Trine Leerskov LandboCentrum

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
v/ Carina Woollhead LAG-koordinator
Advertisements

Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Rentefiksering Primær Sekundær HOA A/S Lån 1 mio Rente 0 %
Er Økologi noget for mig ?
Afkobling af stivelsesstøtte
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Overdragelse af støtterettigheder
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Det samlede tilskud ved omlægning til økologi ud over enkeltbetaling År fra omlægning år3.-5. årEfterfølgende.
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Fordeling af overdragelsessum •Fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum skal foretages.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Den gode ansøgning Til LAG Himmerland
VIBORG AMT Erhvervsfremmekontoret Udvikling i landdistrikterne – Amtet som samarbejdspartner Torkil Stensig Erhvervsfremmekontoret Viborg Amt.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Status på den geografiske infrastruktur Geoforum København d. 20/
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
H:\OVH-DL\EU\0029sfb.ppt – EU-reform Planteproduktion 2004 Hvad indeholder EU-reformen, og hvilke tiltag må der forventes i forlængelse af reformen.
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Præsentation.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Regler om drift af naturarealer
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Mulighedernes landbrug
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen, Byggeri & Teknik I/S, Randers
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Eksport af økologiske markfrø
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Hvad skal der til for at det går godt?
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Den direkte landbrugsstøtte Landbrugsreformen
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Økologisk investeringsstøtte og LAG
Præsentationens transcript:

Trine Leerskov LandboCentrum Tilpas markbruget under EU-reform Tilpasningsmuligheder Trine Leerskov LandboCentrum LandboCentrum

Hvad er intensionerne? At gøre støtten uafhængig af produktion. En mindre del dog som produktionsafhængig støtte At samle afkoblet støtte i én ordning Krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og GLM. Udvikling af landdistrikterne LandboCentrum

Betalingsrettigheder kort fortalt Støtten følger personen, ikke jorden. Den person, der i 2005 anmelder et givent areal, får retten til støtten (=betalingsrettighederne) Ingen krav om produktion (afkoblet) LandboCentrum

Betalingsrettigheder kort fortalt Alm. betalingsrettighed 2.300 kr. Udtagnings-rettighed brakareal, 2.300 kr. Græs-rettighed Perm. græsarealer, 500 - 2.300 kr. Gartneri-rettighed frugt- og grønsager, spise og læggekartofler 2.300 kr. LandboCentrum

Betalingsrettigheder kort fortalt Tildeling af rettigheder Sker en gang for alle i 2005 Én ansøgning pr. bedrift (21. april 2005) Én betalingsret pr. ha. Værdi af betalingsret fastlægges ultimo 2005 Betalingsrettighederne er frit omsættelige LandboCentrum

Hvad betyder reformen for planteavlerne? Kartofler 36.000 ha. Roer 50.000 ha. Frø 87.000 ha. Gartneriafgrøder 19.000 ha. Græs i omdrift 215.000 ha. Græs uden omdrift 162.000 ha. I alt 569.000 ha LandboCentrum

Tilpasningsmulighederne Kvægbrugerne Tilskud på græsarealerne. Fokus på grovfoder Ophør, - tillægspræmie på marken Salg af overskydende rettigheder efter forpagntingsforhold LandboCentrum

Tilpasningsmulighederne Plante- og svineavlere Ingen ændringer ift. tidligere. Frøavlere – evt. ændring i sammensætning af frøafgrøder. LandboCentrum

Tilpasningsmulighederne Hestefolk Score kassen. – får støtte på græsningsrettighederne. Sælger alm. rettigheder og køber græsningsrettigheder LandboCentrum

Tilpasningsmulighederne Naturelskere Der er ingen dyrkningspligt Sælge alm. rettigheder og købe udtagnings-rettigheder eller græsningsrettigheder Fokus på natur og miljø. Naturplaner – Tilskud til planter, søer og vandhuller. Pris for selve planen – ca. 4.000 – 10.000 kr. afhængig af størrelse Tænker i herlighedsværdier. LandboCentrum

Tilpasningsmuligheder Rettighederne kan handles på det fri marked. Hvem vil handle? Når jord udtages til byudvikling eller veje Spekulation i kvægtillæg Dem der starter med gartneriafgrøder Hvem vil købe? LandboCentrum

Tilpasningsmuligheder Handel på det fri marked Mulighed for byttehandel inden for samme regnskabsår, idet rettighederne indgår på en fælles saldokonto. Generationsskifte 1) Ny landmand søger rettighederne den 21/4-05 (pris: 0 kr.) 2) Ny landmand beholder rettighederne og køber efterfølgende ejendommen. LandboCentrum

Tilpasningsmuligheder Handel på det fri marked Rettighederne er løsøre, dvs. at værdien ikke er en del af ejendommen Hvis værdien af landbrugsvirksomheden er uændret, vil værdien af ejendommen falde med værdien af rettigheden. Det betyder lavere beskatning som ejendomsavance LandboCentrum

Tilpasningsmuligheder Handel på det fri marked Pris på rettighederne ? Pris på jord? Kreditforeningerne nedregulere vurdering på jord med i første omgang 11.000. kr. / ha og nu med 7.000 kr. pr. ha Mælkekvote nedreguleres med 1,30 kr. pr. kg. LandboCentrum

Tilpasningsmuligheder Luk op for nye strategier Landdistriktsstøtte Formålet med at give tilskud er at tilpasse og udvikle landdistrikterne ved at skabe attraktive erhvervs- og levevilkår for erhvervslivet og lokalbefolkningen. Arikel 33 Leader + YJ-lån Forbedringsstøtte LandboCentrum

Landdistriktsstøtte Hvad gives der tilskud til? Etablere servicefaciliteter Renovere og anvende tiloversblevne bygninger for at værne om lokalområdets særpræg. Forbedre og udvikle den infrastruktur der er forbundet med udviklingen af jordbruget, fx transport- og opbevaringsforhold. LandboCentrum

Landdistriktsstøtte Hvad gives der tilskud til? Markedsføre aktiviteter inden for turisme og håndværk, som er arts- og egnsspecifikke. Lave nye aktiviteter - der ikke er forbundet med egentlig jordbrug - på jordbrugsbedrifter. Afsætte kvalitetsprodukter fra jordbruget enten økologiske eller regionale produkter. LandboCentrum

Landdistriktsstøtte – artikel 33 Tilskuddets størrelse Tilskud til udvikling af landdistrikterne kan udgøre op til 50% af de støtteberettigede udgifter. LandboCentrum

Tilpas markbruget under EU-reform Budskabet Tænk i herlighedsværdier Luk op for nye strategier Landdistriktsstøtte Ingen dyrkningskrav Rettighederne er frit omsættelige. LandboCentrum