Arbejdsmiljøregulering - reformens baggrund, intentioner og realiteter Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne Selskab for Arbejdsmiljø, IDA, december 2007

Udgangspunktet primo 1970’erne Arbejdsmarkedspolitiske konflikter om arbejdsmiljøforholdene Krav om skrappere grænseværdier Krav om tættere myndighedskontrol Krav om strengere straffe Erhvervssygdomsbegrebet under pres

Mere nuancerede forståelser gennem 1980’ne Stigende fokus på virksomhedernes egenindsats og mindre på myndighedskontrol og materielle regler Politisk vanskeligt at regulere virksomhedsinterne arbejdsprocesser Gryende forståelse for at arbejdsmiljøpåvirkninger kan ikke altid reguleres ved hjælp af entydige grænseværdier – fx. stress, EGA, tunge løft, ulyk- kesrisiko mv. Det virksomhedsinterne samarbejde anses for en garant for egenindsatsen

Udvikling af refleksive reguleringsformer Sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøledelse og -certificering Arbejdsmiljøplanlægning og -koordinering Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdspladsvurdering Ekstern rådgivning (BST)

De nordiske erfaringer influerer på EU-regule- ringen i 1990’erne EF-rammedirektivet: Krav om forebyggelse Krav om egenindsats – arbejdspladsvurdering Krav om medarbejderinddragelse Krav om adgang til arbejdsmiljøfaglig viden

EU-reguleringen ændrer karakter omkring 2000 Arbejdsmiljø bliver et beskæftigelsespolitisk aspekt Mere fokus på stress, ældre/yngre, kvinder, atypisk arbejde, arbejdstid mv. Stigende interesse for arbejdsmiljøledelse og certifi- cering Arbejdsmarkedets organisationer skal gøres mere ansvarlige gennem ”soft law”-regulering

Nyliberale politik fra 2001 – udgangspunkter for arbejdsmiljøreguleringen Vægt på erhvervslivets udfoldelsesmuligheder Myndighedsfokus rettes mod de ”allerværste” arbejdsgivere Der indføres et nyt reguleringsniveau ved side af arbejdsmiljølovens – ”prioritering” Væk fra ”arbejdsmiljø-missionærerne” (SiR og BST) Individgørelse af ansvaret for arbejdsmiljøet – ar- bejdsgiveransvaret lettes Retssikkerhed og regelklarhed bliver nøgleord

S traffes Nyliberale politik fra paradigmeskiftet Støttes Jages Fredes Kan og vil Vil men kan ikke Hverken kan eller vil Lovlig Ulovlig Virksomhederne Stimuleres FørNu

Nyliberale politik fra mekanismer BST-pligt baseret generelt på branchetilhør gøres til et hovedproblem Rådgivning skal være behovsbestemt Myndighedsopgave at afgøre hvilke virksomheder, der skal tvinges til rådgivning Alle virksomheder skal screenes af At Rådgivningen rettes mod lovliggørelse af påpegede konkrete problemer Al rådgivning derudover bliver frivillig Synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø- standard med smileys

Nyliberal politik fra arbejdsmiljørådgivning

Forventninger til rådgivningen efter og realiteterne Folketinget forventede ca rådgivningspåbud pr. år og en ressourceindsats på ca. 300 mio. kr. Arbejdstilsynet afgav kun ca påbud med en samlet ressourceindsats på < 35 mio. kr. Screeningen fandt ikke de psykiske og ergonomiske problemer på arbejdspladserne De store virksomheder gik fri – de har orden i APV Den fastlagte påbudspraksis forudsatte at At kunne give påbud til APV-kvalitet – det kan man ikke! Indholdet af rådgivningen var ikke sikret – ingen læring til virksomhederne

Velfærdsreformen 2006 Forebyggelsesfond: 350 mio. kr. årligt til støtte af virksomhedsinterne forebyggelsesaktiviteter Arbejdstilsynet skal give procesvejledning Arbejdstilsynet skal give udvidet vejledning om psy- kisk arbejdsmiljø og bevægeapparatbelastninger At-NFA-konsortium om psykisk arbejdsmiljø Indsatser i nedslidningstruede brancher

Serviceeftersynet i 2007 Ny tilsynsmetode – sammenhæng mellem screening- tilsyn-reaktion Mulighed for tilpasning af tilsynsmetoder til særlige brancher fx bygge- og anlæg Skærpede krav til APV-kvalitet Nye former for rådgivningspåbud Krav til indholdet af rådgivningen Mere ergonomi, støj og ulykkesfare udløser rådgivnings-påbud – samt fx ATEX og PSS Der skal afgives § 21 udredningspåbud om psykisk arbejdsmiljø Smiley-ordningen revideres

Hvordan gik det så efter serviceeftersynet i 2007? Efter 7 måneder med indkøringsproblemer: Ca rådgivningspåbud Kun 13 § 21-påbud om udredning af psykisk arbejds- miljø Rådgivning ved ulykkesfare, kemi og ergonomi, men ikke ved støj, psykiske eller formelle overtrædelser Meget få klager over rådgivningspåbud < 3 % Stor kritik af At-udredninger af psykisk arbejdsmiljø Screeningsmetoden fungerer ikke indenfor bygge og anlæg: kun ca. 30 % udtages til efterfølgende tilsyn

Trepartsaftalen om kvalitetsreformen 2007 Fokus på uddannelse, ledelse, sygefravær og trivsel 4 x 10 mio. kr. til tilskud til rådgivning i de offentlige virksomheder 8 x 25 mio. kr. til information om god praksis

Hvor er vi på vej henad? Bred forligskreds bag arbejdsmiljøindsatsen Myndighedsindsatsen er den grundlæggende regu- leringsmekanisme Rådgivning kan sikres gennem påbud og støtte gen- nem Forebyggelsesfonden til konkrete projekter Ingen sikring af virksomhedernes adgang til arbejds- miljøfaglig kompetence - §12 er fortsat ikke straf- sanktioneret Ingen diskussion om de aktuelle og fremtidige ar- bejdsmiljøproblemer overhovedet kan reguleres med regler og formelle kontrolsystemer Øget politisk interesse for fravær og rummelighed som led i beskæftigelsespolitikken

Det er baggrunden for den diskussion vi gerne vil have med jer her i dag Vi vil gerne konfrontere: en juridisk vinkel en politisk vinkel de praktiske erfaringer med hinanden Vi ville gerne have haft en myndighedsvinkel med, men Arbejdstilsynet ønskede ikke at deltage i drøftelsen på dette møde