Viden, læring og progression Signe: Vores praksishistorie skulle omhandle temaerne  Viden, Læring og Progression Og i den forbindelse har vi valgt at sætte fokus på undervisningsmaterialer, da jo om noget andet har stor betydning for vores virke som skolelærer Vores fokus har hovedsageligt ligget på progressionen i forhold til undervisningsmaterialer. Da vores linjefag er i år hjemkundskab, vil det præge det her oplæg. Men de tanker vi har gjort os omkring progression i forhold undervisningsmateriale, mener vi også kan overføres til alle andre fag. Med fokus på undervisningsmaterialer

Signe: I vores praktikker har vi alle 3 oplevet at møde både hjemkundskabslærer, elever, forældre og endda ledelse, der har haft sådan en indstilling, at hjemkundskabsfaget bare er et hygge fag, hvor det handler om at lave noget mad og efterfølgende spise det. Det er faktisk en indstilling ,som er gældende i mange af de praktiske musiske fag i skolen, og den indstilling, eller tanke om faget, vil vi meget gerne væk fra, da det jo netop er et af de fag, vi skal ud at undervise i. Og da vi har hjemkundskab som linjefag ved vi, at faget handler om meget mere en bare at lave mad og spise. Vi er blevet meget provokeret af denne tankegang, og derfor mener vi, at det i vores fag er meget vigtig at forholde sig til  mål, læring, faglighed og progression i forhold til vores undervisning, netop for at komme væk fra den tankegang om, at hjemkundskab bare er et bespisnings fag. Vi vil altså gerne synliggøre fagligheden i faget og derudover sikre en faglighed i vores undervisning, og en af måderne til at gøre dette på, mener vi, er at have fokus på progression i vores undervisning. Som jeg sagde lige før, så har vi i dag valgt at sætte fokus på undervisningsmaterialer i forhold til progression, og her tænker vi på, at når man udvælger undervisningsmaterialer, så skal de her undervisningsmaterialer tænkes ind i ens årsplan for at sikre en tydelig progression. I alle fag er der mange forskellige undervisningsmaterialer man kan gøre brug af. Der er gratis materialer, som man blandt andet kan finde på nettet, et hav af lærebogssystemer og derudover er der projekter som man yderligere har mulighed for at deltag i med sin klasse. Alle de har materialer, lærebogssystemer og projekter kan være og er ofte rigtig gode materialer eller projekter, og kan være en kæmpe hjælp for læreren, men materialerne eller projekterne kan efter vores mening kun bruges, hvis man har sat sig ind, hvad formålet og målet er med materialet, og om det passer ind i årsplanen i forhold til årsplanens progression. I hjemkundskab er der rigtig mange undervisningsmaterialer, man kan benytte sig af. Vi har udover alt det her undervisningsmaterialer også mange ”dage” som alle gerne vil have en plads i hjemkundskabsundervisningen. Alene her i efteråret er det muligt for hjemkundskabslærerne at deltage i flere forskellige arrangementer eller projekter Som I kan se her så er der….. ( nævn de ting på slid 2) Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at der er alle de her muligheder, men det er altså her meget vigtigt, at man forholder sig kritisk til alt alle de her tiltag. Man skal ikke bare vælge at deltage fordi det lyder interessant, men man skal deltage hvis formålet og målet med dagen eller projektet passer ind i årsplanens progression.   Vi vil altså meget gerne have fagligheden ind i hjemkundskabsfaget, og derfor vil vi gerne problematisere det, at man bare tager et undervisningsmateriale ned fra hylden, eller at man bare deltager i arrangement, fordi man synes det kunne være sjovt. En meget vigtig opgave for os som hjemkundskabslærere bliver derfor at dykke ned i tankerne bag materialet, og se om det kan bruges i forhold til ens årsplan

2011: Smag på sæsonen Signe: Vi har valgt at tage udgangspunkt i undervisningsmaterialet til ”Smagens Dag” – Smag på sæsonen. 2011 Vi har analyseret materialet, og har i den forbindelse gjort os nogle overvejelser omkring, hvordan man som lærer må gribe undervisningsmaterialet an og behandle det inden man møder eleverne i en undervisningssituation. For at man kan skabe de bedste muligheder for progression af elevernes viden må man som lærer forstå hensigten med materialet.

Dagens Program Formål og mål for materialet Progression i opgaverne Undervisningsmaterialet i forhold til Blooms taksonomi Dagens opgave Signe: Gennemgå dagens program Indhold af dette oplæg – vi gennemgår nok ikke indholdet helt slavisk 

Formål og mål for materialet Materialets mål Fagets virksomhedsformer Målet for Smagens Dag 2011 er, at eleverne: oplever og sætter ord på smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. bliver opmærksom på, at konsistens og lugt har betydning for din oplevelse af smag. undersøger, hvilke råvarer der er i sæson om efteråret. undersøger og vurderer, hvilken betydning det har for smagen, at du bruger fødevarer i sæson. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. Linda: For at der skal opstå progression i en undervisning, er det vigtigt, at man har målene for øje. Progression opstår, når et undervisningsforløb er organiseret, så eleven opnår ny viden – eller omstrukturerer allerede erhvervet viden fordi han opdager nye sammenhænge. Vi har kigget på målene for dette undervisningsmateriale og sammenholdt det med Fælles Mål for Hjemkundskab. I forhold til målene for materialet lægger de sig op ad rigtig mange af slutmålene for faget hjemkundskab. Vores fokus ligger på virksomhedsformerne i faget - virksomhedsformerne vil sige den måde eleverne erkender og arbejder med viden på. Som I kan se, finder vi belæg for materialets mål mange steder i slutmålene, fordi materialets mål er meget brede, men vi har valgt at fokusere på fagets virksomhedsformer, da materialets mål stemmer godt overens med de slutmål for fagets virksomshedsformer, som vi finder i Faghæftet. Man kan se den intentionelle progression i materialet her. Opleve – undersøge – vurdere. Det vi gerne vil problematisere er, at man har et materiale, der for så vidt er rigtig godt – men at man som lærer ikke må lade det blive en sovepude, at man har et materiale, man kan ”tage ned af hylden” men at man skal gøre sig sine egne overvejelser inden man tager det med i undervisningen. Derfor er det vigtigt at man giver sig tid til at lave ”en lærerfaglig analyse” af materialet. Med lærerfaglig analyse mener vi, at man skal sætte fokus på hensigten med materialet. Man skal gøre materialet til sit eget, dermed bliver man også en bedre underviser. F.eks. I dette materiale er det hensigten, at man bruger HELE materialet for at få en progression – det kommer vi mere ind på senere – men man skal altså sætte sig ind i materialets HENSIGT. Når man kender materialets hensigt er det også lettere at skabe en mening med undervisningen overfor eleverne. Eleverne kan se en mening, når de kan sætte brudstykker af undervisningen ind i en større sammenhæng – og det er netop det, som dette materiale forsøger på.

Blooms taksonomi Linda: Som jeg sagde lige før, skal eleverne kunne se de enkelte opgaver som en del af en større helhed for at få mening. Vi har brugt Blooms taksonomi til at vurdere dette materiale. Blooms taksonomi er inddelt som en trappestige. Man kan sige, at ligesom en trappe, kan man ikke begynde på øverste niveau. Man må begynde på de nederste trin og arbejde sig op. Man begynder med at tilegne sig viden, som så gradvist bliver mere og mere udbygget og kompleks, til man tilsidst er i stand til at vurdere sin egen viden og diskutere den med andre, og forsvare sine egne synspunkter. Blooms taksonomi kan bruges til at vurdere, hvilken viden eleven får af at deltage i undervisningen. Eleven arbejder først med genkendelse – dvs. med at genkende ting fra sin tidligere erhvervede viden. I denne fase kan man spørge med hvad – og man kan forventer, at eleven kan beskrive ting. Derefter lærer eleven at anvende og analysere. Dvs. han lærer at udvælge – i dette tilfælde råvarer – han lærer at sammenligne og udlede ny viden i en ny sammenhæng – altså analyserer at skille ting ad og sætte det sammen igen. I denne fase kan man spørge med hvorfor. Eleven forstår sammenhæng, og kan forklare denne sammenhæng. I sidste instans skal eleven afprove sin viden – afprøve de råvarer, han har udvalgt for at vurdere om resultatet så også er blevet, som han havde tænkt sig. Han skal kunne forklare og forsvare sit færdige produkt. Man kan her spørge med hvordan. Eleven kan vurder og afveje for og imod. Feks. Kan han vurdere om hans produkt ville ændre sig, hvis han anvendte en anden råvare – og han kan vurdere, om det var den fremgangsmåde og de råvarer han ville anvende en anden gang. Vi har givet de forskellige step i materialet 3 farver, fordi vi mener at eleverne arbejder på 3 niveauer igennem materialet. Rød: Eleverne skal opleve – dvs. skal kende og erkende forskellige smage – og få forståelse for smag – at identificere og kunne nævne smage – at udvikle et sprog omkring smagssans, så de kan forklare, hvilken smag de smager og kunne beskrive smagen. Grøn: Arbejde eksperimenterende med råvarerne og anvende dem – man sammenligner smage og opdager nye eller ukendte smage. Blå: De første 4 trin er nødvendige at gå igennem inden man når til dette punkt. Her skal eleverne ud fra deres nye tilegnede viden vurdere smag og betydning af smag. Samtidig har vi vurderet, at der også er en vis spiralisk læring i materialet, idet alle opgaver hver for sig har et element af de 3 step – hvor man så gennem hele materialet gradvist udvider opgavens sværhed – eleven når altså i første opgaver til en vurdering, i næste opgave er der en vis grad af genkendelse – fordi opgaven er opbygget meget lig med første opgave – dog er opgaven lidt sværere og således er hele materialet opbygget. Materialet er således tiltænkt som en helhed. Det er vigtigt for eleverne at man anvender materialet fra start til slut for at få progressionen med. Materialet er ikke tiltænkt så, man kan udvælge enkeltdele. Eleverne skal have en basisviden, som første del af materialet omhandler, derefter går man videre. Det er derfor vigtigt, at man overvejer dette som lærer – hvis man udvælger ting i materialet er det ikke sikkert, man får den tiltænkte læring og progression ud af det.

Præsentation af materialet – progression i opgaverne 8 workshops Alle skal gennemføres kontinuerligt af samtlige elever Klare overordnede mål for det samlede materiale Klare mål for den enkelte opgave Målene er tydelige for eleverne Tydelig progression i målene for opgaverne Lise: Materialet ”Smagens dag 2011” er bygget op over 8 workshops, og er sammensat med henblik på, at alle elever kontinuerligt skal gennemføre hver workshop. Materialet indledes med slutmålene for ”smagens dag 2011” og for hver workshop er der delmål, der viser en progressivitet i kundskabs- færdigheds- og holdningsmål, samt at målene kontinuerligt, som Linda viste, . Målene er altså tydelig for eleverne og er et udtryk for en klar progression i materialet.

Workshops De 5 grundsmage Supper i sæson Efterårets wok Kende Genkende Udvælge Sammenligne/sammenholde (før og efter tilberedning) Anvende Analyse (råvarer i sæson og ikke-sæson) Efterårets wok Vurdering Kombinere Diskutere sammensætning Lise: Materialet indeholder som sagt 8 workshops, og vi vil kort præsentere tre workshops, for at give jer et billede af progressionen i opgaverne. De 3 workshops e ret udtryk for vores overordnede inddeling af Blooms taksanomi. Et gennemgående element i opgaverne er, at eleverne skal vurdere smag sidst i hver workshop, men eleverne får gennem gennemførslen af hver workshop i materialet kvalificeret deres kriterier for disse vurderinger. Workshops De 5 grundsmage: ”Målet er at du lærer de 5 grundsmage at kende og kan genkende dem, når du smager på forskellige råvarer” I denne opgave skal eleverne smage på 5 forskellige råvarer, som hver ”repræsenterer” de 5 grundsmage. Eleverne skal beskrive smagen og få kendskab til de 5 forskellige grundsmage. Kendskab i taksanomien, men i og med at de skal beskrive smagen, stiller det krav til deres forståelse, som er 2. trin i Blooms taksanomi. Supper i sæson: ”Målet er at du kan nævne mindst 3 af efterårets rodfrugter, der kan bruges til at lave suppe af samt at du træner dine smagsløg og finder grundsmagene i tre forskellige efterårssupper”. Udvælge Sammenligne/sammenholde (før og efter tilberedning) Anvende Analyse (råvarer i sæson og ikke-sæson) Eleverne skal tilberede tre forskellige supper, som de skal smage og identificere grundsmagene i. De skal anvende deres viden fra de forrige opgaver. Det stiller krav til især elevernes evne til at anvende og analysere grøntsagerne, hvilket er trin 3 og 4 i Blooms taksanomi. Efterårets wok: ”Målet er at du kan finde grundsmagene i efterårets grøntsager, kan kombinere din egen wokret i sæson, så alle fem grundsmage er med, samt kan vurdere wok-rettens smag, konsistens og lugt” Vurdering Kombinere Diskutere sammensætning - I denne opgave skal eleverne smage på forskellige grøntsager i sæson, vurdere deres smag ift. de 5 grundsmage og udvælge mindst 5 forskellige grøntsager, som de mener, harmonerer godt sammen. Eleverne skal i denne opgave anvende deres viden fra alle tidligere workshop til selv at sammensætte en ret. I denne opgave stilles der i høj grad krav til elevernes syntese- og vurderingssans, men også de 4 andre trin. De har nu gennemført 7 workshops, som har været forberedelse til denne sidste opgave, hvor de skal bruge alle kundskaber, færdigheder samt ”holdninger”, som de hidtil har arbejdet med at kvalificere.

Oplæg til diskussion Har man behov for at gennemgå alle materialer slavisk? Kan man få et hurtigt overblik over progressionen uden at gennemgå materialet så nøje? Er det realistisk, at man som ny lærer gennemgår alle undervisningsmaterialer? Hvordan finder man tiden til det? Kan man i nogle tilfælde tage noget materiale ”ned fra hylden” og undervise ud fra materialet? Kan jeg se progressionen i materialet så tydeligt, at min forberedelse ikke behøver være så omfattende? Lise: