historisk tid) siger man ofte, at det korte, det mellemlange og lang sigt er henh. 0-1 år, 3-5 år og 8-10 år. Hvordan harmonerer det med ’model’-definitionerne (kaldet logisk tid) i kapitlet? Hvorfor er der aftagende grænseafkast i en moderne produktionsvirksomhed? Find bogens argumenter og dine egne (mod)argumenter. Hvordan måler man ’kapital’ (K)? (Nogen økonomer siger, at det kan man slet ikke – hvad sker der så med modellen?).

6. Konklusion Forbrugernes marginale nytte har en afgørende indflydelse på efterspørgselskurvens udseende og dermed også på ligevægtsprisen Pris- og indkomstelasticitet er afgørende for, hvordan prisændringer påvirker forbrugerefterspørgslen Forskellen mellem den oplevede nytte og prisen er forbrugeroverskuddet