Historie i Grundforløb 2004. Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 1 Straf.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DOMSTOLENE & KRIMINALITET
Advertisements

Efterkrigstidens problemstillinger
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
Scenografi og iscenesættelse Elektronisk Billedarbejde
Chat og SMS på den fede måde!
Metode i AT Religion.
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Lederudvikling.
Imperialisme Fra Cæsar til Bush
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Søren Thorlacius-Ussing
Sidsel Sinding Andersen (AT-eksamen 2009)
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Trinmålene henvender sig til elevernes kunnen efter 6. klassetrin
Religion og Oldtidskundskab
Fagets formål, fokus og fagmål
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Historie klasse CFU 25. februar 2010 Lene Norup.
Kulturmøde – ”halvmånen og korset”
UNIQUE PHOTO Anne-Sofie Thers.
Eksamen og eksamensbilag :
Sociologi – Individ og samfund
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Spansk Hvad skal eleverne lære? Faglige mål Eleverne skal kunne: – forstå et tydeligt talt spansk – tale et klart og nogenlunde flydende spansk,
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Udviklingsprojekt om tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger, lærere og socialrådgivere r Vi skal give de studerende bedre tværprofessionelle.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efterår 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
UDVIKLINGSFORLØB FOR LEDERE Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland Modul 1 Ved brug af materialet og yderligere information kontakt: Jens Linder, Chefkonsulent,
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Tilgivelse.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Statsdannelser - nationsprocesser
Værkstedsundervisning
Helhedsorientering & Tværfaglighed
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
1. lektion: Danmark i verden
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Tiltrædelsesforelæsning Harry Haue 30. september 2008 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet.
Om censoretik og forventninger til censorers rolle oplæg til censorlandsmøde 19. marts 2014 Line Folsgaard Petersen på vegne af de 7 danske Ergoterapeutuddannelser.
Genoprettende retfærdighed
Sygepleje og fagidentitet
Humanistisk videnskabsteori
SKABELON.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Trosbekendelsen med billeder. Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Projektets afdækning af velfærd og dens værdier: - Velfærd som normativ tanke - Begrebet ”velfærdsledelse” - En foreløbig definition af velfærdsledelse.
Eksistentielle spørgsmål udspringer af eksistentielle behov
Hvad kan du gøre for at få jobbet?
Faglig Udvikling i Praksis Teknologi
Udkast til justering af KS
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Fra almendidaktik til fagdidaktik
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløb: Ligestilling mellem køn i Danmark
Digital dannelse i gymnasiet
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
TÅRNBY KOMMUNE SSP Nyhedsbrev Billede- og videodeling.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 1 Straf og forbrydelse i Renæssancens Ferrara (Efter Michael Nordberg) Norditaliensk bystat (med slægten Este som eneherskere )  Højeste dømmende embede: il podesta (valgperiode 1 år)  Forbrydelse –straf: –Forbrydelse nøje defineret –Straf nøje udmålt

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 2 Ferrara Forbrydelse  Bespottelse –Gud/Jomfru Maria –Hertugen  Drab/mord  Drabsforsøg  Ildspåsættelse/mordbrand  Tyveri –Værdi over 10 L –Værdi under 10 L –Indenfor familien/slægten Straf –Bødestraf:  50/20 L  Vilkårlig fastsat –Halshugning + konfiskation –Afhugning af højre hånd –Hængning + brænding –Korporlige straffe  Hængning  Øje stikkes ud  Slægtning bestemme straf

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 3 Ferrara Forbrydelse  Incest –Krænkeren –offer  Sodomi  Voldtægt Samfundsånd:confontat ore-trøster var medlemmer af lægmandsbroderskabe r – trøste dømte og søge af få tilgivelse Straf  Korporlig straf –Hængning + brænding –Efter situation  Hængning/bødestraf  Fængsel + bøde

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 4 Straf og forbrydelse  Hvilke forhold i et samfund definerer hvad der opfattes som en forbrydelse?  Hvilke formål tjener straffen – hvorledes hænger forbrydelser og straf sammen?  Hvad kan vi tolke ud af et samfunds love, regler og retsafgørelser – var den tids mennesker mere uterlige end i senere perioder? Henrettelser i Ferrara Tyveri132 Mord/drab75 Mord + tyveri23 Mordbrand 6 Voldtægt10 Sodomi8 Incest2 Hekseri1 Falskmøntneri19 Diverse12 I alt288 Politiske forbrydelser49 Samlet henrettet337

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 5 Overordnede mål og begrundelse Viden om udviklingslinjer i Danmark og Europa (normer, værdier og magtforhold fra 1500-tallet til vor tid) Viden om samfundsstrukturer i Europa – hvad har været kriminaliseret? (ud fra bl.a. kilderne til love og retsafgørelser – kan vi det?) Analysere samspil: materielle forhold og mentalitet (religiøse, ideologiske, filosofiske retninger) Indsigt i styring af samfund via lov og ret (love, straf og adfærdsregulering i samfund gennem tiderne) Have kendskab til centrale begreber knyttet til forbrydelse og straf (straffeteorier, gengældelsesteorier, talionsprincippet, prævention, adfærdsregulering) Arbejde med forskelligartede materialer (erindringer, lov- og regelsæt, billeder, fremstillinger)

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 6 Bud på undervisningsstrategi Vinkel –Den ultimative straf – dødsstraffen i dag set i historisk perspektiv  Dødsstraffen i dag – udenfor Europa - USA  Ole Kollerød i dansk Guldalder  Danmark og Ferrara i renæssancen  Samfundsudviklingen og ændringen af straffeteorier og praksis - hævn, præventiv foranstaltning (alment og individuelt) Tidsramme: –10-15 lektioner

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 7 Forløbets struktur Dødsstraffen i lande udenfor Europa i dag - USA Ole Kollerød i Guldalderens Danmark Forbrydelse og straf i renæssancens Danmark og Ferrara Samfundets retsnormer for forbrydelse og straf gennem tiderne Opsamling/perspektivering

Historie i Grundforløb Udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2004 Seminarielektor Søren Thorlacius- Ussing. N. Zahles Seminarium 8 Opsamling/perspektivering  Kvalificerer denne tilgang til det historisk stof – forbrydelse og straf - elevernes måde bruge historien på i forhold til aktuelle problemstillinger?  Får eleven en mere nuanceret forståelse af, hvorfor visse handlinger har været stemplet som forbrydelse og blevet straffet - forskelligt gennem tiderne?

Tak for lån af jeres opmærksomhed Søren