Konfirmandundervisning - mere end blot forberedelsen til en fest? Temadag – Roskilde stift

– perspektiver på konfirmanders religiøse udgangspunkt og udvikling ”…Det gør altså man tror på Gud – jeg tror, alle tror mere på Gud nu end før… konfirmation en tradition Gud har valgt for at vi skal tro på ham….” – perspektiver på konfirmanders religiøse udgangspunkt og udvikling

Konfirmanders religiøse ståsted (1. runde/2.runde) 3

Hvad er resultatet af 40.000 x 48 undervisningstimer + deltagelse i 400.000 gudstjenester???? Reelt viser undersøgelsen at der ikke sker specielt meget mht. til den religiøse selvforståelse i løbet af et år – og helt overordnet kan det konstateres at den religiøse selvforståelse man afslutter konfirmandforløbet med for det store flertal er stort set identisk med den tilgang man havde da konfirmandåret blev indledt. En mindre gruppe på ca. 5% hhv. afklarer sig positivt i forhold til den kristne tro. De angiver at de har lært en del! – men i forhold til den personlige religiøse afklaring ser det ud til at konfirmandundervisningen kun sætter processer i gang hos en marginal gruppe! Ved indledningen af konfirmandundervisningen forventer ca. halvdelen af konfirmanderne (49%) en øget betydningslægning af troen!

Konfirmanders religiøse ståsted Samtalen/snakken om religion/kristendom 66% snakker aldrig/sjældent med familien om kristendom 81% snakker aldrig/sjældent med venner om kristendom ”Man snakker ligesom ikke om at man går til præst eller i kirken, .. Heller ikke i klassen, det er kun når man kommer herover til præst at man blærer sig med at man har været i kirken, så man kan få de der krydser”

Konfirmanders religiøse ståsted Samtalen/snakken om religion/kristendom ”Det kommer på banen engang i mellem, hvis de (familien) spørger… nu har jeg fået begrundelser og svar, som jeg kan bruge til noget” ”Jeg taler bare om hvor kedeligt det er…!”

Konfirmanders religiøse ståsted Afvikling eller udvikling? Religiøse selvopfattelse har ikke ændret sig (kun 5% har flyttet sig) Kristendommen har ikke fået en større betydning Ikke flere der tror på Gud Ingen udvikling af gudsopfattelsen Gud, tro og kristendom snakkes der ikke mere om i dagligdagen (tro udvikles i dialog)

Tidligere erfaringer med Kirken 25% af konfirmanderne har deltaget i junior/minikonfirmand forløb 11% har deltaget i kirkekor/søndagsskole 20% har deltaget i forskelligt kirkeligt børne/ungdomsarbejde Reelt viser undersøgelsen at ca. én ud fire af konfirmanderne har haft berøring med kirkens børnearbejde i en eller anden form inden de indledte konfirmandforløbet.

Deres religiøse selvforståelse Gruppe 1 (27%/28,9%) Konfirmander der forstår sig selv som kristen og ved hvad man tror på: Køn: lidt flere drenge i denne gruppe Klasse: lidt flere 7.klasser i denne gruppe Gruppe 2 (25%/24,2%) Konfirmander der forstår sig selv som kristen og har mange spørgsmål Køn: lige mange drenge/piger Klasse: lige mange Gruppe 3 (37%/33,8%) Konfirmander der ikke lige ved hvad man tror på og er interesseret i at finde ud af det Køn: flest piger i denne gruppe Klasse: lidt flere 8.klasser i denne gruppe Gruppe 4 (9%/12,4%) Konfirmander for hvem kristendom ikke har nogen betydning og heller ikke tror at den vil få nogen betydning Køn: dobbelt så mange drenge som piger i denne gruppe Klasse: næsten lige mange 7./8.klasser

Man er mere uafklaret i 8.klasse 55% af eleverne i 7.klasse angiver ved indledningen af konfirmandåret at de forstod forstod sig selv som kristne, mens det er ”kun” er 41,9% af eleverne i 8.kl.der angav at have denne selvforståelse. Eleverne i 8.kl. angav i højere grad at være ”uafklarede

Konfirmanders religiøse ståsted Kristendommens betydning for den enkelte: 47 %/45,6% - kun lidt betydning 32%/33,6% nogen betydning 10 %/ 12% megen betydning 8%/8% ingen betydning ( flest drenge) 11

”…Positive attitude…” Overordnet tegner der sig et billede af en overvejende positiv tilkendegivelse af en kristen/ religiøs identitet blandt konfirmanderne allerede inden start. Dette kan evt. forklares med at unge generelt er åbne og imødekommende ”ituider”, hvor en ny situation eller arena giver nye muligheder for at forstå sig selv. Nu skal man til at være konfirmand og træde ind i kirkens meningsrum – og i denne kontekst giver det god mening af prøve at definere sig som ”kristen” og så se om denne selvforståelse også holder i mødet med den kirkelige virkelighed man bliver introduceret til.

Konfirmanders religiøse ståsted Gudstro 1.runde/2.runde 57%/ 55,8% tror på Gud 34%/ 35,6% ved ikke (flest piger) 7%/ 8,6% tror ikke på Gud ( flest drenge) ”Jeg har lært at tro på det med Gud. Jeg tror meget mere på Gud nu end før, … jeg har fået en masse mere at vide, som jeg ikke vidste..” 13

Konfirmanders religiøse ståsted/”gåsted” Gudstro ”Det betyder ikke så meget, det følger bare med…. Jeg er ikke super kristen, konfirmationen ændrede ikke så meget – men selve året.. Nej det har heller ikke ændret mig, det har ikke fået mig til at tro, men jeg har lært noget..” ”Det gør altså at man tror på Gud – jeg tror alle tror mere på Gud nu end før… konfirmation er en tradition Gud har valgt for at vi skal tro på ham!” 14

Den ambivalente Gudstro ”Før man begynder, så tror man at man skal tro på det hele.. Det ved jeg nu, at det behøver jeg ikke.. Før sagde jeg bare at jeg tror på Gud, nu ved jeg ar man også bare kan tro på noget af det” Der er næppe tvivl om at konfirmandforløbet i forhold til en forholdsvis stor gruppe reelt ikke formår at igangsætte en personlig refleksion omkring deres gudstro Omvendt er en mulig tolkning også at konfirmationsforløbet netop formår at iværksætte en refleksionsproces som afføder en mere nuanceret og måske famlende ”forholden sig til” Guds tilstedeværelse. Udtrykt lidt så kan man godt forholde sig ambivalent til troen på Gud, hvor Gud på den ene side findes og hvor der på den anden side opstår der en tvivl.

Dogmatisk konsistens Tror på Gud Kristen: 86%/87% Kristen med mange spg.: 79%/75% Ved ikke hvad jeg tror: 32%/ 30% Kristendom ingen betydning: 14%/13%

Hvilken Gud? Verdens skaber: 64%-42% Kærlighed: 50% -42% Noget åndeligt 35%-30% En kraft 24%-27% Ven: 17%-14% Energi: 16%-16% Far: 14% -16,5% Dommer: 4%- 6% Gudsbegrebet forbliver luftigt og der ses ikke en begrebsudvikling til noget mere personligt eller en udvikling fra det fjerne til det nære – og den Gud ved indledningen af et konfirmandforløb måske kan forekomme langt væk ser ikke ikke ud til at være kommet tættere på!

Jesus er mere populær end Gud Hvem var Jesus? Guds søn: 62% -64,9% Et godt menneske: 20% -20,7% Har aldrig eksisteret 3% - 3,5% Ved ikke 10%- 10,9% Set fra et dogmatiks synspunkt hænger det ikke sammen at fler tror på på Jesus end på Gud - men det medvirker til at illustrere at troen og forholdet til kristendom i denne aldersgruppe ikke nødvendigvis er styret af dogmatisk konsistens – men snarere at troen konstitueres af en stillingtagen til enkeltudsagn!

Jesus er opstået – måske…. Jesu opstandelse Ja: 38% - 40,2% Nej: 22% -20% Ved ikke: 37%-39%

Konfirmanders religiøse ståsted Forhold til religiøs praksis 1.runde/2.runde 72%/ 67% ber aldrig eller næsten aldrig 18%/23% engang i mellem 10%/10% ofte/hverdag Dobbelt så mange piger Når man er ked af det/ står overfor noget farligt ”Nej!! jeg ber ikke … det er vores hverdag blevet for travl til … til at be… man skal nå så meget.. Karriere, børn, fritid, du ved alt det der….” 20

Når bønnen tages ud af Kirken ”Lige siden vi startede har jeg bedt til Gud hver onsdag” ”Hvorfor om onsdagen?” ”…om onsdagen?.. det er fordi jeg skal nå så meget – til præst, ud med aviser og til fodboldtræning….så for at nå det hele, så be´r jeg lige mens jeg er ude med aviserne!””

Når Gud bliver til ”min Gud” ”Jeg tror Gud har været der engang – men han er der også i dag … altså når jeg har skåret i mig selv – så har han taget min saks ud af hånden – og jeg har fået venner – Gud giver mig venner… Jeg ber for at Gud skal passe ekstra meget på Mikkel… en af mine bedste venner…. Gud er med mig – han er min ven – jeg ber tit aftenbøn – han sidder på min sengekant ….. og så snakker jeg sammen med Gud. Han lægger sin hånd på min. Det er min Gud…” (Nana)