Hvilke arbejdsmiljøforståelser er dominerende og hvem bestemmer det? Præsentation af: Ledelse af Arbejdsmiljø – Certificering i praksis. SAM møder d. 10. juni og d. 14. juni. v. Pernille Hohnen, Ph.D., Seniorforsker

Kapitel 6: Forståelser af arbejdsmiljø på certificerede virksomheder Kapitel 5: Arbejdsmiljøledelse, politiske processer og medarbejderinddragelse Pernille Hohnen og Peter Hasle Kapitel 6: Forståelser af arbejdsmiljø på certificerede virksomheder Pernille Hohnen og Lise Granerud Introduktion af kapitler og forfattere. Baggrund for disse spørgsmål: se overordnet på certificerede AMLS som reguleringsredskab eller virkemiddel. Hvilken betydning har disse systemer strukturelt og organisatorisk på virksomhederne. Hvordan virker cert. AMLS som løsningsmodel på de arbejdsmiljøproblemer, der ser ud til at være i stigning? DVS oplægget på baggrund af disse to kapitler er et forsøg på at se på certificerede arbejdsmiljøledelsesssystemer i forhold til den konteksten, det opererer i og ikke vurdere om virksomhederne opfylder kravene.

Arbejdsmiljøforståelser i certificerede virksomheder (kap 6) Hvilke arbejdsmiljøproblemer adresseres i arbejdsmiljøledelsessystemerne? Hvilke(t) arbejdsmiljøbegreb/forståelser arbejdes der med og hvad indebærer det for arbejdsmiljøarbejdet? Hvilken indflydelse har certificering og standarder for hvilke arbejdsmiljøforståelser, der inddrages og hvordan de behandles og løses? Fokus er på overordnede tendenser

Arbejdsmiljøforståelser historisk Sikkerhed, 1880-1980 Det brede arbejdsmiljøbegreb, 1975-1995 Det helhedsorienterede arbejdsmiljøbegreb, under udvikling Gradvist mere komplekst arbejdsmiljøbegreb, hvor arbejdsmiljø ses som et samlet produkt af en række forhold vedr. produktionen, organisationen og individuelle ressourcer. (resultat af fx nye ledelsesformer, samarbejde, øgede krav, øget kontrol og dokumentation dvs ubalance mellem kernearbejde/dokumentation og kontrol. Nyere arbejdsmiljøproblemer: stress, udbrændthed, fysisk og psykisk nedslidning m.m. To problemer i forhold til regulering: 1) svært at identificere objektive årsager og finde tekniske løsninger 2) disse problemstillinger ’spreder sig over organistionen’ dvs kan ikke kun behandles i SIO

Arbejdsmiljøproblematikker: Sikkerhedsforhold er dominerende ’Certificering for mig er for det første en sikkerhed for at vores (sikkerheds)organisation fungererer…Og det er også et signal overfor medarbejderne om at vi har styr på sikkerheden’ (Sikkerhedsleder, Emballagefabrikken) Certificering forbindes umiddelbart med sikkerhed Ikke overraskende fokus på industrivirksomheder – flere har oplevet alvorlige ulykker i tidens løb. - Opbyggelse af rutiner og procedurer i forbindelse med produktionen samt overvågningssystem til at registrere informationer om og forebyggelse af ulykker.

Nærved ulykker og risiko management Sikkerhedsarbejdet er præget af en bestemt diskurs Registrering af nærved ulykker er centralt for ulykkesforebyggelse i systemet Der er ingen entydig måde at forstå forbindelsen mellem nærved ulykker og performance (antallet af ulykker) på virksomhederne Registrering af nærved ulykker er meget omfattende/ressourcekrævende. Vedr. forbindelsen mellem antallet af nærvedulykker og forestillingen om antallet af ulykker. Nogle steder opfattes stigende antal nærvedregistreringer som forebyggende dvs som ’positiv’ faktor/minimering af risiko. Andre steder fortolkes stigning i antal af nærved ulykker som et udtryk for at man ikke har været ’dygtig’ nok at handle på dem, der har været. Dvs en formodning om at antallet bør falde. Der bruges mange ressourcer på nærved ulykker

Øvrige temaer indenfor det fysisk/kemiske arbejdsmiljø Forbedre indsatsen omkring Ensidigt Gentaget Arbejde. Forbedre instruktionsstrukturen (systemforbedring) Udbygge støjmålingen, så indsatsen bedre kan målrettes. Centrale medarbejdere uddannes i at forbedre brugen af APV’erne. Arbejder på at rapportere situationen og ikke personen ved uheld, skade og nærved-ulykker. (Eksempler fra Komponentfabrikken)

Arbejdsmiljøområder, som risikerer at falde ud af fokus Rimeligt arbejdstempo og rimelige mål, som kan nås Ønske om uddelegering af ansvar til medarbejdere vedrørende sikkerhed og brug af beskyttelsesudstyr (professionel vurdering) Omgangsformer (for eksempel gensidig hjælpsomhed) Mobning Hensyntagen til medarbejdere, der er nedslidte Retfærdig behandling af medarbejdere At arbejdet kan tilpasses individuelle ønsker og behov Mulighed for at komme med forslag til forbedringer vedr. produktion eller organisering af arbejdet.

Forståelser af arbejdsmiljø: ’Arbejdsmiljø’ som nøglebegreb og del af ’common sense’ diskurs   Nøglebegreb Et nøglebegreb er et begreb, der kan lukkes op betydningsmæssigt. Det er ikke entydigt, hvad begrebet refererer til, men når man får det ’lukket op’ er det ofte knyttet til en bestemt diskurs. Diskurs Diskurs referer til en bestemt måde at forstå og tale om et område eller en ting på. En diskurs sætter rammerne for de mulige forståelser vi kan have af bestemte forhold og deres indbyrdes sammenhænge. Hverken den diskurs, nøglebegrebet knytter sig til, eller de betydninger i form af almene forståelser, som begrebet tillægges, er objektive sandheder, selvom de fremstår sådan. Hvad mener vi med ’arbejdsmiljø’ i Certificeret Arbejdsmiljøledelsessystemer?

Hvilke forståelser: Arbejdsmiljøforståelse: Sprogforvirring Begreberne sikkerhed og arbejdsmiljø bruges i flæng uden at det præciseres, hvad der henvises til. I praksis henviser ’arbejdsmiljø’ ofte snævert til ’sikkerhed’ Der reflekteres ikke over indholdet af arbejdsmiljøbegrebet og dets betydning for, hvilke områder, der i praksis arbejdes med i systemet

Risikoforebyggelse og certificerings betydning for arbejdsmiljøforståelsen Både sikkerhed og arbejdsmiljø forstås og behandles i et lineært årsags-virkningsforhold Fokus på risikomanagement dvs. bestemte forestillinger om sikkerhedsarbejde og ulykkesforebyggelse Denne opfattelse af arbejdsmiljø ’smitter af’ på mere komplekse arbejdsmiljøproblemer Tendens til at certificering og kravet om synlighed skaber et bestemt fokus i arbejdsmiljøarbejdet Tendens til fokus på problemstillinger, der har en teknisk og entydig løsning og som kan profilere virksomheden. Virksomhederne har forskellige ’historier om sig selv’ fx world class i forhold til sikkerhed eller verdens mest rummelige arbejdsplads m.m. Disse historier kan få stor betydning for hvilke arbejdsmiljøproblemer, der prioriteres.

Konklusion Sikkerhed er hovedindsatsområde og erstatter betydningsmæssigt ’arbejdsmiljø’ Sikkerhedsarbejdet og arbejdet med det fysisk/kemiske arbejdsmiljø er præget af tekniske lineære årsags-virknings diskurs Komplekse arbejdsmiljøproblemer indfanges ikke i denne diskurs Certificering skaber fokus på områder, der kan profilere virksomheden Der mangler refleksion over hvilke prioriteringer ledelsessystemerne lægger op til (indhold og management) Vedr. prioriteringer gælder det at der er en vis variation mellem virksomhederne, som knytter sig til virksomhedstyperne, men variationen er begrænset. Det psykosociale arbejdsmiljøområde falder stort set udenfor fokus og samtidig er der tendens til at også andre mere komplekse områder har fokus på tekniske løsninger. Tendens til at løsningerne styrer hvilke arbejdsmiljøproblematikker, der arbejdes med. Områder, der ikke har umiddelbare og målbare løsninger prioriteres ikke.

Kapitel 5: Arbejdsmiljøledelse, politiske processer og medarbejderinddragelse Hvilke aktører og mikropolitiske processer påvirker udviklingen af systemerne? På hvilken måde ændres roller, ansvarsfordeling og mulighederne for indflydelse? (virksomheden som felt) Medarbejderinddragelse, medarbejderdeltagelse eller medarbejderindflydelse? Indflydelse, ændret rolle- og ansvarsfordeling i udviklingen af certificeret AMLS. Inddragelse af social og politisk kontekst.

Virksomheden som felt: forståelsen af mikropolitiske processer Virksomheden kan forstås som et felt: ’en arena præget af forskellige strategiske interesser og konflikter’ (Emirbayer og Johnson 2008: 3) AMLS er ikke en automatisk process, men en politisk process, hvor krav i standard og markedskrav spiller sammen med virksomhedens interne organisationsstruktur og kultur og de forskellige aktører på virksomheden (ledere, sio, sikkerhedschef, sikkerhedsrep, men også nogle steder tillidsrep, HR Chefer o.a.) Certificeret AMLS udvikles som en del at et strategisk felt (spil), dvs indgår i en politisk/strategisk kontekst. Forskellige aktører har forskellige interesser både vedr. arbejdsmiljø og vedr. andre forhold fx personlig karriere, afdelingens profilering og betydning i organisationen i forhold til andre afdelinger m.m.

De vigtigste aktører/afdelinger Sikkerhedsorganisationen (AMLS forankres) Sikkerhedschef/sikkerhedsleder (nøgleaktør) Sikkerhedsrepræsentanter (vigtig aktør) Linieledere (vigtig aktør) Øvrige ledelse/adm. direktør HR afdelingen/HR chef SU/Tillidsrepræsentanter Medarbejdere

Typer af koalitioner/ledelse Hierarkiske organisationsstrukturer Høj grad af topstyring, høj grad af medarbejderdeltagelse, men ringe indflydelse og bottom-up input. Virksomheder med svag ledelse Mange muligheder for ad hoc/individuelle koalitioner. Stort råderum, strategisk spil om indflydelse og indhold (ikke nødvendigvis medarbejderindflydelse) Virksomheder med stærke tillidsmandssystemer Tillidsrepræsentanter sætter dagsordenen. Kan give øget medarbejderindflydelse eller føre til personificering Dialogbaserede organisationer Høj grad af kommunikation mellem afdelinger og individer Sikkerhedsorganisationen i samarbejde med fx HR og SU Svagheden i dialogbaserede organisationer er at ansvaret bliver diffust og alle regner med at nogen andre har styr på det…

Hvilke ændringer sker der så? Arbejdsmiljøområdet får større ledelsesmæssig bevågenhed Sikkerhedsorganisationen får strategisk øget betydning Højere grad af standardisering og systematisering kræver øget ’teknisk’ viden. Sikkerhedsrepræsentanterne ændrer rolle (mere prestige, mere viden, mere vitale for systemet) Hvem, der får indflydelse på systemet afhænger af virksomhedens ledelsesform og struktur.

Medarbejderinddragelse: deltagelse eller indflydelse? Dobbelthed i udviklingen af AMLS Højt prioriteret af ledelsen Høj grad af ledelseskontrol Certificering kræver ikke medarbejderindflydelse Afhænger af den danske lovgivning og den enkelte virksomhed. Deltagelse med input til systemerne snarere end indflydelse

Konklusion Certificering medvirker til ændringer i ’spillet’ (feltet) Virksomhedens sociale struktur har stor betydning for systemets udformning Medarbejderne får øget betydning, men ikke nødvendigvis øget indflydelse Sikkerhedsorganisationen får mere indflydelse – men ofte på et snævert område Sikkerhedsrepræsentanter får større tekniske kompetencer, men ikke nødvendigvis større indflydelse på systemet

Arbejdsmiljøledelse i fremtiden Stærke og svage sider Virker Certificeret arbejdsmiljøledelse? Hvad betyder integration af regulering og frivillighed? Hvad betyder økonomiske interesser? Udvikling af nye kompetencer Hvad betyder systemerne for fremtidens arbejdsmiljø?