KBU-dag 261012 Anders Beich.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Børn og Smerter Visualisering & smertehåndtering Udvidet familiekursus, d. 6. marts 2010 Susanne Gjersing & Charlotte Jensen
Psykoedukation til unge i OPUS
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Personlighedsforstyrrelse
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Relationen i institutionen – MI på MultifunC V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
Personlighedsforstyrrelser med fokus på borderline d. 26. februar 2014
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Cannabis og psykiske lidelser
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Omgangstone og kollegialitet
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
- psykodynamisk perspektiv
Sexualitet ved svær psykisk sygdom
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. HVORDAN ER JEG EN GOD KOLLEGA? 1 DOG SÅDAN.
Personligheds-forstyrrelser / Borderline
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
Stress En folkesygdom?.
Hvordan man bekæmper mobning
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
Misbrug Anders Beich 21-års kandidat Practicus på Nørrebro i 2-mands kompagniskab > ptt. Interesse: Skæve personligheder og ressourcesvage Forskningserfaring.
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Hvordan motiverer man en ”umotiveret” ung? Aut. Cand. psyk. Silas Charlotte Houlberg Tlf.:
Kommunikation med udfordringer Psykolog Lise-Lotte Starch Sørensen.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Integrationsnet Målafklaring; med coaching og ressourcetænkning som referenceramme.
Program Tanker siden sidst
Tema 5: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 2: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 3: Angst & depression Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Personlig stof- og alkoholpolitik
Erich Fromm om kærlighed
Kommunikationskursus
Den motiverende samtale
Præsentationens transcript:

KBU-dag 261012 Anders Beich

Vigtigste slides + det vi ikke nåede Kære KBU-læger, Her følger de vigtigste slides fra i dag + Lidt om rusens fkt. hos de personlighedsforstyrrede et bud på en personlighedsguidet tilgang til disse (og andre) vanskelige patienter, som ofte giver anledning til frustration / irritation Tak for i dag / Anders B

Fire pointer Misbrug tjener et formål – det virker Lægen kan gøre en forskel (+/-) Undervurder ikke stigmatiseringspotentialet De misbrugere der ”bliver ved” er psykisk syge (major / minor psykiatri)

Forandringsprocessen IKKE PARAT

Hvad er forandring ? En proces med forskellige stadier DEN UINTERESSEREDE Ikke parat - (ikke bevidst- især følelser styrer) OSEREN Ambivalens (især tankerne styrer / fornuft dominerer / holdning ændres måske) KØBEREN Klar til overlagt handling (at gøre noget spiller tilbage på holdninger – kræver tid)

Motivationssamtale - forudsætninger Ambivalens er det normale hos klienten Rette-refleksen kendetegner rådgiveren Reaktans / forsvar / modstand er et udkomme af mødet mellem 2 personer forudsiger status quo eller forværring Tale om ændring - at formulere tanker om ændring - vi forpligtes af det vi siger / udtaler - vi finder ud af hvad vi mener, når vi udtaler det - forudsiger ændring til det bedre Konfrontation som et mål, ikke et middel !

Motivationssamtale grundlæggende beskrivelse Lade ambivalens komme til udtryk i en tvangfri atmosfære Fremkald tale om ændring Styrk patientens mestringsforventning ved at Rulle med modstanden – reflekter selektivt Lytte aktivt Udnytte empatiens potentialer Bruge patientens egen energi

Figur 1. Diagram over målgrupper i behandlingssystemet[1] [1] Amtsrådsforeningen 2005; Rounsaville m.fl. 1998

Prevalence of PD among substance abusers Rounsaville et al Prevalence of PD among substance abusers Rounsaville et al. J Nerv Ment Dis 1998;87-95

Personlighedsforstyrrelses-spektret Antisocial Narcissistisk Borderline Histrionisk Cluster B - de dramatiske Dependent Skizoid Undvigende Paranoid Pass-aggress Cluster A - de sære Cluster C - de ængstelige Tvangspræget Skizotypal

Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Paranoid Narcissistisk Dependent Passiv-aggressiv Borderline Antisocial Histrionisk Tvangspræget Undvigende Skizoid Skizotypal

Hvordan er det så lige, de drikker (rusens funktion i personligheden)

Mønster Sårbarhed/Højrisikofaktorer Rus-funktion Skizoid Verden trænger sig på; indre pres (kedsomhed; meningsløshed) Genvinder kontrol og distance (jeg er da ligeglad) Undvigende Sociale kravsituationer: bange for at blive nedgjort ”Slukker for kontakten”; evt afreageres opstemmede følelser Dependent Selvstændighedskrav; separationsangst Angstdæmpning. Evt afreageres indestængt vrede (hvilket dog straks afmonteres/undskyldes i ædru tilstand) Histrionisk Kan ikke rumme følelsesmæssig pine Søger spænding, selskab eventyr eller acting out: ”Når I ikke elsker mig, så må jeg jo bare gå i hundene …suk (kommer I snart og redder mig?)

Mønster Sårbarhed/Højrisikofaktorer Rus-funktion Narcissistisk Angst for (alligevel) at være en ”taber”  devaluering af selv  skam og selvdestruktiv tænkning Selvet pumpes op  gen-idealisering af selv – ”gu´ er jeg da fantastisk!” Antisocial Ubehag ved oplevelse af egen svaghed Føler styrke og får energi til acting out af vrede, aggression og hensynsløshed – ”det er kun mig selv, der tæller!” Tvangspræget Når overblik og fuldkommen kontrol trues, f.eks. hvis andre bryder normer; frustration holdes tilbage, trykket stiger Sindsroen genoprettes (men skammer sig…) Passiv-aggressiv Skuffet, misundelig, trængt, autonomi udfordret: ubeslutsomhed, umodenhed Kontrær selvbekræftelse – ”der ingen hjælp – kun til de andre”

Mønster Sårbarhed/Højrisikofaktorer Rus-funktion Skizotypal Social signaltolkning svigter – forstår ikke andre, men tror det selv – forpint, mistænksom, selvhenførende, trist, tom, fremmedgjort Lindring af angst og affektpres. Opnåelse af distance og utilgængelighed Borderline Rædsel for frastødelse  over-intensitet venlig afhængighed veksler med fjendtlig kontrol ved tegn på at ”redder” trækker sig stærkt psykisk/kropsligt ubehag Regulerer affekt: forsøger at op- eller nedregulere. Agerer: my misery is your command (jeg har det skidt, tag dig så af mig!)

Mønster Sårbarhed/Højrisikofaktorer Rus-funktion Paranoid Ved den paranoides fjendtlighed bringes andre ofte i en position, hvor de bekræfter den paranoides antagelser  opnår ”sikkerhedsafstand”. Er vedholdende i at undvige andres indflydelse, og hvis det kniber  skræk for opløsning af selvet. Indestængt vrede. Jalousi. Misundelse Styrker ufølsom attitude overfor andres lidelser og benægter egne følelser og indre konflikter

Guide til praktiserende læger i forhold til optimering af kontakten med personlighedsforstyrrede patienter Cluster A Personlighedsforstyrrelser (sære; excentriske): Fremtrædelsesformer og kontaktstrategier Personligheds-forstyrrelse Dominerende træk Problem- oplevelse Problematisk adfærd Kontakt strategi Paranoid Mistillid, mistænksomhed Overdreven fornemmelse af frygt og sårbarhed Frygter lægen kommer til at gøre skade. Skænderi; konflikter Indtag en professionel holdning. Giv tydelige forklaringer. Vær empatisk overfor frygt. Undgå direkte udfordring af paranoid tænkning. Skizoid Social adskillelse. Følelsesmæssig indskrænkning Angst på grund af krav om kontakt med andre Venter længe med at søge hjælp. Fremstår utaknemmelig Giv tydelige forklaringer. Undgå overinvolvering i personlige og sociale problemstillinger. Skizotypal Sære opfattelser. Socialt isoleret Sære tolkninger af sygdom. Angst pga krav om kontakt med andre Venter længe med at søge hjælp. Sære forestillinger, sær adfærd. Tolerér/glid af på sære opfattelser og adfærd. Adapted with permission from Feder A. Robbins SW, Ostermeyer B. Personality disorders. In: Feldman MD, Christensen JF. Behavioral medicine in primary care.2 d ed. New York: Lange Medical Books/McGraw-Hill Medical, 2003:231-52 – oversat og yderligere tilpasset af Per Nielsen, 2011

Cluster B Personlighedsforstyrrelser (dramatiske, emotionelle, ustabile): Fremtrædelsesformer og kontaktstrategier Personligheds-forstyrrelse Dominerende Træk Problem- oplevelse Problematisk adfærd Kontakt strategi Antisocial Ligegyldighed overfor andres rettigheder Vrede. Krævementa-litet maskerer frygt Vrede, impulsiv adfærd, bedrag, manipulerende adfærd Undersøg omhyggeligt bekymringer og motiver. Kommunikér på en klar og ikke-straffende facon. Sæt klare grænser Borderline Ustabilitet i mellem-menneskelige relationer, selv-billede og affekt. Udtalt impulsivitet Skræmmende fantasier om sygdom Frygt for afvisning og for at blive ladt i stikken. Selv-destruktive handlinger. Idealisering og devaluering af lægen Undgå overdreven familiaritet. Skemalæg konsultationer. Giv klare lægmandsforklaringer. Tolerér vredesudbrud, men sæt grænser. Vær opmærksom på personlige følelser. Søg råd hos psykiater/psykolog Histrionisk Udtalt opmærksom-hedssøgende adfærd. Emotionaliserende Oplevet trussel mod tiltræknings-evne og selvværd Overdramatise-rende, opmærk-somhedssøgende adfærd. Kan ikke holde fokus på fakta og detaljer. Somatisering Vis professionel omsorg for følelser. Lægt vægt på objektive elementer Narcissistisk Grandiøsitet Behov for beundring. Mangler empati Angst forårsaget af tvivl om personlig formåen Krævende holdning præget af oplevet berettigelse. Benægter sygdom. Skiftevis roser og nedvurderer lægen Anerkend bekymring/klager. Giv omhyggelige og faktuelle svar på spørgsmål Kanalisér patientens evner i retning af håndtering af sygdommen Adapted with permission from Feder A. Robbins SW, Ostermeyer B. Personality disorders. In: Feldman MD, Christensen JF. Behavioral medicine in primary care.2 d ed. New York: Lange Medical Books/McGraw-Hill Medical, 2003:231-52 – oversat og yderligere tilpasset af Per Nielsen, 2011

Cluster C Personlighedsforstyrrelser (bange, frygtsomme): Fremtrædelsesformer og kontaktstrategier Dominerende Træk Problem- oplevelse Problematisk adfærd Kontakt strategi Ængstelig-undvigende Social hæmning pga frygt for afvisning eller ydmygelse Letvakt følelse af utilstrække-lighed, lavt selvværd Tilbageholder informationer, undgår at spørge eller være uenig med lægen Vær beroligende, validér bekymring, tilskynd klienten til at rapportere symptomer og bekymringer Dependent Ekstraordinært behov for omsorg. Underdanig og klyngende adfærd Frygt for at blive forladt. Hjælpeløshed Indtrængende appel om opmærksomhed. Forlængelse af sygdomsadfærd for at fastholde opmærksomhed og omsorg. Vær beroligende. Aftal regelmæssige check-ups. Sæt realistiske grænser for tilgængelighed. Træk på andre, der kan støtte paienten. Undgå at afvise patienten Tvangspræget Stærk optagethed af orden, perfektion og kontrol Frygt for at miste kontrollen over fysiske funktioner og følelser Frygt for at slippe kontrol. Stor trang til at stille spørgsmål og optagethed af detaljer. Vrede over forstyrrelse af rutiner Gennemfør grundig anamnese og undersøgelse. Giv udførlige forklaringer. Lad være at betone usikkerheds-momenter. Tilskynd klienten til at bakke op om behandlingen. Adapted with permission from Feder A. Robbins SW, Ostermeyer B. Personality disorders. In: Feldman MD, Christensen JF. Behavioral medicine in primary care.2 d ed. New York: Lange Medical Books/McGraw-Hill Medical, 2003:231-52 – oversat og yderligere tilpasset af Per Nielsen, 2011