Flere kvinder i chefstolene - hvorfor egentlig og hvordan gør vi? Oplæg til “Women to the Top”, 10. januar 2005 Ved Lotte Nystrup Lund Rambøll Management.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Charter for flere kvinder i ledelse
Advertisements

Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Ny sikkerhedsorganisation – nu med efteruddannelse
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Gode råd og eksempler på faldgruber
Instituttet for Blinde og Svagsynede, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, T: , W: Kompetenceudvikling.
Diversity at Work Tør vi sætte en ny dagsorden?. MELLEMLEDEREN - ELLER DEN NYE GENERATION AF TOPLEDERE ! KVANTITATIVE ANALYSE HAR FOKUS PÅ:
Inklusion af personer med psykosocialt handicap - Det er logik Stig Langvad, Formand for DH 2. oktober 2010.
Kvalitative Resultater Fra imaginær forskellighed til konstruktiv diversitet Sara Louise Muhr, P.hd. Lektor, Lunds Universitet.
Women in Progress – erfaringer og udfordringer Kønsbalance i finanssektoren 12. marts 2010 Bent Jespersen SVP, Group HR.
Ledelse og menneskesyn
Trivselsfremme og -vedligeholdelse • Projekt ”Bach – trivsel og vækst” (2003 – 2005) • Resultat og forandringer (2005 – 2006) • Nye tiltag (ultimo 2006.
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
Betydningen af uformelle og formelle mentorskaber på karrierevejen Birgitte Bruun Kvinfo/Syddansk Universitet 6. oktober 2007.
Skolebestyrelsen  7 forældrerepræsentanter  2 medarbejderrepræsentanter  Alle skal udfylde en tavshedserklæring  2 elevrepræsentanter  Alle har stemmeret.
Danske fysioterapeuters og ergoterapeutforeningens Lederkonference
Charlotte Schmidt, Chefkonsulent, Koncern HR - TDC A/S
Simon Sjørup Simonsen Kolding 25. September
Lederskab København.
at arbejde med ledernes psykiske arbejdsmiljø?
Spørgsmål og holdninger som ambassadørerne kan blive mødt med 1. Fra medarbejderne 2. Fra ledelse og personale- ansvarlige.
Peter Hasle Hvordan kan man internt arbejde med at udvikle arbejdsmiljøledelsessystemet og overkomme begrænsningerne.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Hvordan sætter vi gang i talentudvikling
KØN OG MEDIER MEDIEVERDENENS BEHANDLING AF KVINDER OG MÆND OG LIGESTILLINGSSPØRGSMÅL V/KONCERNCHEF OG ANSV. CHEFREDAKTØR LISBETH KNUDSEN.
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Virksomhedernes erfaringer med nydanske medarbejdere v/ Integrationskonsulent Pernille Kiær -
Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
RegionsMEDudvalget Seminar juni 2010 Resultater fra evalueringen af MEDaftalen 2010.
Virksomhedsnetværket: Kvinder i ledelse, Jyske Bank
Biblioteket som læringssted: Nye bibliotekarroller – nye biblioteksydelser Handelshøjskolens Bibliotek Århus Odense 15. maj 2002 Fra et bibliotek i bevægelse.
Flere kvinder i Ledelse - for resultaternes skyld Adm. direktør og koncernchef Henning Dyremose.
NYCOMED Fra himmelstormere til hele mennesker. NYCOMED En del af Trampolin. EU-støttet Et antal netværk arbejdede med temaet køn og ledelse EQ, netværket.
Det Sociale Kapitel
Projektstyring dag 2.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Præsentation af presseteamet Lille og effektivt team Joachim, Nanna og Louise (løntilskud). Efter sommer en praktikant fra Journalisthøjskolen. Timing.
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
Velkommen til inspirationsdag Kompetencestrategi – hvordan?
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Omrejsende ledere - Svendborg Kommunes interne konsulentkorps.
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Projektstyring dag 2.
Fremtidens arbejdsmiljø 2020
Undgå, at de ældre brænder ud, og at de unge dropper ud!
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Kompetenceudvikling i et strategisk perspektiv Konference om nyskabelse og motivation 15. juni.
Mhtconsult Mangfoldighedsværktøj for Erhvervsskolerne Skemafasen.
Ordførende direktør, Arne Jensen, SEDIRK 1 Rekruttering af kvindelige forskere på SEDIRK- institutioner Hvad har man gjort, og hvad kan der gøres.
Employer Branding, Gå-hjem-møde, ASBccc 7. maj 2008 Employer Branding Gå-hjem-møde, 7. maj 2008 Helle Kryger Aggerholm, ph.d.-studerende Mona Agerholm.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Strategi 2011 – x4 edsbjerg er et konsulenthus, der rådgiver og.
0 Tillid, samarbejde og effektive statslige arbejdspladser Oplæg den 7. marts 2014 Barbara Bertelsen Vicedirektør.
Hvorfor individuel lønforhandling?. Hvad er individuel lønforhandling? Med individuel lønforhandling har den enkelte medarbejder forhandlingsretten og.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Kompetenceprofil Arbejdsinstruktører. Hvornår er man en god instruktør? Hvilke personlige egenskaber skal den gode instruktør besidde?
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling Undervisningsministeriets konference i Vejle d Peter Henrik Raae, IFPR, SDU.
Udfold talenterne! - og vind ekstra ressourcer Et dialogværktøj til ledelsesgruppen.
18/11/15 RAR Østjylland Handicap i beskæftigelsesindsatsen Overblik og nuværende viden 19. januar 2017 DISPOSITION Beskæftigelsessituationen for mennesker.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene
Overenskomst-forhandlinger 2018
Mere MOST - mindre fravær
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Flere kvinder i chefstolene - hvorfor egentlig og hvordan gør vi? Oplæg til “Women to the Top”, 10. januar 2005 Ved Lotte Nystrup Lund Rambøll Management

Slide2Rambøll Management Agenda 1.Hvorfor er det en fordel for virksomheder at få flere kvinder i ledelsen? 2.Hvordan sikrer man som virksomhed, at der kommer flere kvinder på de ledende poster?

Slide3Rambøll Management Hvorfor skal vi have flere kvinder i chefstolene? Udnyttelse af alle organisationens ressourcer ---  Der er et stort udbud af kvinder med de rette uddannelser og en passende anciennitet mht. ledelsesposter  En lav andel af kvinder på lederposter kan derfor være udtryk for, at virksomheden ikke:  Udnytter alle sine ressourcer optimalt  Vedligeholder ’fødekæden’ af gode leder-potentialer  Besætter lederposterne med de bedst egnede

Slide4Rambøll Management Hvorfor skal vi have flere kvinder i chefstolene? Udnyttelse af samfundets ressourcer ---  I dag er der for første gang i historien flere kvinder under uddannelse, end mænd  Kvinderne stormer frem på arbejdsmarkedet og indtager til stadighed nye fag og brancher  Kvinder vil i stigende grad udgøre det ledelsesmæssige rekrutteringsgrundlag fremover  Det handler derfor også om at fremtidssikre sig som en attraktiv arbejdsplads for fremtidens m/k ledere

Slide5Rambøll Management Hvorfor skal vi have flere kvinder i chefstolene? Kvindelige ledere er gode til ’det bløde’  Kvindelige ledere har vist sig gode indenfor mange af de områder som vægtes højt i moderne ledelse  Flere undersøgelse viser, at kvindelige ledere er meget gode til at:  Coache og vejlede medarbejdere  Informere og kommunikere  Skabe et godt psykisk arbejdsmiljø  Disse tre områder vurderes ofte som de vigtigste forudsætninger for at være en god leder  Medarbejdere af begge køn vurderer ofte de kvindelige ledere mere positivt end de mandlige ( DI, Ledernes Hovedorganisation, Post Danmark, TDC )

Slide6Rambøll Management Hvorfor skal vi have flere kvinder i chefstolene? Kvindelige ledere er gode til ’det hårde’  Kvinder vurderes også meget højt i forhold til budget- og målopfyldelse  Virksomheder med kvinder i topledelsen skaber bedre tal på bundlinjen:  Klar sammenhæng mellem stærk tradition for at promovere kvinder til ledelsesposter og høj profit  Ud af 215 virksomheder, havde de 25 virksomheder med den bedste promotion af kvinder 69% større udbytte af deres investeringer, sammenlignet med gennemsnittet Roy Adler: Women in the Executive Suite Correlate to High Profits, 1980 – 1998

Slide7Rambøll Management Hvorfor skal vi have flere kvinder i chefstolene? Forskellighed skaber dynamik og signalerer udvikling  En mangfoldig ledergruppe m/k :  Indikerer fokus på udvikling, og udfordring af barrierer  Skaber dynamik, nytænkning og udvikling  Medvirker til høj profit  Signalerer en moderne og fremadskuende virksomhed

Slide8Rambøll Management Hvordan? Hvordan sikrer man som virksomhed, at der kommer flere kvinder på de ledende poster?

Slide9Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Bliv opmærksom på årsagerne  Første skridt er at blive bevidst om, at der er forskellige årsager til kvindernes lave repræsentation i chefstolene  2 overordnede typer af årsager: 1.Kvinderne fravælges som ledere, fx fordi  ”mænd ansætter mænd” (Rip, Rap og Rup-effekten)  karriere fordrer synlighed efter kl. 17  kvinder er ikke så gode til at ”sælge sig selv” som leder 2.Kvinderne fravælger selv lederposterne, fx fordi de  prioriterer familielivet højere  tror, at de ikke er kvalificerede  ikke opfordres til at søge  ikke synes ledelsesposterne virker attraktive

Slide10Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Skab klarhed om de reelle krav til en leder!  Det er vigtigt at få synliggjort, hvad der er årsagen til de få kvindelige ledere i din virksomhed og hvad der i realiteten kvalificerer til at blive leder  Er der overensstemmelse mellem det, virksomheden siger en leder skal kunne, og det der faktisk kræves af og værdsættes hos ledere i virksomheden?  Uoverensstemmelser kan betyde, at potentielle kvindelige ledere selv afskrækkes, eller overses af virksomheden - af de forkerte grunde!

Slide11Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Skab klarhed om de reelle krav til en leder!  Kortlæg, hvordan arbejdsplads-kulturen fungerer og hvordan man reelt kvalificerer sig som leder i intern sammenhæng  For at få afdækket dette kan virksomheden anvende:  Afdækkende interviews med centrale personer i virksomheden  Fokusgrupper blandt medarbejderne  Spørgeskemaundersøgelse blandt rekrutteringsansvarlige og medarbejdere  Debatmøder med deltagelse af ledere og medarbejdere  Centralt:  Sæt emnet til diskussion på alle niveauer  Fokusér på barrierer og drivkræfter for at blive leder

Slide12Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Skab klarhed om de reelle krav til en leder! Virksomheden kan fx sætte sine leder-krav til diskussion:  Er der forskel på formelle og reelle krav til lederne?  Hvilke kompetencer er vigtige; Faglighed? Evne til at coache? Salg? Strategisk tænkning?  Er synlighed efter kl. 17 vigtig for, at man har gode lederchancer?  Forventes en leder at ”slukke lyset om aftenen” – altså at have meget overarbejde?

Slide13Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Afdæk om karrierestigen er ’kønsskæv’ ! Virksomheden kan desuden overveje følgende spørgsmål:  Er der særlige rekrutteringsmønstre som favoriserer det ene køn?  Er der forskel på MUS for mandlige og kvindelige medarbejdere? Fx fokus på muligheder for mænd og på begrænsninger for kvinder?  Er der forskel på jobsamtaler med mandlige og kvindelige ansøgere? Fx at der i højere grad fokuseres på familiemæssige forpligtelser for kvindernes vedkommende?  Er der forskel på mænds og kvinder incitamenter for at blive leder – og bliver begge køn motiverede af stillingsopslagene?

Slide14Rambøll Management Fra kortlægning til konkrete ændringer  Overvej om det er nødvendigt, at det er sådan, eller om der er tale om traditioner og ”plejer”?  Overvej om der i nogle tilfælde er tale om myter?  Overvej, hvad der kan gøres, for at ændre på barrierer for en ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt lederne?  Overvej, hvordan ’drivkræfterne’ udnyttes?

Slide15Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Fra kortlægning til konkrete ændringer For at bevæge sig fra kortlægning til ændringer kan virksomheden fx:  Sætte realistiske, begrundende mål for antallet af kvindelige ledere  Gøre det til en del af virksomhedens strategiske mål, at der skal flere kvinder på lederposterne  Udvikle en rekrutteringsstrategi for, hvad der konkret skal gøres  Kickstarte indsatsen ved at headhunte kvinder som ledere  Konkretisere og formidle ændringerne internt  Udarbejde en personalepolitik, som gør det klart for medarbejderne, hvad der reelt kræves for at kvalificere sig som leder  Formulere stillingsopslag, så de afspejler de faktiske leder-krav og omfatter motivations-faktorer for både mænd og kvinder

Slide16Rambøll Management Hvordan sikrer man, at der kommer flere kvindelige ledere? Yderligere forslag til initiativer  Mentorordninger for kvindelige ledere  Mentorerne kan være topchefer af begge køn – både interne og eksterne mentorer  Mentorordninger er både til gavn for mentee, mentor og virksomheden  Lederuddannelse og coaching for kvindelige medarbejdere med leder- potentiale  Kurser i ledelse kan være med til at styrke de kvindelige medarbejderes tro på, at de er egnede som ledere – og deres motivation for at blive leder!  Opfordre til netværksdannelse  Etablere ligebehandlings-udvalg og/eller ligestillingsansvarlig HR-konsulent  Afholde møder og temadage m/k for at sikre, at der bevares fokus på emnet og at det sættes til stadig debat

Slide17Rambøll Management  Lotte Nystrup Lund, Rambøll Management Tlf  Gode råd, statistik og links fra Ministeren for Ligestilling:  Gode råd fra Personalestyrelsen om at gøre ledelse attraktiv for kvinder: ledere.pdf ledere.pdf Hvis du vil vide mere ---