Markedet og elasticiter Disposition 0. Om hovedvægten på ’markedet’, aftensmad og lidt mere om det at lære økonomi [demokrati/nå langt] 1. Om markedet (herunder opgaver) 2. Diverse: Lidt om lærebogen og mulige alternativer, eksamen uden hjælpemidler 3. Om elasticiteter (herunder opgaver) – hvis vi når det… 4. Konklusion 5. Diverse variable (en hjælp)

1. Markedet Hvad er et marked? Efterspørgslen Udbud Udbud-efterspørgsel-pris Nogen komplikationer Opgaver

1. a Markedet Hvad er et marked? - Når sælger og købere mødes og udveksler varer for penge (forhandler?) Her husholdninger og producenter Husholdninger efterspørger og producenterne – udbyderne – udbyder (efterspørgselsside og udbudsside)

1. b. Efterspørgslen – hvad bestemmer den? Efterspørgslen er afhængig af: Prisen på det pågældende produkt prisen på relaterede produkter (substitution) indkomsten hos forbrugeren ”smag og behag”, forskellige individuelle forhold Økonomer taler om en efterspørgselsfunktion:

b. Efterspørgslen – som kurve Hvordan har I det med kurver og funktioner? Afhængige og uafhængige variable? Første/anden-akse, x- og y-akse. Hvordan ser en efterspørgselskurve ud (og hvorfor?) Alt andet lige Tegn sammen med mig…

b. Efterspørgsel –skurver som flyttes Hvad viser en flytning af kurven? Hvad er forskellen mellem at bevæge sig på kurven og flytte kurven?

1.C Udbudet – hvad bestemmer det? Varens egen pris p Prisen på inputfaktorer (eks. Arbejdskraft) Teknologisk udvikling En udbudsfunktion: Qsn= S(pn, F1…..Fm)

1. C. Udbud skurven flyttes Hvad viser en flytning af kurven? Hvad er forskellen mellemat bevæge sig på kurven og flytte kurven?

1. D. Udbud, efterspørgsel, pris Tegn fra bunden af Vi kender kun et punkt! Hvad kendetegner skæringspunktet? Ligevægtsprisen, ligevægtsbegrebet og stabilitet Hvad sker der med prisen, når kurverne flytter sig? Hvad sker der med kurverne, når prisen flytter sig? Pris- og mængdetilpasning Den komparative statiske metode – den mest anvendte af alle… (eksempler)

1. e. Komplikationer Og så kom virkeligheden…noter jer det, de skriver om virkelighedens markeder.. (model-virkelighed) I hvilken udstrækning bestemmes virkelighedens priser af udbud og efterspørgsel? Undtagelser og regler Administrerede priser (eksempler) Kritik: Tid? Kun en pris? En anden pristeori? mark-up. Regeringer regulerer markeder… Hvorfor er S-D teorien så vigtig?

1. f. Opgaver Lav opgave 2, 3, og 7, p. 63

2. Diverse a. Hvorfor denne tekstbog? Jeg underviser ud fra den og læser det til hver gang Den giver den økonomiske forståelse bag alle kurverne, og det er det, I skal lære (mere virkelighedsnær end Alslev) Relevant web-site (har nogen været inde på det?) Det er faktisk – så vidt jeg kan se indtil nu – en god lærebog som på pædagogisk vis forklarer (og husker mellemregninger)

2. Diverse (forts.) b. Andre bøger? Alslev er ikke god nok – giver ikke en tilstrækkelig forståelse for de bagvedliggende økonomiske mekanismer Komplet handler kun om kurverne… Ikke nok til at bestå…

2. Diverse (forts.) c. Hvorfor uden hjælpemidler? En beslutning taget efter diskussion Vurdering at det er en mere fair måde at vurdere på – lettere at bedømme jeres selvstændige arbejde, og det er det, som belønnes Checker ikke udenadslære, men forståelse (dvs. noget skal man kunne huske – eksempelvis skal man gerne kunne konstruere en udbuds-efterspørgselskurve) Hvis med hjælpemidler – en langt sværere opgave.

2. Diverse (forts.) d. Projektarbejdet Dan grupper af 4-5 medlemmer Dan dem i god tid – så jeg kan have noget materiale fra jer allerede ved første møde Vejledermøder i stedet for undervisningsgange – og vi aftaler tidspunkter på mandagene Ingen pilotprojekter

3. Elasticitet Definition Eksempel på priselasticitet Som brøk Hvad bestemmer priselasticiteten? Forskellige D-kurver Numerisk elasticitet Indkomstelasticitet Engel-kurven

3. Elasticitet (disposition forts.) Krydspriselasticitet Opsamling Elasticiteter over tid Udbudselasticitet

3. a. Elasticitet - defineret Definition på efterspørgselselasticitet: et mål for hvor følsom (elastisk) efterspørgslen er overfor ændringer i: prisen indkomsten prisændringer på andre produkter Elasticitet = priselasticitet (andre elasticiteter angives eksplicit – udtrykkeligt).

3. b. Regneeksempel Q P 10 50 11 45 Buseksempel Opgave 1, p. 85 P = 100 – 5Q Q: 1/10 = 10 % P: 5/50 = -10 % Elasticitet: - 1 Eller hældningen 5 invers gange P/Q (5) = 1 Prøv med Q = 1 og 2 Relative/absolutte ændringer Q P 10 50 11 45

3. c. Priselasticitet som brøk Eta Pas på med fortegnet !! Beregningsmæssigt altid negativt, men værdien anføres numerisk (dvs. uden minus)

3. d. Hvad bestemmer priselasticiteten? Muligheden for substitutionsprodukter produkter der let kan substitueres (erstattes) har ofte høj priselasticitet forskellige mærkevareprodukter produkter uden substitutionsmuligheder har ofte lav elasticitet mad og tøj Udtrykkes ved efterspørgselskurvens hældning

3. e. Forskellige typer af efterspørgselskurver

f. Numerisk priselasticitet Negativ hældning på efterspørgselskurven => negativ priselasticitet, men angives som positivt tal Priselasticiteten varierer mellem nul og uendeligt 0 < <1: => mindre mængdeændring end prisændring prisuelastisk  = 1: => mængdeændring på niveau med prisændring neutraelastisk  >1: => mængdeændring større end prisændring priselastisk

g.Indkomstelasticitet Def.: Den procentuelle ændring i efterspørgslen efter vare X når indkomsten Y stiger med 1 pct. Inferiøre goder h < 0 "Fattigmandsmad" Kartofler, margarine Havregrød Det nederste fra Mashlows behovspyramide Uelastiske normale goder 0 < h < 1 Fødevarer generelt Elastiske normale goder h > 1 Vin Varige forbrugsgoder Restaurantbesøg

h. Engel kurven qm Positive income elasticity Zero income elasticity Quantity Negative income elasticity [inferior good] y1 Income y2

i. Krydspriselasticitet Betydning? (Monopoler) xy > 0: Substitutionsgoder (varer) xy < 0: Komplementære goder

j. Elasticiteter - opsamling Priselasticitet |p| < 1: efterspørgslen er uelastisk |p| = 1: efterspørgslen er neutral elastisk |p| > 1: efterspørgslen er elastisk Indkomstelasticitet y < 0: inferiør gode y < 1: normal, dagligvarer y > 1: luksus, mærkevarer Krydspriselasticitet xy > 0: Substitutionsgoder xy< 0: Komplementære goder (olie – olietanke, biler – bildæk som eksempler)

k. Elasticitet og tid Efterspørgselselasticiteten har tendens til at stige med tiden jf olieprisstigningerne i 1970’erne ny teknologi og alternativer Kortsigtet efterspørgselskurve vs langsigtet efterspørgselskurve note

l. Udbudselasticitet Principielt samme mekanismer som ved efterspørgsel Et spørgsmål om, hvor hurtigt producenten kan omstille sin produktion.

Opgaver 3, 4 og 9, p. 85 Det siges, at Sverige kontaktede Volvo, før de valgte at devaluere i firserne. (Store devalueringer kan gøre eksportvarer meget billigere). Hvilke overvejelser kan Volvo have gjort sig? Hvilken type af eksportprodukter (hvad angår elasticitet) skal man have for at have gavn af en devaluering – alt andet lige?!

4. Konklusion Udbud-efterspørgselskurven udgør selve kærnen i, hvordan Økonomen tænker: Mere marked – mindre stat Uenighed – ikke om hvordan markedet virker – men hvor meget af den samfundsmæssige produktion, der skal styres af markedskræfter Model og virkelighed Elasticiteter – et nyttigt redskab i den økonomiske politik og får virksomheder Bliv mere kvalificerede samfundsborgere…

5. Diverse variable D(emand) - efterspørgsel S(upply) -udbud P(pris) Q(uantity) – mængde G(overnment) – den offentlige sektors udgifter Y(ield – produktion) - BNP I(nvesteringer) M(import) X(export)