Temadag om sundhedsøkonomi og DRG: DRG-systemet v/ Steen Pilegaard Århus Universitetshospital, Skejby Temadag 16. marts 2010

Patientregistrering Udgangspunkt: §19 i Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed: ”En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen.” Temadag 16. marts 2010

Registrering af fys-ergo ydelser Fra 1. jan. 2004 blev det obligatorisk at indberette fysio- og ergoterapeutiske ydelser til Landspatientregisteret (LPR)‏ Krav til indberetning fastlægges i Sundhedsstyrelsens årlige publikation ”Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter” Temadag 16. marts 2010

SKS-klassifikationen SKS: Sygehusvæsnets KlassifikationsSystem Diagnoser og procedurer. Udvalgte hovedgrupper: Temadag 16. marts 2010

Fælles kodekatalog Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeut- foreningen har i samarbejde med terapeuter fra praksis udarbejdet et fælles kodekatalog med SKS-koder til brug ved registrering og indberetning af terapeut- ydelser i sygehusregi Temadag 16. marts 2010

Anvendelse af registreringer Dokumentation Kommunikation Landspatient- registret Kodning Diagnoser og ydelser Aktivitets- oversigter Genfinding Opfølgning Op. liste DRG Forskning Temadag 16. marts 2010

Hvad er DRG? Diagnose Relaterede Grupper DRG = Temadag 16. marts 2010

Hvad er DRG? DRG er et takstsystem, som sætter takster på somatiske behandlinger i sygehusvæsnet Alle udskrivninger og alle ambulante kontakter omkostningsbestemmes i DRG-systemet DRG-systemet består af en del for indlagte ptt. (DkDRG) og en ambulant del (DAGS – Dansk Ambulant GrupperingsSystem)‏ DkDRG: 648 grupper (heraf 137 gråzonegrupper), fortrinsvis diagnosebestemt DAGS: 150 grupper, fortrinsvis procedurebestemt Hver gruppe har sin egen omkostningsbestemte takst Temadag 16. marts 2010

Hvad er DRG? Eksempler på DRG-grupper: Gruppe Takst DkDRG (stationære): 1407 Ukompliceret vaginal fødsel 15.339 0510 By-pass operation 141.607 1101 Nyretransplantation 224.184 DAGS (ambulante): BG50A Ambulant besøg 1.271 PG05D Brokoperation 4.616 Temadag 16. marts 2010

DRG gruppering Gruppering Grupperingen bygger på SKS-koder for diagnoser og procedurer anvendt ved sygehusenes indberetning til Landspatientregisteret Grupperingen vedligeholdes løbende ved klinisk validering i samarbejde mellem de kliniske selskaber og Sundhedsstyrelsen Årlig tilpasning af grupperingen Temadag 16. marts 2010

Fys/ergo i DRG-systemet Fysio- og ergoterapi Behandling Genoptræning Ambulant Indlagt spec. alm. Temadag 16. marts 2010

Fys/ergo i DRG-systemet Behandling: Indgår i DRG-taksterne Genoptræning: Egne grupper (og takster) i DRG- systemet – 5 grupper for genoptræning u. indlæggelse og 3 grupper for amb. genoptræning Genoptræningstakster anvendes i f.m. afregning ml. regioner Kommunal medfinansiering af genoptræning Temadag 16. marts 2010

Hvordan beregnes DRG-taksterne? Årlig takstberegning, dvs. nye takster hvert år Beregningen bygger på økonomi- og aktivitetsoplysninger fra alle landets offentlige sygehuse Økonomi: Fordelingsregnskaber udarbejdet på sygehusene Aktivitet: Udtræk på patientniveau fra sygehusenes patientadministrative systemer og ydelsesregistre Økonomi- og aktivitetsoplysninger kobles sammen i Sundhedsstyrelsens omkostningsdatabase (ca. 1 mio. sygehusudskrivninger og ca. 6,5 mio. ambulante besøg)‏ Temadag 16. marts 2010

Hvordan beregnes DRG-taksterne? Aktivitet Økonomi Enhedsomkostninger Røntgen Sengedage Opr. Analyser Fys/ergo beh. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Inddato Uddato Kr. Temadag 16. marts 2010

Hvad bruges DRG til? Takststyring (aktivitetsbaseret finansiering)‏ Afregning af basisbehandling ml. regioner Analyser, fx. Benchmarkinganalyser Produktivitetsanalyser Temadag 16. marts 2010

Takststyring I flg. økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne skal mindst 50 pct. af sygehusenes bevillinger afregnes på baggrund af præsteret aktivitet Dette krav udmøntes i regionernes takststyringsmodeller overfor sygehusene, som afviger fra region til region Indenfor de enkelte regioner er der endvidere forskellige modeller på de enkelte sygehuse i forhold til afdelingerne Temadag 16. marts 2010

Takststyring i Region Midtjylland Region Midtjyllands takststyringsmodel 2010: Basislinie: Aktivitet i 2007 + 2,7 pct. i produktivitetskrav for 2008 og 2009 + 2,3 pct. i produktivitetskrav for 2010 Meraktivitet udløser ekstrabevilling på 0 pct. af DRG-værdien Mindreaktivitet udløser tilbagebetaling på 50 pct. af DRG-værdien På Skejby: Afdelingerne har et DRG-budget, som de bliver målt på. Som udgangspunkt giver meraktivitet en ekstrabevilling på 37,5 pct. af DRG-værdien, mens mindreaktivitet udløser tilbagebetaling på 50 pct. af DRG-værdien. Der er dog tale om et udgangspunkt for dialog ml. HL og afd. Temadag 16. marts 2010

Økonomistyring på hospital- og afdelingsniveau To modsatrettede mål: Budgetoverholdelse Produktionskrav (DRG)‏ (Krone)budget og DRG er to forskellige ting Temadag 16. marts 2010

Budget vs DRG, stamafd. Kronebudget DRG-krav Temadag 16. marts 2010

DRG og takststyring DRG-værdi opgøres pr. stamafdeling, men DRG- værdien indeholder også værdi fra tværgående afdelinger, herunder fys/ergo-behandling, men ikke fys/ergo-genoptræning, som afregnes ”ved siden af” Da ambulant fys/ergo-aktivitet ikke værdisættes i takststyring, har fys/ergo afdelinger ikke deres ”egen” DRG-værdi Temadag 16. marts 2010

Myter om DRG DRG-værdien er ”afdelingens penge” Jo mere vi koder, des flere penge får vi De tværgående afdelinger bliver snydt, fordi de ikke har deres egen DRG-værdi Temadag 16. marts 2010

Men hvad gør vi så uden DRG? DRG-systemet kan ikke bruges til at styre efter for en fys/ergo afdeling Men der kan godt stilles krav til aktiviteten alligevel, fx. i form af måltal på behandlinger mv. Registreringer kan anvendes til dokumentation af afdelingens aktivitet Temadag 16. marts 2010

Oplæg til gruppearbejde Hvilke krav stiller hospitalsledelsen til os som afdeling (budgetoverholdelse, aktivitetskrav)? Hvilke muligheder har vi for at styre efter at opfylde kravene? Får vi løbende den ledelsesinformation om økonomi og aktivitet, som vi har brug for i den daglige styring? Hvordan sikrer vi synlighed af terapien i f.m. aktivitetsudvidelser/-reduktioner? Temadag 16. marts 2010